Afskedigelse af medarbejder i fleksjob efter ønske om nedsat arbejdstid var ulovlig forskelsbehandling

Denne sag omhandler, hvorvidt Region Hovedstaden handlede i strid med Forskelsbehandlingsloven ved at afskedige en socialrådgiver i fleksjob på grund af handicap. Sagen blev indbragt for Retten i Hillerød, efter at Ligebehandlingsnævnet havde afgjort, at afskedigelsen var ulovlig, og Region Hovedstaden nægtede at efterleve afgørelsen.

Sagens Baggrund

Klager, en socialrådgiver, havde siden 1999 været diagnosticeret med en kronisk sygdom, der medførte permanent nedsat erhvervsevne. Hun blev i 2008 bevilget fleksjob og ansat i en 20-timers fleksjobstilling ved Region Hovedstaden i 2011. Stillingen indebar socialrådgiverrelaterede og administrative opgaver, herunder patient- og pårørendekontakt samt koordinering af patientforløb.

Efter sin anden barselsorlov i marts 2015 oplyste Klager, at hendes helbredsmæssige situation kun tillod hende at arbejde 15 timer ugentligt. Ledelsen afviste dette ønske i marts 2016 og varslede afskedigelse. Klager blev efterfølgende deltidssygemeldt til 15 timer ugentligt, dels på grund af sin kroniske sygdom, dels på grund af en ny graviditet.

Forløbet op til Afskedigelsen

I januar 2018 meddelte Klager Region Hovedstaden, at hendes arbejdsevne fremadrettet var nedsat til 10 timer ugentligt. Dette førte til et møde den 20. februar 2018, hvor Region Hovedstaden afviste, at en arbejdstid på 10 timer ugentligt var tilstrækkelig til at sikre opgaveløsningen i afdelingen. Klager blev herefter varslet afskedigelse.

Den 5. marts 2018 blev der afholdt et møde med henblik på afskedigelse. Den ledende afdelingssygeplejerske forklarede, at en 20-timers stilling var et minimum på grund af stillingens tværfaglige karakter, som krævede deltagelse i ugentlige konferencer og møder, der udgjorde ca. 4,5 timer ugentligt. Det blev fremhævet, at kontinuitet, vidensdeling og forløbskoordination var afgørende, og at fremmøde mindst 3 dage om ugen (6-7 timer pr. dag) var nødvendigt.

Klager's speciallæger og jobkonsulent havde revurderet hendes arbejdsevne til 10 timer ugentligt, mens Klager selv mente, hun kunne arbejde 12 timer. Ledelsen fastholdt, at Klager ikke længere var disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i stillingen med kun 10 eller 12 timer ugentligt.

Klager blev fritaget for tjeneste og søgte en opslået 10-timers socialrådgiverstilling i et andet center i regionen, men fik den ikke. Den 15. maj 2018 fremsendte Region Hovedstaden et høringsbrev om afskedigelse, hvor de fastholdt, at Klager's tidligere arbejde på 15 timer ikke ændrede ved vurderingen, og at hendes patientforløb havde været usmidige og fragmenterede. Klager bestred denne beskrivelse og fastholdt, at hun var fuldt disponibel til at udføre sine arbejdsopgaver med færre timer.

Klager blev afskediget den 31. maj 2018. Begrundelsen var, at hun ikke længere var disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i stillingen som socialrådgiver med kun 10 eller 12 timer ugentligt. Efterfølgende forhandlingsmøder mellem Klager's faglige organisation og Region Hovedstaden førte ikke til enighed.

Ligebehandlingsnævnets Afgørelse

Ligebehandlingsnævnet behandlede klagen i henhold til Forskelsbehandlingsloven og fandt, at Klager havde godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i lovens forstand. Nævnet lagde til grund, at behovet for den yderligere reducerede arbejdstid var en følge af Klager's handicap. Da Klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling, påhvilede det Region Hovedstaden at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, jf. Forskelsbehandlingsloven § 7a.

