Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kolding Kommunes standsningspåbud af 31. marts 2017 vedrørende grøftning og dræning af eng og mose på tre matrikler i V. Nebel By, V. Nebel. Området er registreret som beskyttet natur under Naturbeskyttelseslovens § 3.
Kolding Kommune konstaterede den 16. marts 2017, at der var foretaget grøftning i et § 3-beskyttet eng- og moseområde. Efter et mundtligt påbud den 27. marts 2017 udstedte kommunen et skriftligt standsningspåbud den 31. marts 2017 i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5. Kommunen vurderede, at indgrebene var sket i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3, da der ikke var meddelt dispensation.
Lodsejeren påklagede afgørelsen den 10. april 2017 med krav om ophævelse af standsningspåbuddet. Klager henviste til Naturstyrelsens vejledning om forvaltning af naturarealer, der angiver, at beskyttelsesordningen ikke er til hinder for fortsat hidtidig benyttelse. Formålet med arbejdet var at fjerne trærødder fra dræn og undersøge årsagen til dårlig afvanding for at opretholde enkeltbetalingsordning og EU's grønne plejetilsagn. Klager mente, at arbejdet ikke krævede dispensation, da det var vedligeholdelse af dræn etableret i 1951.
Kolding Kommune fastholdt, at der var tale om grøftning og vedligehold, der krævede dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3, da det udførte arbejde udgjorde en tilstandsændring og ikke sædvanlig vedligeholdelse. Kommunen vurderede, baseret på luftfotos og den tidligere ejers udsagn, at drænene sandsynligvis ikke havde været vedligeholdt i minimum 15 år, og at området gradvist var forsumpet. Kommunen mente, at det omfattende arbejde ville have en markant negativ indvirkning på naturtilstanden.
Klager oplyste, at de overtog ejendommen i 2013 og siden da havde oplevet en gradvis forsumpning og ændring i plantesammensætningen. De havde spulet dræn i 2014 og igen i 2016, men blev forhindret i at færdiggøre arbejdet af standsningspåbuddet. Klager bestred kommunens luftfototolkning og argumenterede for, at drænsystemer kun er vedligeholdelseskrævende ved skade eller tilstopning, og at vedligeholdelse genskaber den hidtidige tilstand. Klager mente, at forringelsen skyldtes kommunens manglende vedligeholdelse af Vester Nebel Å.
Klagers konsulent fra virksomhed1 støttede klagers synspunkt og anførte, at drænene var blevet spulet i 2014 og 2016, og at problemerne skyldtes tilstopning af rørudløb i Vester Nebel Å. Konsulenten bestred kommunens vurdering af de enkelte indgreb:
Konsulenten konkluderede, at der ikke var tale om nydræning, men om opretholdelse af hidtidig afvanding på grund af forringede afvandingsforhold i Vester Nebel Å. Kolding Kommune fastholdt dog, at indgrebene krævede dispensation og var ulovlige.
Miljø- og Fødevareklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Kolding Kommunes standsningspåbud. Nævnet vurderede, at de udførte indgreb udgjorde en ændring af tilstanden i et § 3-beskyttet område, hvilket krævede dispensation.
Efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2 og nr. 4 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af moser eller ferske enge over 2.500 m². Vejledningen til loven angiver, at sædvanlig vedligeholdelse af bestående dræningsanlæg ikke kræver dispensation, men nydræning, ændringer i dræns placering eller dimensioner normalt gør. Afgørende er, om arbejdet medfører ændringer i tilstanden. Kommunerne er tilsynsmyndighed efter Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 1 og skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort, medmindre forholdet er af underordnet betydning, jf. Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5. Nævnet kan tage stilling til, om arealerne er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og om der foreligger et ulovligt forhold, der kræver dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2.
Nævnet lagde til grund, at arealerne var omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 som eng, mose og vandløb. Nævnet gennemgik de seks indgreb og vurderede dem enkeltvis:
Nævnet konstaterede tegn på nyopgravning og drænende effekt, der havde ændret tilstanden på arealet. Renden kunne næsten ikke erkendes på luftfoto fra 2015, men tydeligt på 2017. Dette var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3.
På trods af en tidligere terrænfordybning viste fotos fra marts 2017 en bund uden vegetation, hvilket indikerede nylig opgravning og yderligere uddybning. Dette var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3.
Nævnet vurderede, at der var tale om et nyt åbent forløb, da der ikke var en fordybning på skyggekortet. Grøften havde en drænende effekt på trykvandet fra bakkerne. Fund af et gammelt drænrør vinkelret på grøften og mangel på drænrør i det opgravede materiale understøttede, at der var tale om nydræning, ikke sædvanligt vedligehold. Dette var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3.
Nævnet vurderede, at indgrebet markant ændrede den tilstand, der havde indfundet sig over en længere årrække, understøttet af den tidligere ejers udsagn om manglende vedligehold fra 1991-2013 og den tilstedeværende vegetation (f.eks. topstar-tuer). Udlagt opgravningsjord i § 3-området bidrog til vurderingen. Dette var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3.
Selvom luftfoto fra 1954 viste en åben grøft, og gamle drænrør kunne erkendes, vurderede nævnet, baseret på den tidligere ejers oplysninger om manglende vedligehold fra 1991-2013, at opgravningen udgjorde et indgreb i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3.
Nævnet konstaterede, at grøft 4, udpeget som § 3-vandløb på dele af strækningen, var tydelig på luftfoto fra 2017, men ikke 2016. Nævnet var enig med kommunen i, at der var tale om en ny grøft etableret i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3, da den var etableret i beskyttet mose og vandløb.
Miljø- og Fødevareklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Kolding Kommunes standsningspåbud. Kolding Kommune er herefter forpligtet til at søge de ulovlige forhold lovliggjort enten fysisk eller retligt, jf. Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5. Nævnet bemærkede, at det ikke havde taget stilling til, hvorvidt der kunne meddeles dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til de udførte indgreb.
Brøndby KommuneBrøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Kystdirektoratet
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Høje-Taastrup Kommunes afslag på dispensation til retablering af dræn på en ejendom, der er registreret som beskyttet natur efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen havde afslået ansøgningen om dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, da retableringen af drænet ville ændre tilstanden af en sø og en fersk eng på ejendommen.
Klager anførte:
Fristen for tinglysning af kommunernes påbud om beskyttelse af drikkevand nær boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er nu udløbet. 11 kommuner har fortsat ikke indberettet beskyttelse af et eneste BNBO, og 14 kommuner har kun beskyttet mellem 1 og 19 pct. Nu vil miljøministeren melde dem til Ankestyrelsen.
Analyse af vinddrevent/æolisk sedimenttransport og klitudvikling i et styret klitsystem ved Krogen
Kommunen bemærkede, at området er værdifuldt, da der yngler spidssnudet frø og lille vandsalamander, og at området bruges som rasteområde for grågæs. Kommunen afviste, at nærheden til andre beskyttede områder skulle lempe vurderingen.
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Hedensted Kommunes afgørelse af 1. oktober 2018. Kommu...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Varde Kommunes afgørelse af 1...
Læs mere