Ejerskifteforsikring: Tilbagekaldt dækningstilsagn efter mistanke om, at husejers egne renoveringer forårsagede skade på murværk

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstageren og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skader på murværket i en ladebygning, der er opført i 1900.

Sagens baggrund

Klageren overtog ejendommen den 1. juni 2017, efter at en tilstandsrapport af 17. februar 2017 havde beskrevet "KO" (Kosmetisk) for ydervægge og facader/gavle med "flere synlige reparationer efter revnedannelser. Afsluttende malerbehandling mangler." Sælger havde oplyst, at en tilbygning med nyt tag, ydermure, vinduer og døre var opført omkring 1989-1990. Handlen var omfattet af Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

Efter overtagelsen udførte klageren sædvanlige renoveringsarbejder, herunder indvendig istandsættelse af loftrummet med isolering, gipsplader og nyt gulv. Den 19. juli 2018 anmeldte klageren skader til Dansk Boligforsikring, idet muren på sydsiden var skubbet ud foroven med revner i facaden.

Selskabets dækningstilsagn og tilbagetrækning

Dansk Boligforsikring anerkendte den 24. august 2018, at skaden var dækningsberettiget under ejerskifteforsikringen, og der blev afholdt møder med henblik på udbudsmateriale. Selskabet bad den 31. oktober 2019 klageren bekræfte, at der ikke var foretaget konstruktive ændringer i tagkonstruktionens spærfag, hvilket klageren bekræftede den 21. november 2019.

Den 2. december 2019 valgte Dansk Boligforsikring dog at trække sit dækningstilsagn tilbage. Selskabet henviste til, at klagerens egne arbejder på ejendommen og en antagelse om, at skaderne kunne henføres til klagerens arbejder og egne forhold, var årsag til tilbagetrækningen. Klageren opfordrede den 14. oktober 2020 selskabet til at genoptage sagen, men Dansk Boligforsikring afviste igen dækningstilsagnet den 15. oktober 2020.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klageren fastholdt, at skaderne på murværket skyldtes mangler ved ejendommens tagkonstruktion, som var til stede allerede ved handlens indgåelse, og at hans renoveringsarbejder ikke havde haft indvirkning på konstruktionen. Klageren henviste til et teknisk notat af 25. november 2019, der angav, at bygningens ydervægge fremstod udpressede med ca. 35 mm i top, og at tagkonstruktionen skønnedes at have været 'ustabil' ved handlens indgåelse. Notatet konkluderede, at der ikke var årsagssammenhæng mellem klagerens udførte arbejder og den konstaterede skade. Klageren henviste desuden til tidligere tilstandsrapporter fra 2015 og 2017, der omtalte revner i murværket. Et efterfølgende teknisk notat af 26. august 2020 konstaterede en forøget udskridning af murværket på ca. 30 mm, hvilket indikerede en aktiv skadeudvikling og alvorlig risiko for bygningskollaps.

Dansk Boligforsikring fastholdt, at udskridningen af murværket skyldtes klagerens egen ombygning af tagetagen. Selskabet anførte, at klageren havde ændret spærkonstruktionen og tilført spærhovederne betydelig mervægt i form af ovenlysvinduer, isolering og gipsplader. Desuden var der udført nye gulve, og et bjælkelag i tagrummet var fjernet. Selskabet mente, at den betydelige udskridning af ydermurene først var opstået efter klagerens overtagelse og ombygning, og at tagkonstruktionen havde stået stabilt i mange år forinden. Selskabet henviste til, at klageren ikke havde dokumenteret, at der var nærliggende risiko for skade forud for ombygningen, og at han ikke havde fremsendt dokumentation for det udførte arbejde eller rådført sig med en ingeniør.

Den forsikrede bygning, en lade, er opført i 1900. Klageren overtog ejendommen den 1. juni 2017 og indrettede tagetagen til et hobbyrum. Den 19. juli 2018 anmeldte klageren, at muren på sydsiden af bygningen var skubbet ud foroven med revner i facaden. Ved en åbning ved tagfoden blev det konstateret, at nye spær var placeret med vederlag på formur og uden murremme, og at de ikke var forankret til bjælkelaget, hvilket medførte en for stor vandret last på murkronen.

Ifølge klageren var tagkonstruktionen fornyet med nye spærfag og tegltag omkring 2002, og sælger havde oplyst om nyt tag omkring 1990. Klageren oplyste, at hans indretning af tagetagen kun omfattede isolering, indvendige gipspladebeklædninger og nyt gulv, uden konstruktive ændringer i spærfagene. Selskabet anerkendte oprindeligt dækning, men trak tilsagnet tilbage efter at have modtaget fotos fra den bygningssagkyndige, der viste, at taget var lagt på den oprindelige spærkonstruktion med nye hjælpespær placeret mellem de oprindelige spær.

Nævnets vurdering

Nævnet finder det bevist, at klageren i forbindelse med sin indretning af tagetagen har foretaget indgreb i spærkonstruktionen og har fjernet bjælkelag. Nævnet har lagt vægt på, at de fremlagte fotos viser, at hanebåndene fra de oprindelige spær er fjernet, og at der er lagt et pladegulv på strøer, hvor der tidligere har ligget bjælkelag og bjælker mellem hvert spærfag.

Nævnet finder på den baggrund, at klageren har bevisbyrden for, at hans arbejder i tagetagen ikke har ændret på statikken af spærene, og at forholdet med manglende forankring af spærfoden har været til stede ved hans overtagelse af ejendommen. Nævnet finder, at klageren på det foreliggende grundlag ikke har ført dette bevis.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at tilstandsrapporterne fra 2015 og 2017 ikke har anmærkninger om tegn på udbuling af facader, og at den store og fortsatte udskridning af murværket først er opstået efter klagerens overtagelse af huset og indretning af tagetagen. Nævnet har også lagt vægt på, at bygningen er fra 1900, og at de oprindelige spær er mørke, men ikke fremtræder forkullede og styrkesvækkede.

Klageren har ikke givet selskabet oplysning om sine ændringer af spær og bjælkelag, og han har vidst, at det var en væsentlig forudsætning for selskabets dækningstilsagn, at der ikke var foretaget ændringer i spærkonstruktionen. Nævnet kan herefter ikke kritisere, at selskabet har tilbagekaldt sit dækningstilsagn.

Som følge heraf får klageren ikke medhold.