Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Rebild Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af et dige. Diget, der er ca. 90 meter langt og beplantet med træer, blev fjernet mellem 2004 og 2006 og udgjorde en del af et større digesystem.
Rebild Kommune opdagede den fjernede digestrækning i december 2011 og informerede klageren om, at det var i strid med museumsloven. Sagen blev oversendt til Kulturarvsstyrelsen (nu Slots- og Kulturstyrelsen) i januar 2012. Først i august 2015 oplyste Kulturstyrelsen klageren om det ulovlige forhold og muligheden for at søge lovliggørende dispensation.
Klageren ansøgte i september 2015 om dispensation og argumenterede for, at diget havde begrænset kulturhistorisk, landskabelig og biologisk værdi, da det var opstået i forbindelse med oprensning af en grøft. Kommunen afviste ansøgningen i november 2015 med henvisning til digets værdi.
Klageren ansøgte på ny i november 2015, denne gang med forslag om etablering af et erstatningsdige på en anden strækning, som ifølge klageren ville have større værdi. Efter drøftelser med Slots- og Kulturstyrelsen og møder med klageren, hvor alternative placeringer blev diskuteret, meddelte kommunen i februar 2017, at ingen af de foreslåede strækninger kunne erstatte det oprindelige dige. Klageren anmodede herefter om en formel afgørelse.
Rebild Kommune meddelte den 4. august 2017 afslag på dispensationen. Kommunen lagde til grund, at diget var beskyttet, da det fremgik af kort fra før 1992. De vurderede, at diget havde betydelig kulturhistorisk værdi som markering af skel fra blokudskiftningen omkring år 1800, samt landskabelig og biologisk værdi som et synligt element og levested. Kommunen fandt ikke, at et erstatningsdige ville have samme kulturhistoriske værdi, og der forelå derfor ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde dispensation.
Klageren fastholdt, at diget var fjernet i god tro for at optimere driften, og at det havde ringe historisk, landskabelig og biologisk betydning. Klageren gentog tilbuddet om et erstatningsdige med større værdi og påpegede den lange sagsbehandlingstid (2009-2017) som følge af forsinkelse hos Slots- og Kulturstyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Rebild Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af diget.
Nævnet bemærkede, at diget er beskyttet efter Museumslovens § 29 a, stk. 1, da det fremgår af Geodatastyrelsens kortværk Danmark (1:25.000) i den seneste reviderede udgave forud for den 1. juli 1992. Dette er i overensstemmelse med . Nævnet lagde til grund, at diget havde både kulturhistorisk, landskabelig og biologisk værdi, idet det er tilstrækkeligt, at et dige er værdifuldt i blot én henseende for at være beskyttelsesværdigt. Særligt blev der lagt vægt på digernes kulturhistoriske værdi som udtryk for ældre tiders ejendomsstruktur.
Nævnet understregede, at dispensation til et allerede gennemført indgreb behandles som en forhåndsansøgning, og at praksis for dispensation til nedlæggelse af diger er yderst restriktiv. Driftsmæssige eller økonomiske interesser er ikke tilstrækkelige til at meddele dispensation. Et erstatningsdige kan normalt ikke erstatte den kulturhistoriske værdi af et oprindeligt dige, da den autentiske placering og udformning er afgørende. Nævnet fandt ikke, at de foreslåede erstatningsdiger ville erstatte det oprindelige diges kulturhistoriske fortælleværdi.
Vedrørende klagerens anbringende om myndighedspassivitet, lagde nævnet til grund, at klageren blev gjort bekendt med overtrædelsen af museumsloven den 23. januar 2012. Da klageren herefter hørte fra Slots- og Kulturstyrelsen den 18. august 2015, var der forløbet ca. 3½ år. Nævnet vurderede, at denne periode ikke er tilstrækkelig til, at myndighedspassivitet indtræder, og klageren havde derfor ikke grund til at antage, at myndighedens tavshed udgjorde en accept af forholdet.
Slots- og Kulturstyrelsen har kortlagt 31.000 km sten- og jorddiger i et nyt digitalt kort, der giver en langt mere præcis oversigt over Danmarks kulturhistoriske landskabsgrænser.
Sagen omhandler en klage over Slagelse Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af et dige. Diget, D00.105.899, er ca. 340 meter langt og strækker sig fra vest til øst med et mindre knæk i nordlig retning. Det opdeler et større dyrket areal fra et smallere dyrket areal på samme matrikelnummer og fremgår af luftfotos frem til 2012. Ifølge kommunen er der tale om et udskiftningsdige fra stjerneudskiftningen af Sønderup. Kommunen havde allerede i 2013 meddelt afslag på nedlæggelse af diget med henvisning til dets historiske, landskabelige og biologiske betydning, især knækket på diget.
Klager ansøgte den 28. november 2016 på ny om lovliggørende dispensation til nedlæggelse af diget. Ansøgningen var betinget af, at to andre diger på klagers ejendom, med længder på henholdsvis ca. 125 og 380 meter, blev udpeget som beskyttede erstatningsdiger. Disse erstatningsdiger var ikke beskyttede i den vejledende registrering.
Naturskaderådet har afgjort, at ejere af boliger og sommerhuse uden for diget ved Diernæs Strandby ikke er berettiget til erstatning efter stormfloden 20.-21. oktober 2023.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Slagelse Kommune meddelte den 13. juni 2017 afslag på ansøgningen i medfør af Museumslovens § 29 a, stk. 1 og Museumslovens § 29 j, stk. 2. Kommunen lagde til grund, at det ikke kunne udelukkes, at de foreslåede erstatningsdiger kunne have større historisk, biologisk eller landskabelig betydning end det nedlagte jorddige. Kommunen henviste til en restriktiv administrationspraksis, herunder vejledningen om beskyttede sten- og jorddiger, og vurderede, at der ikke var praksis for at nedlægge eksisterende, beskyttede diger af hensyn til jordbrugsmæssige interesser mod udpegning af andre, ikke-beskyttede diger. Desuden anførte kommunen, at der generelt ikke bør ske retlig lovliggørelse af et forhold, der ikke ville være meddelt dispensation til, hvis der var ansøgt på forhånd.
Klager påklagede afgørelsen den 11. juli 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at de foreslåede erstatningsdiger havde større kulturhistorisk betydning som ejerlavsdiger, og at udskiftningsdiger ikke nødvendigvis rangerede højere. Klager fremhævede også erstatningsdigernes større betydning som levested og spredningskorridor for dyre- og planteliv, da de begge løber fra en mose og videre til andre mark- og ejendomsskel. Endelig anførte klager, at erstatningsdigerne havde en meget større landskabelig betydning som karaktergivende element, da de var højere, bredere og beplantede.
Sagen omhandler en klage over Vesthimmerlands Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til fjernelse af en diges...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag vedrørende et afslag fra Morsø Kommune på en ansøgning om lovliggørende dis...
Læs mere