Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En journalist klagede til Planklagenævnet over Rudersdal Kommunes delvise afslag på aktindsigt i en sag om et forslag til en lokalplan. Anmodningen omfattede en række dokumenter, som kommunen vurderede som interne.
Rudersdal Kommune afslog aktindsigt i flere dokumenter, herunder udkast til dagsordenspunkter og selve lokalplanforslaget. Kommunen begrundede afslaget med, at dokumenterne var interne arbejdsdokumenter, som var undtaget fra aktindsigt for at beskytte den interne beslutningsproces. Afslaget blev meddelt med henvisning til den dagældende Offentlighedslov fra 1985 § 7, som finder anvendelse via Miljøoplysningsloven.
Klageren anførte, at sagen burde vurderes efter den nyere offentlighedslov fra 2013, da denne giver en bedre retsstilling, især med hensyn til pligten til at udlevere faktiske oplysninger (ekstraheringspligt). Klageren henviste til, at faglige vurderinger og analyser, der indgår i kommunens beslutningsgrundlag, skulle udleveres i henhold til Offentlighedslovens § 28.
Planklagenævnet gav klageren delvist medhold og ændrede Rudersdal Kommunes afgørelse.
Nævnet fastslog, at anmodningen korrekt blev behandlet efter Miljøoplysningsloven. Dog skulle spørgsmålet om ekstrahering af oplysninger fra de undtagne dokumenter vurderes efter den lov, der giver den bedste retsstilling for borgeren. Nævnet vurderede, at ekstraheringspligten i Offentlighedslovens § 28 er bredere end den tilsvarende bestemmelse i den gamle Offentlighedslov fra 1985 § 11. Dette skyldes, at kravet ændres fra, at oplysningerne skal være af "væsentlig betydning" til, at de blot skal være "relevante for sagen". Derfor skulle § 28 i den nye lov anvendes.
Planklagenævnet gennemgik de dokumenter, som kommunen havde undtaget. Størstedelen af dokumenterne, herunder udkast til dagsordenspunkter, interne e-mails om sagsbehandlingen og udkast til selve lokalplanen, blev ikke anset for at indeholde ekstraheringspligtige faktiske oplysninger. Oplysningerne var enten interne faglige vurderinger, procesrelaterede eller fremgik allerede af de endelige, offentliggjorte dokumenter.
Dog fandt nævnet, at fire bilag, som var ubearbejdede billeder af træer i planområdet, udgjorde faktiske oplysninger, der var relevante for sagen. Disse oplysninger var derfor omfattet af ekstraheringspligten efter .
På den baggrund ændrede Planklagenævnet kommunens afgørelse og pålagde kommunen at give aktindsigt i de fire bilag med billeder. For de øvrige dokumenter blev kommunens afslag stadfæstet.

Regeringen og flere partier nedsætter nu et lovforberedende udvalg, der skal foreslå ændringer til offentlighedsloven med fokus på politiske beslutningsprocesser.



Sagen omhandler en klage over Randers Kommunes afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende en sag om udstykning af tre grunde på ejendommen Gl. Landevej i Randers SØ. Klagerne, en række beboere i området, anmodede den 17. marts 2021 om aktindsigt i kommunens behandling af en omgørelse af Planklagenævnets afgørelse af 7. april 2020 samt kommunens egen afgørelse af 30. oktober 2020 vedrørende samme udstykning.
Randers Kommune gav den 24. marts 2021 delvis afslag på aktindsigt. Kommunen undtog en intern e-mailkorrespondance med henvisning til Offentlighedsloven § 23, stk. 1, idet de anførte, at der var tale om et internt arbejdsdokument uden oplysninger om sagens faktiske grundlag eller faglige vurderinger, som omfattet af Offentlighedsloven §§ 28-29. Kommunen overvejede desuden meroffentlighed efter , men fandt ikke grundlag herfor, da hensynet til forvaltningens interne drøftelser vejede tungere end klagernes interesse.
Regeringen og en række partier nedsætter et lovforberedende udvalg, der skal revidere offentlighedsloven for at sikre mere gennemsigtighed i de politiske processer.
Regeringen har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det sværere at misbruge regler om aktindsigt til at chikanere offentligt ansatte i deres privatliv.
Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet den 8. september 2021. Klagerne anførte, at ikke alt relevant materiale var blevet udleveret.
Randers Kommune fastholdt sin afgørelse den 22. september 2021. Kommunen erkendte dog, at de ikke havde henvist til Miljøoplysningsloven i den oprindelige afgørelse, men vurderede, at en konkret afvejning efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3 var foretaget i forbindelse med overvejelserne om meroffentlighed. Kommunen oplyste desuden, at alle ønskede dokumenter fra perioden efter den 7. april 2020 var udleveret, bortset fra det undtagne interne dokument.
Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen, da nævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder dispensationer fra lokalplaner. Nævnet vurderede, at aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Miljøoplysningsloven, da oplysningerne om dispensation til udstykning af en ejendom udgør miljøoplysninger i lovens forstand, jf. Miljøoplysningsloven § 3. Dette skyldes, at en sådan dispensation kan påvirke miljøelementer som jord og landskaber. Nævnet bemærkede, at kommunen havde behandlet sagen efter Offentlighedsloven, idet klagerne ikke blev anset for parter i sagen, jf. Forvaltningsloven § 9, stk. 1 og Offentlighedsloven § 7, stk. 1.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Syddjurs Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 361 for et lokalcenter...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Ikast-Brande Kommunes delvise afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende vindmølleprojek...
Læs mere