Afgørelse om afskrivningsgrundlag og udbyderhonorar i K/S [virksomhed1]

Sagen drejede sig om opgørelsen af afskrivningsgrundlaget i K/S [virksomhed1], hvori klageren deltog som kommanditist. Skatteankenævnet havde nedsat klagerens andel af afskrivninger, hvilket Landsskatteretten stadfæstede.

Sagens baggrund

K/S [virksomhed1] erhvervede en ejendom i England for ca. 133,6 mio. kr. ekskl. handelsomkostninger. Med handelsomkostninger og stempeludgifter udgjorde den samlede anskaffelsessum 155,3 mio. kr. Det selvangivne afskrivningsgrundlag var opgjort til 140,4 mio. kr., hvoraf afskrivningerne udgjorde 5%. SKAT regulerede afskrivningsgrundlaget ned til 128,1 mio. kr. ved at fjerne visse købs- og etableringsomkostninger, herunder et udbyderhonorar, hvilket resulterede i en lavere godkendt afskrivning.

Skatteankenævnets vurdering

Skatteankenævnet godkendte ikke samtlige projektomkostninger tillagt afskrivningsgrundlaget. De henviste til Afskrivningsloven § 45, som fastslår, at kun omkostninger, der kan henføres til berigtigelse og gennemførelse af selve købet af ejendommen, kan medregnes. Bevisbyrden for afskrivningsberettigelse påhviler den skattepligtige. Nævnet henviste til Højesterets dom af 8. september 2009 (SKM2009.562.HR) og Højesterets dom af 25. november 2008 (SKM2008.967.HR), som fastslog, at udbyderhonorarer er etableringsudgifter og ikke kan indgå i afskrivningsgrundlaget, da de vedrører den overordnede strukturering af investeringsprojektet.

Klagerens argumenter

Klageren gjorde gældende, at der var tale om køb af "brugte anparter", og at skattemyndighederne derfor ikke kunne reducere afskrivningsgrundlaget med projektomkostninger og udbyderhonorar. Klageren henviste til SKM2008.390.SKAT og SKM2008.984.LSR, som ifølge klageren støttede synspunktet om, at efterfølgende erhververe af anparter i igangværende virksomheder kan afskrive på hele anskaffelsessummen, da etableringsomkostningerne allerede er afholdt af den oprindelige investor. Klageren mente, at Højesterets dom af 8. september 2009 (SKM2009.562.HR) ikke var retningsgivende for sager om reelt salg af brugte anparter.

Endvidere argumenterede klageren for, at de ikke-afskrivningsberettigede og ikke-fradragsberettigede udgifter ikke skulle fragå klagerens fradragskonto, da de var aktiveret regnskabsmæssigt og ikke havde belastet kommanditisternes kapitalkonto. Til støtte herfor henvistes til TS-cirkulære nr. 1 af 11. januar 1990, pkt. 1 og Vestre Landsrets dom af 20. oktober 2005 (TfS 2005.885V).

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for ejendommen i K/S [virksomhed1].

Begrundelse for afgørelsen

Landsskatteretten lagde til grund, at afskrivningsgrundlaget for en ejendom i henhold til Afskrivningsloven § 45, stk. 1 kun kan omfatte udgifter, der direkte kan henføres til erhvervelsen og gennemførelsen af selve købet af de afskrivningsberettigede aktiver. Dette er i overensstemmelse med fast praksis, herunder:

• Højesteretsdommene af 24. oktober 2007 (SKM2007.773.HR og SKM2007.775.HR)
• Vestre Landsrets dom af 20. oktober 2005 (SKM2005.450.VLR)
• Højesterets dom af 25. november 2008 (SKM2008.967.HR)

Retten bemærkede, at udbyderhonorarer efter praksis ikke kan tillægges afskrivningsgrundlaget, da de anses for etableringsomkostninger relateret til den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af investeringsprojektet. Dette er bekræftet af flere domme, herunder:

• Højesterets dom af 25. november 2008 (SKM2008.967.HR)
• Vestre Landsrets dom af 10. oktober 2006 (SKM2006.649.VLR)
• Vestre Landsrets dom af 21. april 2006 (SKM2006.310.VLR)
• Vestre Landsrets dom af 18. december 2007 (SKM2008.16.VLR)

Landsskatteretten fandt ikke, at der i den foreliggende sag var tale om køb af "brugte anparter" i den forstand, som klageren argumenterede for. Det blev lagt til grund, at [virksomhed2] A/S, som udbyder, alene havde erhvervet ejendommen med det formål at videresælge anparterne til investorer. Klageren havde erhvervet sine anparter i henhold til et tegningsprospekt, og udbyderen havde udført arbejde svarende til det sædvanlige i formidlingssager.

Derfor kunne den angivne købesum på 155.302.762 kr. ikke lægges til grund som afskrivningsgrundlag, da den indeholdt et honorar til [virksomhed2] A/S, som blev anset for etableringsomkostninger. Dette var i overensstemmelse med:

• Højesterets dom af 8. september 2009 (SKM2009.562.HR)
• Landsskatterettens kendelse af 3. september 2009 (SKM2009.576.LSR)

De påklagede omkostninger, der blev anset for udbyderhonorar og projektomkostninger, blev fundet uvedkommende for kommanditselskabet og blev derfor hverken godkendt tillagt afskrivningsgrundlaget eller som fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen. Bevisbyrden for skattemæssigt fradrag påhviler skatteyderen.

Landsskatteretten stadfæstede dermed skatteankenævnets afgørelse.