Afslag på dispensation til opførelse af sommerhus på fredskovspligtigt areal stadfæstes

Sagen omhandler en ansøgning om dispensation til opførelse af et sommerhus på et fredskovspligtigt areal i Guldborgsund Kommune. Ejendommen, der måler 2.840 m2, er i sin helhed pålagt fredskovspligt.

Miljøstyrelsens Afslag

Miljøstyrelsen meddelte den 31. marts 2017 afslag på ansøgningen om opførelse af et sommerhus på 164 m2. Afslaget blev begrundet med en meget restriktiv praksis for dispensationer til byggeri på fredskovspligtige arealer. Dispensation gives kun, når særlige grunde taler for det, typisk overordnede samfundsmæssige formål, og hvis der ikke kan findes en placering uden for fredskoven. Miljøstyrelsen vurderede, at etablering af et sommerhus ikke faldt ind under kategorien "særlige grunde".

Sagens Forhistorie

Ejendommen har været pålagt fredskovspligt siden mindst 1940'erne. Tidligere forespørgsler i 1967 og 1988 vedrørende muligheden for at fælde træer, ophæve fredskovspligten og opføre bebyggelse blev afvist med henvisning til, at fredskovspligten ikke kunne forventes ophævet.

Klagers Anbringender

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 14. april 2017. Klager anførte, at vedkommende er pensionist og ønsker at bygge og bo på grunden. Klager mente, at fredskovspligten var ophævet, baseret på udtalelser fra kommunen og SKAT's værdiansættelse, som ikke tog hensyn til fredskovspligten. Klager ønskede sagen behandlet som en sag om ophævelse af fredskovspligten og anførte, at huset ville blive placeret med respekt for naturen. Klager oplyste desuden, at Guldborgsund Kommune havde accepteret byggeriet, hvis det ikke var i konflikt med skovloven og opfyldte kravene i lokalplanen. Klager anmodede om en fysisk besigtigelse af ejendommen.

Miljøstyrelsens Bemærkninger til Klagen

Miljøstyrelsen bemærkede den 4. maj 2017, at der også var søgt om ophævelse af fredskovspligten, hvilket blev afslået den 15. maj 2017 – en afgørelse der ikke blev påklaget. Styrelsen fremhævede, at tilstødende matrikler med bebyggelse ikke var fredskovspligtige og derfor ikke sammenlignelige. Det blev desuden anført, at husets placering i respekt for naturen ikke ændrede skovlovens restriktive praksis, og at klagers pensioniststatus ikke udgjorde en "særlig grund". Miljøstyrelsen udtrykte undren over klagers opfattelse af ophævet fredskovspligt, set i lyset af sagens historik.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Miljøstyrelsens afgørelse af 31. marts 2017 om afslag på ansøgning om at bygge sommerhus på det fredskovspligtige areal.

Nævnets Begrundelse

Nævnet fandt, at en besigtigelse af ejendommen ikke var nødvendig, da sagen var tilstrækkeligt oplyst. Nævnet henviste til Skovlovens § 1, der fastslår lovens formål om at fremme bæredygtig drift af landets skove med hensyn til træproduktion, biologisk mangfoldighed, landskab, natur- og kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv.

Det følger af Skovlovens § 11, stk. 1, at der på fredskovspligtige arealer ikke må opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald, medmindre det er nødvendigt for skovdriften, jf. Skovlovens § 11, stk. 2, nr. 1. Miljøstyrelsen kan i medfør af Skovlovens § 38 dispensere fra dette forbud, når særlige grunde taler for det. Praksis er meget restriktiv, og dispensation gives kun, hvis det ansøgte ikke kan placeres andre steder end i fredskov, og hvis samfundsmæssige hensyn vejer tungere end hensynet til at bevare fredskoven. De samme betingelser gælder for ophævelse af fredskovspligten, jf. Skovlovens § 6, stk. 1.

Konklusion

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at der i den konkrete sag ikke forelå sådanne særlige grunde, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet lagde vægt på den restriktive praksis på området og risikoen for en uønsket præcedensvirkning. De af klager anførte forhold, herunder at huset ville blive opført med respekt for naturen, og at klager er pensionist og havde en forventning om ændret status for arealet, kunne ikke føre til et andet resultat, da der ikke var tale om overordnede samfundsmæssige hensyn.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Skovlovens § 64. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.