Afgørelse om lovliggørende dispensation til fjernelse af dige

Morsø Kommune opdagede, at et beskyttet dige på en ejendom var blevet fjernet i perioden 2002-2004. Ejeren ansøgte efterfølgende om en lovliggørende dispensation til fjernelse af diget.

Kommunens afgørelse

Morsø Kommune meddelte den 30. september 2016 en lovliggørende dispensation til fjernelse af diget. Afgørelsen var betinget af, at der blev etableret og tinglyst et erstatningsdige på et sted, hvor der tidligere havde forløbet et 148 meter langt dige. Kommunen vurderede, at dette erstatningsdige ville have en højere kulturhistorisk værdi end det fjernede dige. Kommunen mente desuden, at en del af det fjernede dige var fejlregistreret, og at den beskyttede strækning reelt kun udgjorde 193 meter.

Klagen fra Slots- og Kulturstyrelsen

Slots- og Kulturstyrelsen påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet (senere overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet). Styrelsen var enig i, at 35 meter af diget var fejlregistreret, og at de følgende 25 meter sandsynligvis ikke havde eksisteret som dige, hvilket efterlod en beskyttet strækning på 193 meter.

Klageren anførte, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig konkret vurdering af det fjernede diges kulturhistoriske, landskabelige og biologiske værdi. Det blev fremhævet, at det fjernede dige havde karakter af både et udparcellerings- og udskiftningsdige fra 1793, mens erstatningsdiget kun var et yngre udparcelleringsdige med lavere kulturhistorisk værdi. Desuden var erstatningsdigets længde på 148 meter ikke tilstrækkelig erstatning for den fjernede strækning på 193 meter. Endelig blev det kritiseret, at kommunens afgørelse var mangelfuld, da der ikke var stillet krav til erstatningsdigets dimensioner eller konstruktion.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Morsø Kommunes afgørelse af 30. september 2016 om lovliggørende dispensation til fjernelse af diget til et afslag.

Lovgrundlag og beskyttelsesformål

Nævnet traf afgørelse efter Museumslovens § 29 j, stk. 2, jf. Museumslovens § 29 a, stk. 1, som forbyder ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger. Formålet med bestemmelsen er at sikre diger som kulturhistoriske spor samt deres biologiske og landskabelige interesser. Det aktuelle dige er beskyttet i henhold til Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 1, nr. 4, da det er angivet på Geodatastyrelsens kortværk fra før 1. juli 1992.

Vurdering af dispensation

Efter lovens forarbejder kan der kun i "særlige tilfælde" dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer, især ved væsentlige indgreb som nedlæggelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde til grund, at diget var beskyttelsesværdigt, især dets kulturhistoriske værdi som udtryk for ældre tiders ejendomsstruktur.