Ansvarsbegrænsning for Søretlige Krav: Forholdet mellem Søloven, 1976-Konventionen og 1996-Protokollen

1. Etablering godkendt: Retten godkendte etableringen af begrænsningsfonden i DKK til et beløb svarende til det beløb, der blev beregnet i henhold til gældende tonnagebestemmelser.
2. Depositum: Det deponerede beløb blev anset for tilstrækkeligt til at dække det beregnede begrænsningsbeløb.
3. Procedure: Retten fastsatte den videre proces for indmeldelse af krav mod fonden og fastsættelse af frister for potentielle kreditorer, herunder Wasser- und Schiffahrtsdirektion Nord.

Dommeren konstaterede, at fonden var korrekt etableret og klar til at behandle krav fra alle skadelidte parter, i overensstemmelse med internationale konventioner og dansk Sølov.

• Reparationsomkostninger og reservedele.
• Tabt fragtindtjening (demurrage) som følge af forsinkelser.
• Omkostninger til rensning af tanke og bortskaffelse af mangelfuldt brændstof.

Sagsøgerne baserede deres krav på, at leverancen udgjorde en væsentlig mangel efter Købeloven § 76 om genuskøb, og at reklamation var sket rettidigt i henhold til Købeloven § 82.

De Sagsøgtes forsvar

De Sagsøgte (Malik Supply A/S og Nordic Marine Oil A/S) påstod frifindelse. Deres primære argumenter var:

• Korrekt leverance: De fremlagde oprindelige testrapporter, som viste, at olien ved levering overholdt minimumsstandarderne specificeret i salgskontrakterne.
• Manglende årsagssammenhæng: De hævdede, at Sagsøgerne ikke havde bevist, at deres leverance entydigt var årsagen til skaderne, idet skibene også havde tanket fra andre kilder.
• Passivitet/Forsinket reklamation: Alternativt gjorde Sagsøgte gældende, at Sagsøgerne havde reklameret for sent, eller at de ikke havde truffet tilstrækkeligt hurtige skadebegrænsende foranstaltninger.

Rettens fokus og bevisførelse

Retten lagde vægt på en omfattende teknisk bevisførelse, der omfattede uafhængige analyser af brændstofprøver taget efter levering. Disse analyser påviste, at de forurenende stoffer, særligt silicium og aluminium, var til stede i koncentrationer, der gjorde olien uegnet til motorbrug, uanset om olien formelt overholdt visse grænseværdier for andre parametre. Retten fandt, at der forelå en væsentlig mangel ved salget af genuskøb.

Retten fastslog, at "den leverede bunkerolie led af en skjult, men væsentlig mangel, der i strid med god handelsmæssig praksis gjorde varen uegnet til det tilsigtede formål, og at Sagsøgernes tab direkte kunne henføres hertil."