Sag om efterligning af barnevognssele - Jens Thorn A/S mod Fru Larsens Babyland

Sagen omhandlede, hvorvidt en barnevognssele fremstillet og markedsført af Fru Larsens Babyland v/skræddermester og designer Lis Panner Larsen (herefter Lis Panner Larsen) udgjorde en retsstridig efterligning af en barnevognssele fremstillet og markedsført af Jens Thorn A/S (herefter Jens Thorn).

Baggrund for Sagen

Jens Thorn har siden 1960 produceret og solgt babyudstyr. Omkring årsskiftet 1994/95 udviklede Jens Thorn en ny barnevognssele, SNUP-Let, der var åben foran med et 5-punktsspænde. Selen blev godkendt af Dansk Varefakta Nævn i januar 1996 og lanceret i februar 1996. Den blev også registreret som brugsmodel, men denne registrering blev senere slettet af Patentankenævnet i september 2000, da den ikke blev anset for at have tilstrækkelig tydelig adskillelse fra kendte barneseler.

Lis Panner Larsen, der driver virksomhed med salg af babyudstyr under varemærket ROXANE, begyndte i februar 1998 at markedsføre sin egen barnevognssele, ROXY-EASY, som ligeledes var en "åben" sele med et 5-punktsspænde. Lis Panner Larsen havde tidligere været forhandler af Jens Thorns SNUP-Let sele, men salget stoppede, da Jens Thorn ikke ville tillade salg via postordre.

Jens Thorn blev opmærksom på ROXY-EASY-selen i marts 1998 og anmodede om et fogedforbud mod Lis Panner Larsens markedsføring, idet de mente, at selen var et plagiat og i strid med Markedsføringsloven § 1. Fogedretten afviste dog begæringen i oktober 1998 med den begrundelse, at produkterne, selvom de var stort set identiske, var det af funktionel nødvendighed, og at der var forskelle i emballage og målgruppe.

Syns- og Skønserklæring

En skønsmand vurderede følgende:

• Jens Thorns SNUP-Let sele var ny i design, snit og detailudformning på introduktionstidspunktet i februar 1996.
• Lis Panner Larsens ROXY-EASY sele var "næsten identisk" med Jens Thorns sele med hensyn til snit, design, detailudformning (spænder, karabinhager, kantebånd, seler) og materialer.
• Lis Panner Larsens sele fra 1997 frembød intet nyt i forhold til Jens Thorns model fra 1996.
• Det var ikke foreneligt med praktisk erfaring, at Lis Panner Larsens sele kunne være udviklet uden kendskab til Jens Thorns sele.
• De to seler gav "samme helhedsindtryk".
• Der var en sådan lighed, at det købende publikum let kunne forveksle produkterne.
• Jens Thorns barnevognssele var i sit design og fremtoning overvejende teknisk betinget, men skønsmanden bemærkede, at den samlede fremtoning var teknisk forståelig, sikker og fri for unødvendige detaljer.

Parternes Anbringender

Jens Thorn A/S gjorde gældende, at Lis Panner Larsens produktion og markedsføring af ROXY-EASY var i strid med god markedsføringsskik, jf. Markedsføringsloven § 1. De fremhævede produktligheden, SNUP-Let-selens særpræg og den betydelige indsats i udviklingen. De anførte, at Lis Panner Larsens sele var en slavisk efterligning, og at der var stor forvekslingsrisiko for forbrugerne.

Lis Panner Larsen påstod frifindelse og anførte, at hendes sele var videreudviklet. Hun argumenterede for, at Jens Thorns sele ikke havde den fornødne nyhedsværdi eller originalitet til at opnå beskyttelse under Markedsføringsloven § 1, især da den primært var teknisk betinget. Hun fremhævede, at enkeltelementerne var almindelige varer, og at der var betydelige forskelle mellem selerne, herunder i skulderpartier, rygbånd, farveudbud, varemærker og salgskanaler.

Sø- og Handelsretten fandt, at Jens Thorns barnevognssele var ny i formgivning, snit og detailudformning på frembringelsestidspunktet. Selvom løsningen i vidt omfang var bestemt af funktionelle krav, var udformningen af Jens Thorns sele udtryk for en frembringelse med et selvstændigt indhold, der burde beskyttes mod rene efterligninger.

Retten lagde vægt på skønsmandens vurdering af, at Lis Panner Larsens sele fremstod som en klar eftergørelse uden formelementer, der adskilte produkterne. Påsyningen af bånd i V-form på rygstykket blev ikke anset for at have større betydning for selens helhedspræg. På baggrund af forbindelsen mellem parterne og skønsmandens svar fandt retten det ubetænkeligt at fastslå, at Lis Panner Larsens sele var fremstillet med Jens Thorns sele som forbillede.

Retten konkluderede, at markedsføringen af Lis Panner Larsens sele var i strid med god markedsføringsskik og var ansvarspådragende. Dette gjaldt også for senere modeller med mindre ændringer, da disse variationer ikke havde tilstrækkelig betydning som adskillende elementer. Heller ikke forskellige mærker eller indpakninger kunne tillægges en sådan betydning.

Rettens Afgørelse

Retten tog Jens Thorns påstande 1 og 2 til følge og pålagde Lis Panner Larsen at anerkende, at hun var uberettiget til at fremstille, sælge, markedsføre, importere og eksportere barnevognsseler i det pågældende design og udseende, og at hun havde handlet i strid med god markedsføringsskik.

Erstatningen for markedsfortrængning blev fastsat til 40.000 kr. baseret på Lis Panner Larsens salg og Jens Thorns dækningsbidrag. Andre erstatningsposter blev ikke fundet dokumenterede.

Lis Panner Larsen blev dømt til at betale 40.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg den 28. december 1998 samt sagsomkostninger på 34.760 kr. til Jens Thorn A/S.