Nævnet vurderede, at Region Hovedstaden ikke i tilstrækkeligt omfang havde godtgjort, at det ikke var muligt at beholde Klager i stillingen som socialrådgiver ved en rimelig tilpasning af arbejdstiden til 10-12 timer ugentligt, især da Klager i en længere periode havde arbejdet 15 timer ugentligt. Region Hovedstaden havde ikke løftet bevisbyrden for, at Klager ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentligste funktioner i stillingen. Ligebehandlingsnævnet fandt derfor, at Klager skulle have medhold og tilkendte hende en godtgørelse på 310.000 kr., svarende til omkring 9 måneders løn. Da Region Hovedstaden ikke efterlevede denne afgørelse, blev sagen indbragt for retten i overensstemmelse med Lov om Ligebehandlingsnævnet § 12, stk. 2.

Rettens Begrundelse og Resultat

Retten lagde til grund, at Klager blev ansat i et fleksjob på 20 timer ugentligt i 2011 som socialrådgiver ved Region Hovedstaden, og at dette skyldtes et konstateret handicap som følge af en kronisk sygdom. Parterne var enige om, at Klager havde et handicap og dermed var omfattet af reglerne i Forskelsbehandlingsloven.

Manglende Tilpasningsforanstaltninger

• I marts 2016 meddelte Klager sin arbejdsgiver, at hun ønskede at drøfte en nedsættelse af arbejdstiden til 15 timer ugentligt på grund af en forværring af sit handicap. Lederen afviste mundtligt ønsket og varslede afskedigelse. Retten bemærkede, at der ikke forelå dokumentation for begrundelsen for afslaget.
• Klager blev deltidssygemeldt til 15 timer ugentligt, dels på grund af sin kroniske sygdom, dels på grund af graviditet. Hun blev varslet afskedigelse, hvis hun ikke hurtigst muligt kunne vende tilbage til 20 timer.
• Retten fandt, at Klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket direkte eller indirekte forskelsbehandling. Bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, påhvilede derfor Region Hovedstaden.
• Retten lagde til grund, at der i perioden efter Region Hovedstadens afslag på at imødekomme ønsket om en arbejdstidsnedsættelse til 15 timer, og frem til Klager's barselsorlov, ikke blev afholdt samtaler om tilrettelæggelse af arbejdet i forhold til hendes handicap. Retten fandt det ikke godtgjort, at der på dette tidspunkt blev gjort tiltag til at tilpasse hendes arbejde til en arbejdstidsnedsættelse til 15 timer ugentligt.

Afskedigelse og Manglende Tilpasning

• I februar 2018 meddelte Klager sin arbejdsgiver, at hun på grund af en yderligere forværring af sit handicap ønskede at drøfte en nedsættelse af arbejdstiden til 10 timer ugentligt. Arbejdsgiveren afviste dette og varslede afskedigelse med den begrundelse, at 20 timer ugentligt var et minimum for stillingen som socialrådgiver på afdelingen, især på grund af krav til mødedeltagelse, kontinuitet og vidensdeling.
• Retten konstaterede, at Region Hovedstaden ikke havde godtgjort, at der var sket ændringer i arbejdsopgaverne, som kunne begrunde, at det ikke var muligt at tilpasse stillingen til Klager's behov for en arbejdstid på 10-12 timer ugentligt. Dette blev understøttet af, at Klager i en længere periode havde arbejdet 15 timer ugentligt.
• Retten fandt det ikke godtgjort, at Region Hovedstaden relevant havde forsøgt at foretage hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger af Klager's arbejde.
• Retten lagde til grund, at der ikke blev ansat en socialrådgiver i Klager's sted i den omhandlede afdeling. Det blev ikke godtgjort, at det ville have været en uforholdsmæssig byrde for Region Hovedstaden, såfremt Klager forblev i sin ansættelse.

Konklusion og Godtgørelse

Retten fandt derfor, at afskedigelsen af Klager var i strid med Forskelsbehandlingsloven § 2a om arbejdsgiverens tilpasningsforpligtelse. Retten fandt ikke grundlag for at fravige praksis og tilkendte Klager en godtgørelse svarende til ca. 9 måneders løn, i overensstemmelse med Forskelsbehandlingsloven § 7, stk. 1.

Region Hovedstaden blev dømt til at betale Klager:

• Godtgørelse: 310.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 17. december 2018.
• Sagsomkostninger: 59.000 kr. (heraf 55.000 kr. til advokatudgift og 4.000 kr. i retsafgift). Beløbene skal forrentes efter Renteloven § 8a og betales inden 14 dage.