Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Dokument
Parter
Sagsøgere
Jens Thorn A/S
Advokat: Louise Unmack Rygaard
Sagsøgte
Fru Larsens Babyland v/ Lis Panner Larsen
Advokat: Søren Stenderup Jensen
Dommere
Jens Feilberg
Dommer
Poul Wentzel
Dommer
Uffe Thustrup
Dommer
Relaterede love
Sagen omhandlede en tvist mellem Jens Thorn A/S (sagsøger) og Fru Larsens Babyland v/Lis Panner Larsen (sagsøgte) vedrørende påstået efterligning af en barnevognssele. Jens Thorn A/S havde udviklet og markedsført selen "SNUP-LET", en 5-punktssele med åbent forstykke, som blev lanceret i februar 1996. Denne sele afløste tidligere modeller med lynlås. Jens Thorn A/S havde oprindeligt en brugsmodelregistrering, men denne blev udslettet af Patentankenævnet i 2000 på grund af manglende nyhedsværdi i forhold til kendt teknik (Mothercare).
Lis Panner Larsen lancerede i februar 1998 en konkurrerende sele under navnet "ROXY-EASY". Sagsøger gjorde gældende, at denne sele var en slavisk eller meget nærgående efterligning af SNUP-LET-selen og dermed i strid med Markedsføringsloven § 1. Sagsøger pegede på ligheder i design, snit og detailudformning, som bekræftet af en skønsmand.
Sagsøgte argumenterede for, at udformningen var teknisk betinget og dermed ikke beskyttelsesværdig, især set i lyset af den ophævede brugsmodelregistrering. Hun hævdede desuden, at der var foretaget ændringer på hendes senere modeller (bl.a. skulderflapper og V-bånd på ryggen), som adskilte produkterne tilstrækkeligt.
Der blev under sagen indhentet en skønserklæring fra Vibeke Lassen Nielsen. Skønsmanden vurderede, at sagsøgers sele var ny på markedet ved frembringelsen i formgivning og snit. Om sagsøgtes sele (ROXY-EASY) udtalte skønsmanden, at den fremstod næsten identisk med sagsøgers sele i både snit, design og materialevalg, og at det ikke var sandsynligt, at den var udviklet uden kendskab til sagsøgers produkt.
Retten lagde skønsmandens vurdering til grund og fandt det ubetænkeligt at slå fast, at "Lis Panner Larsens sele må være fremstillet med Jens Thorns sele som forbillede."
Sø- og Handelsretten gav sagsøger, Jens Thorn A/S, medhold. Retten fandt, at sagsøgers sele havde et sådant selvstændigt indhold i formgivning og materialevalg, at den nød beskyttelse mod efterligninger efter Markedsføringsloven § 1, uanset at den tekniske opgave kunne løses på flere måder.
Dommens hovedpunkter:
| Krav | Resultat |
|---|---|
| Forbud mod produktion/salg | Taget til følge |
| Anerkendelse af brud på markedsføringsloven | Taget til følge |
| Erstatning (krav: 112.488 kr.) | Delvist medhold (40.000 kr.) |

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Salling Group for vildledende markedsføring af Nettos "ØGO"-mærke som landets fjerde mest bæredygtige brand. Påstanden var baseret på en forbrugerundersøgelse og ikke faktiske miljøforhold.


Sagen angik, hvorvidt Grønagergård Savværk A/S’ (Sagsøgte) produktion, markedsføring og salg af "Norwin-shelteren" udgjorde en krænkelse af Morten Rathke’s Tegnestue v/Morten Rathke’s (Sagsøger) ophavsret og markedsføringsretlige rettigheder til det af Rathke designede "Rathke-shelter"/pavillon, opført i 2011.
Det var ubestridt, at Rathke-shelteren nød ophavsretlig beskyttelse som bygningskunst, jf. Ophavsretsloven § 1, stk. 1. Designet var karakteriseret ved flere unikke elementer:
Optikerkæden Profil Optik markedsførte en brilleserie som fremstillet af genanvendt plast, der opsamles af fiskere i Middelhavet. Men optikerkæden kunne ikke med tilstrækkelig sikkerhed dokumentere oprindelsen på materialet til brillerne. Forbrugerombudsmanden vurderer derfor, at Profil Optik overtrådte markedsføringslovens forbud mod vildledning med sine klima- og bæredygtighedsudsagn om brillerne.
Forbrugerombudsmanden indskærper overfor virksomhederne Eva Solo og Fiskars, at det er vildledende at skrive på et klistermærke på emballagen til stegepander, at de ikke indeholder stofferne PFOA og PFOS.
Sagsøgeren krævede forbud mod salg og produktion samt 700.000 kr. i erstatning og rimeligt vederlag, jf. Ophavsretsloven § 83, stk. 1, baseret på Grønagergårds salg af Norwin-sheltere, herunder et omtalt salg på 50 stk. til Hus Forbi.
Sagsøgte påstod frifindelse og hævdede, at Norwin-shelteren var et selvstændigt værk, udviklet af Norwin Solies, baseret på inspiration fra andre hyperbolsk paraboloide-konstruktioner og optimeret til at være en lav shelter med henblik på transport og varmeisolering.
Der blev gennemført isoleret bevisoptagelse, hvor skønsmanden Michael Sebber Colfelt bekræftede, at de to designs delte de mest karakteristiske og usædvanlige elementer (dobbeltkrumt tag, 360° platform, hjørneindgang).
Skønsmanden udtalte desuden (Spg. 10), at det var "næppe sandsynligt", at Norwin-shelteren var udviklet uden forudgående kendskab til Rathkes shelter, da den dobbeltkrumme tagform og 360-graders platform er så sjældent brugte designvalg.
Sagsøgte fastholdt dog, at der ikke var sket krænkelser, idet de lagde vægt på forskellene:
| Rathke-shelter | Norwin-shelter | Forskel | Argument |
|---|---|---|---|
| Høj (ståhøjde) | Lav (121 cm på højeste punkt) | Væsentlig højde | Ændrer overordnet synsindtryk; Norwin er en shelter, Rathke en pavillon |
| Indgang | Lodret, lige skår | Buet overkant | Indgangen er afrundet |
Parterne var uenige om omfanget af salget og økonomiske konsekvenser. Grønagergård fremlagde revisorbekræftede salgstal, der viste, at salget af 50 Norwin-sheltere (inkl. 32 stk. til Hus Forbi til reduceret pris) gav et mindre underskud. Rathke bestred disse tal som mangelfulde og skønnede, at Grønagergård havde opnået en betydelig, men uretmæssig, goodwill ved Hus Forbi-kampagnen, som skulle kompenseres.

Sagen omhandler, hvorvidt de fire sagsøgte selskaber – kollektivt benævnt Frigg – har overtrådt den generelle bestemmels...
Læs mere
Sagen omhandler to separate sager (V-1-15 og V 10-15), som blev behandlet samlet, hvor sagsøger, By Lassen ApS, der forv...
Læs mere