Afslag på lovliggørende dispensation til hævet terrasse og strandtrappe inden for strandbeskyttelseslinjen

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation. Nævnet lagde vægt på, at Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 indeholder et generelt forbud mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen, og at formålet er at friholde kystområderne for indgreb. Dispensation fra strandbeskyttelseslinjen kan kun meddeles i særlige tilfælde, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, og bestemmelsen administreres meget restriktivt.

Anvendelse af undtagelsesmuligheder

Nævnet fandt, at der var tale om en lovligt etableret have, og at den lempeligere undtagelsesmulighed efter Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 1 finder anvendelse, da terrassen og trappen ikke ligger i tilknytning til beboelsen. Dog fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at meddele dispensation, selv under denne lempeligere adgang.

Begrundelse for afslag

Nævnet begrundede afslaget med følgende punkter:

• Terrassen er et stort, hævet og synligt anlæg placeret på kystskrænten.
• Trappen går synligt hele vejen ned ad skrænten.
• Strandbeskyttelseslinjen, især inden for den oprindelige 100 meter-linje, administreres meget restriktivt.
• En dispensation ville medføre en uønsket præcedensvirkning.

Vurdering af tidsforløb og lighedsgrundsætning

Det forhold, at terrassen og trappen er opført senest i 2002, kunne ikke føre til et andet resultat. Nævnet vurderede, at der ikke var forhold i sagen, der gav klager en berettiget forventning om at opnå lovliggørende dispensation. Klagerens argument om, at trappen giver hurtig adgang til stranden i redningssituationer, kunne heller ikke ændre afgørelsen. Vedrørende lighedsgrundsætningen fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at den af klager nævnte nabosag ikke var sammenlignelig, da den omhandlede terrasse i nabosagen havde eksisteret upåtalt i over 60 år, hvilket adskiller sig væsentligt fra den aktuelle sag. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.

Klagerens anbringender

Klageren, der har en ikke-tinglyst brugsret til stien og trappen, anførte, at stien til kysten har eksisteret siden 1865, og at trappen blev etableret i 1995 som erstatning for en jordsti. Formålet var at gøre passagen mere bekvem og at forhindre slid på skrænten. Klageren fremhævede, at trappen er diskret og den eneste adgang til stranden fra den omtalte sti. Klageren kritiserede desuden Kystdirektoratets klagevejledning og den usystematiske myndighedsudøvelse, der opstår ved ikke at udføre opsøgende tilsyn.

Kystdirektoratets bemærkninger til klagen

Kystdirektoratet fastholdt tvivl om trappens præcise opførelsesår, idet billeder fra 1995, fremsendt af klageren, kun viste et tov og en jordsti, ikke en trappe, i modsætning til klagerens påstand om opførelse i 1995.