Værdistigning på vindmølle anset som skjult udbyderhonorar

Skatterådet afviste, at afskrivningsgrundlaget for en vindmølle i et kommanditselskab kunne opgøres til købsprisen på 6,7 mio. €. Sagen omhandlede en spørger, der i 2009 havde erhvervet anparterne i et K/S, som ejede vindmøllen. Sælgeren, et udbyderselskab, havde selv købt anparterne ca. et år tidligere for 6,2 mio. € og efterfølgende optimeret projektet. Skatterådet fandt, at prisforskellen på 500.000 € ikke var udtryk for en reel værdistigning på vindmøllen, men derimod et vederlag for sælgers arbejde med at strukturere og tilrettelægge investeringsprojektet. Dette beløb kunne derfor ikke indgå i det afskrivningsberettigede grundlag.

Faktiske forhold

F ApS (spørger) erhvervede i februar 2009 anparterne i K/S A Vindmøllepark. Sælgeren var H Energi A/S, et selskab der strukturerede og formidlede vindmølleprojekter.

Transaktionskæden var som følger:

• Januar 2008: H Energi A/S køber K/S'et fra fire privatpersoner for ca. 6,2 mio. € med det formål at videresælge det.
• Efterfølgende: H Energi A/S optimerer projektet ved bl.a. at refinansiere gæld og gennemgå aftaler.
• December 2008: H Energi A/S sælger K/S'et til E ApS for 6,7 mio. €.
• Januar 2009: Handlen med E ApS annulleres reelt, da E ApS ikke kan skaffe finansiering. H Energi A/S køber anparterne tilbage på samme vilkår.
• Februar 2009: Spørger indtræder i aftalen og køber anparterne fra H Energi A/S for 6,7 mio. €.

I aftalen mellem spørger og H Energi A/S var der aftalt et udbyderhonorar på 67.000 €.

Spørgers argumenter

Spørger mente, at der var tale om køb af "brugte anparter", da H Energi A/S havde købt dem fra eksterne investorer. Ifølge praksis gældende før 14. april 2009 (SKM2009.261.SKAT) kunne hele købesummen for brugte anparter indgå i afskrivningsgrundlaget. Spørger argumenterede derfor for, at afskrivningsgrundlaget skulle være 6,7 mio. €, reduceret med det eksplicit aftalte udbyderhonorar på 67.000 €.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet fandt, at handlen reelt var et direkte salg fra udbyderselskabet H Energi A/S til spørger. Den mellemliggende handel med E ApS blev anset for en ophævelse af den oprindelige aftale.

Rådet fastslog, at kun anskaffelsessummen for selve vindmøllerne kan indgå i afskrivningsgrundlaget. Betaling for den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af et investeringsprojekt er en ikke-afskrivningsberettiget etableringsudgift. Dette gælder, uanset om vederlaget kaldes en videresalgsavance, jf. fast praksis (SKM2008.967.HR og SKM2014.650.HR).

Skatterådet vurderede, at prisforskellen på ca. 500.000 € mellem H Energi A/S' købspris og salgsprisen til spørger udgjorde et sådant vederlag for projektudvikling. Spørger havde ikke godtgjort, at vindmøllernes værdi var steget tilsvarende på det ene år. Argumentet om "brugte anparter" blev afvist, da salget skete fra et udbyderselskab, der aktivt havde udviklet projektet, og ikke fra en passiv ekstern investor.

I henhold til Afskrivningsloven § 45 er den aftalte fordeling af en købesum undergivet skattemyndighedernes prøvelse. På denne baggrund kunne kun den oprindelige købspris på 6,2 mio. € (DKK 46.247.597), som H Energi A/S havde betalt, anvendes som afskrivningsgrundlag. Spørgsmålet blev derfor besvaret med "Nej".