Afskrivningsgrundlag for solcelleanlæg i K/S
Dato
31. maj 2011
Sagsnr
10-153698
Emne
Skat
Type
Bindende svar
Henvisning
Dokument
Lovreferencer
Ligningsrådet har truffet afgørelse i en sag omhandlende et kommanditselskabs (K/S A) mulighed for at medregne anskaffelsessummen for et solcelleanlæg i det skattemæssige afskrivningsgrundlag. Spørgsmålet var, om anskaffelsessummen kunne medregnes fuldt ud, selvom B A/S modtog et rådgiver-/salgshonorar fra sælgeren af solcelleanlægget (C A/S). Ligningsrådet svarede nej.
Faktiske forhold
- B A/S indgik aftale med C A/S om at rådgive i forbindelse med salg af solenergiprojekter til danske investorer.
- B A/S skulle bl.a. introducere projektet til potentielle investorer, assistere med strukturering og forhandling af transaktionsaftaler samt assistere i due diligence processen.
- B A/S stiftede K/S A, som overtog solenergianlæggene via køb af et tysk kommanditselskab.
- B A/S modtog et honorar på xx EUR pr. MWp fra C A/S for sin assistance.
- K/S A overtog det tyske kommanditselskab for en købesum baseret på en samlet pris på xx EUR for solenergianlægget.
Spørgers opfattelse
Repræsentanten for K/S A mente, at kommanditisternes skattemæssige anskaffelsessum ikke skulle reduceres med salgshonoraret fra sælgerkoncernen til B A/S, da kommanditselskabet ikke afholdt dette honorar.
Repræsentanten anførte bl.a.:
- Prisen, som kommanditisterne betalte, svarede til den oprindelige pris for anlægget.
- Prisen på xx EUR dannede grundlag for et tysk lån og svarede til markedsprisen.
- Vederlaget til B A/S var uafhængigt af, hvem der købte solcelleprojektet.
Skatteministeriets begrundelse
Skatteministeriet fandt, at rådgivningshonoraret ikke kunne henføres til berigtigelse og gennemførelse af selve købet, men derimod vedrørte salgsprocessen i relation til kommende investorer. Derfor kunne honoraret ikke indgå i investorernes afskrivningsgrundlag, jf. .
Skatteministeriet henviste til, at kommanditisternes afskrivningsgrundlag skulle udgøre det beløb, som det afskrivningsberettigede aktiv er erhvervet til, hvilket var den pris, som det tyske selskab D GmbH havde betalt for parken, tillagt den værdi, selskabet havde tilført anlægget før salget til det tyske kommanditselskab.
Da spørger ikke havde godtgjort, hvordan beløbet på xx EUR nærmere var sammensat, lagde Skatteministeriet til grund, at udbyderhonoraret på xx EUR var indeholdt i det samlede beløb. Skatteministeriet henviste til Afskrivningsloven § 5.
Skatterådets afgørelse
Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse.
Lignende afgørelser