Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Klageren indbragte en sag for Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) vedrørende Haderslev Kommunes afgørelse af 6. juli 2016. Klagen omhandlede en påstået ulovlig regulering af vandløbet Lunding Bæk, som udgør skellet mellem klagerens og naboens matrikler. Klageren gjorde gældende, at naboen ulovligt havde udlagt sten og grus i vandløbet, hvilket havde ændret vandløbets forløb og reduceret klagerens matrikel med 27 m².
Haderslev Kommune havde afgjort, at udlægningen af sten og grus ikke udgjorde en regulering, der krævede tilladelse efter vandløbsloven, og derfor ikke var et ulovligt forhold, som kommunen skulle bringe til ophør efter Vandløbslovens § 54 a. Kommunen begrundede dette med, at udlægningen var sket efter mundtlige aftaler og instruks fra kommunen i perioden 2007-2010, med det formål at sikre brinker mod erosion og forbedre de fysiske forhold for fisk og smådyr. Kommunen mente, at foranstaltningen ikke medførte en væsentlig ændring af vandløbets skikkelse og vandføringsevne, og at den derfor kunne foretages inden for regulativets rammer.
Klageren henvendte sig første gang til kommunen i juni 2012. Klagerens advokat anførte i juni 2016, at udlægningen af sten og grus var i strid med vandløbsregulativets bestemmelser og Vandløbslovens § 16 og Vandløbslovens § 17 om regulering. Klageren anmodede kommunen om at påbyde naboen at genoprette den oprindelige tilstand. Kommunen afviste klagerens dokumentation for matrikelreduktion, da den var baseret på et historisk matrikelkort fra 1890'erne sammenlignet med en moderne opmåling. Kommunen tilføjede, at de selv ville foretage yderligere brinksikring og ville kontakte lodsejerne inden arbejdet. Spørgsmålet om arbejdsbæltets bredde blev anset for uvedkommende for klagesagen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) behandlede sagen, selvom afgørelser efter Vandløbslovens § 54 a normalt ikke kan påklages, da nævnet kan tage stilling til, om der foreligger et ulovligt forhold. Nævnet gennemgik luftfotos fra 1954 til 2017 og fandt ingen markant ændring af vandløbets placering. Dog bemærkede nævnet, at et åbent vandløb naturligt vil erodere og sno sig.
MFKN fandt, at udlægningen af sten og grus på vandløbets brinker og i bunden var en fysisk aktiv handling, der ændrede vandløbets skikkelse (skråningsanlæg og bundkote). Dette krævede en tilladelse i henhold til både vandløbsregulativet og vandløbsloven. Nævnet henviste til , som definerer regulering som ændring af vandløbets skikkelse, og , som fastslår, at vandløb kun må reguleres efter vandløbsmyndighedens bestemmelse. Nævnet bemærkede også, at foranstaltninger udført for at forbedre fysiske forhold i vandløb anses for vandløbsrestaurering, jf. . Udgifter til restaurering afholdes af vandløbsmyndigheden, jf. .
MFKN bemærkede desuden, at Lunding Bæk er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3, hvilket betyder, at ændringer i vandløbets tilstand kræver forudgående dispensation efter denne lov. Det fremgik ikke af sagens oplysninger, om en sådan dispensation var meddelt. Nævnet konstaterede også, at der efter klagens indbringelse var sket yderligere stensikring på begge sider af vandløbet, hvilket ligeledes kræver behandling efter reglerne i bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering mv., jf. vandløbsloven.
På baggrund af disse vurderinger ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet Haderslev Kommunes afgørelse af 6. juli 2016. Det påhviler herefter kommunen at foranledige det ulovlige forhold lovliggjort, jf. Vandløbslovens § 54 a. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8. Sagen blev overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet pr. 1. februar 2017, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) klagede over Hjørring Kommunes håndtering af en sag om bortgravning af klithede ved en ejendom. DN mente, at kommunen ikke havde svaret hurtigt nok på deres henvendelse, og at kommunens vurdering af sagen var utilstrækkelig. DN anførte, at kommunen burde håndhæve reglerne om habitatkonsekvensvurderinger og ikke lempe vurderingen, fordi indgrebet allerede var foretaget.
Sagen drejede sig om en terrænregulering på en ejendom beliggende i et sommerhusområde, hvor der var sket bortgravning af en klit. Kommunen vurderede, at indgrebet ikke var omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, da området var udlagt som sommerhusområde før 1992, og ændringen ikke var til landbrugsformål. Kommunen fandt det svært at argumentere for, at naturtyperne var blevet truet i forhold til opretholdelse af gunstig bevaringsstatus ved indgrebet.
Regeringen vil skrue hårdt op for bødestraffen til landmænd, der spreder gylle på frossen jord. Der skal sættes en stopper for den økonomiske fordel, der kan være i at risikere en bøde frem for at investere i større kapacitet i gylletankene.
Formandskabet for De Økonomiske Råd analyserer i årets miljøøkonomiske rapport landbrugets CO2e-afgift, behovet for klimapolitiske buffere og effekten af statsstøtte til grøn forskning.
Kommunen anførte, at de var usikre på, med hvilken lovhjemmel de kunne behandle sagen, og bad Miljø- og Fødevareklagenævnet om en vurdering og anvisning af lovhjemmel.

Sagen omhandler en klage fra en ejendomsejer over Aalborg Kommunes vedligeholdelse af Hovedgrøften i Vaarst i årene 2018...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Furesø Kommunes godkendelse af et reguleringsprojekt i Enghaven, der...
Læs mere