Frifindelse: Opsigelse under udskudt orlov ikke i strid med Ligebehandlingsloven

En klager indgav en sag til Ligebehandlingsnævnet vedrørende påstået kønsdiskrimination i forbindelse med hendes opsigelse under afholdelse af udskudt orlov og den efterfølgende manglende genansættelse. Klageren blev opsagt den 22. november 2012, mens hun afholdt udskudt orlov fra et ældre barn, med fratrædelse den 14. december 2012. Opsigelsen blev begrundet med nedgang i kageproduktionen og udflytning af bolsjeproduktionen til Polen, hvor klageren var ansat. Alle 21 medarbejdere i bolsjeafdelingen blev opsagt. Efterfølgende blev to medarbejdere (X og Y) fra bolsjeafdelingen genansat i kageproduktionen fra den 25. februar 2013.

Klagerens argumenter

Klageren gjorde gældende, at opsigelsen var i strid med ligebehandlingsloven, og at hun burde have været omplaceret, især da to andre medarbejdere blev genansat. Hun fremhævede sin tidligere otteårige ansættelse i kageafdelingen og sin evne til at udføre alle arbejdsopgaver der. Klageren bestred, at X og Y besad væsentligt bedre faglige kompetencer end hende, og anførte, at hendes ansættelse var generel som pakkerimedarbejder, ikke afdelingsspecifik. Hun argumenterede for, at hendes orlov var retsbaseret efter Bekendtgørelse af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven) § 11, hvilket medførte omvendt bevisbyrde for indklagede.

Indklagedes argumenter

Indklagede fastholdt, at opsigelsen skyldtes saglige driftsmæssige forhold og en vurdering af de opsagtes faglige kvalifikationer. De hævdede, at X og Y havde væsentligt bedre kompetencer og var mere omstillingsparate til de nye stillinger, især i forbindelse med nyindkøbte maskiner. Indklagede anførte, at klagerens anciennitet alene skulle beregnes fra 2010, og at der ikke var overvejelser relateret til klagerens barsel ved opsigelsen. De argumenterede for delt bevisbyrde, da opsigelsen fandt sted under udskudt orlov, og at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder for forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet bemærkede, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption, og at der påhviler arbejdsgiveren en bevisbyrde, hvis afskedigelsen sker under graviditet eller barselorlov. Dette princip er fastsat i Ligebehandlingsloven § 9. Nævnet fandt, at uanset orlovstypen, var der intet, der tydede på, at opsigelsen af klageren havde relation til hendes orlov. Indklagede havde godtgjort, at opsigelsen ikke var begrundet i klagerens orlov. Vedrørende den manglende genansættelse fandt nævnet, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hendes orlov var årsag til, at hun ikke blev genansat. Selvom der var uenighed om bevisbyrden, som er reguleret af Ligebehandlingsloven § 16, fandt nævnet, at indklagede havde løftet sin bevisbyrde. Klageren fik derfor ikke medhold i sin klage.