Sø- og Handelsretten: Afvisning af forsikringsdækning grundet manglende oplysningspligt ved genetablering af lystfartøjsforsikring

Sagen omhandlede, hvorvidt forsikringsselskabet Shrewsbury Underwriting Capital Limited (Shrewsbury) var berettiget til at afvise forsikringsdækning for FT's lystfartøj, der brændte i Ishøj havn den 19. september 2000. FT havde tegnet forsikring for perioden 1. april 2000 til 1. april 2001. Forsikringen blev ved en misforståelse bragt til ophør pr. 7. august 2000, men blev genetableret den 23. august 2000 med virkning fra den 7. august 2000.

Sagens Forløb og Forsikringsforhold

FT blev den 22. maj 2000 anholdt og sigtet for groft skattesvig, hvorefter han blev varetægtsfængslet indtil den 18. september 2000. I denne periode blev båden beslaglagt af politiet som sikkerhed for skattekrav. Disse omstændigheder blev ikke oplyst til forsikringsselskabet i forbindelse med genetableringen af forsikringen.

FT's hustru opsagde forsikringen den 7. august 2000, da hun fejlagtigt troede, at båden var solgt. Efter opklaring af misforståelsen anmodede FT om at få forsikringen genoptaget. Shrewsbury accepterede genoptagelsen den 23. august 2000 med tilbagevirkende kraft til den 7. august 2000, under forbehold af "no known or reported losses". Policen fortsatte med samme nummer og uændrede vilkår.

Den Centrale Problemstilling om Oplysningspligt

Sagen drejede sig om, hvorvidt FT havde tilsidesat sin oplysningspligt ("duty to disclose") i henhold til engelsk forsikringsret, specifikt Marine Insurance Act (MIA) §§ 17, 18 og 20, ved ikke at oplyse om sigtelsen, varetægtsfængslingen og bådens beslaglæggelse. Et centralt spørgsmål var, om genetableringen af forsikringen skulle betragtes som en nytegning eller en variation af den eksisterende police, da dette ville påvirke omfanget af oplysningspligten.

Ekspertudtalelser om Engelsk Forsikringsret

• Michael Crane (advokat): Udtalte, at pligten til at oplyse om væsentlige omstændigheder ("material circumstances") gælder før kontraktens indgåelse og ved fornyelse eller variation, der skaber en ny kontrakt. Spørgsmålet om, hvorvidt en manglende oplysning er væsentlig, er et faktisk spørgsmål, der afgøres objektivt ud fra, hvad en "prudent insurer" ville have anset for væsentligt. Spørgsmålet om "inducement" (om forsikringsselskabet faktisk blev påvirket af den manglende oplysning) er også et faktisk spørgsmål.
• Richard Youell (forsikringsekspert): Mente, at oplysninger om groft skattesvig, varetægtsfængsling og beslaglæggelse af båden ville have påvirket en "prudent underwriter" i vurderingen af risikoen ved genetablering af forsikringen. Han understregede dog, at en yachtpolice primært fokuserer på den fysiske skade på fartøjet, og ejerens etiske standarder kun er relevante, hvis de direkte påvirker fartøjets vedligeholdelse og drift.

Parternes Argumenter

• FT: Gjorde gældende, at han skulle behandles som forbruger og havde opfyldt sin oplysningspligt ved den oprindelige tegning. Ved genetableringen blev der ikke afkrævet nye oplysninger, og forsikringen blev videreført i uændret form. Han mente, at genetableringen var en rutinesag og ikke en nytegning, og at han derfor ikke havde pligt til at give yderligere oplysninger. Selv hvis det var en nytegning, var de manglende oplysninger ikke væsentlige og havde ikke påvirket Shrewsburys beslutning.
• Shrewsbury: Hævdede, at FT's opsigelse var reel, og at genetableringen skulle sidestilles med en nytegning. Derfor var FT underlagt fuld oplysningspligt og skulle have oplyst om sigtelsen, varetægtsfængslingen og bådens beslaglæggelse. Disse oplysninger var "material" og ville have medført, at Shrewsbury ikke ville have tegnet forsikringen.

Retten fastslog, at det var parternes hensigt, at forsikringspolicen skulle sættes i kraft på ny ved tillæg nr. 2. Dette blev dog ikke betragtet som en nytegning, men snarere en "reinstatement" eller genetablering af det afbrudte forsikringsforhold, da forsikringssum, præmie og andre forhold ikke undergik ændringer.

Rettens Vurdering af Oplysningspligt

Da der ikke var tale om en ny forsikringsaftale, havde FT ikke pligt til at afgive oplysninger til forsikringsgiveren som nævnt i Marine Insurance Act § 18. Retten skulle herefter vurdere, om FT havde opfyldt pligten til "utmost good faith" i henhold til Marine Insurance Act § 17.

Retten fandt, at fartøjet under FT's varetægtsfængsling ikke var udsat for en risikoforøgelse, der kunne have betydning for forsikringsforholdet. Båden var fortsat under opsyn, og FT var i stand til at betale omkostninger. Derfor kunne bestemmelsen i Marine Insurance Act § 17 heller ikke føre til, at nægtelse af dækning var berettiget.

Afgørelse

Shrewsbury Underwriting Capital Limited blev dømt til at betale FT 150.000 GBP med rente svarende til den engelske base rate med et tillæg på 2% fra den 24. oktober 2000. Derudover skulle Shrewsbury betale 150.000 kr. i sagsomkostninger.

Dommen er anonymiseret.