Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Hjørring Kommunes afgørelse af 18. februar 2016, som gav tilladelse til restaurering af Stenvad Å. Klagen, indgivet af en række berørte lodsejere ved Kalum Bæk, blev overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. februar 2017.
Klagerne anførte primært, at genåbningen af den rørlagte bæk sandsynligvis ville medføre sammenskridning af brinkerne, hvilket ville omdanne bækken til et sand- og vandførende vandløb. De kritiserede også, at kommunen ikke havde indregnet erstatningskrav fra lodsejerne eller taget højde for fremtidige, store årlige vedligeholdelsesudgifter.
Projektet omfatter fjernelse af rør på en ca. 200 meter lang strækning af Kalum Bæk, som er et privat, målsat vandløb med målsætningen god økologisk tilstand. Vandløbet er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Restaureringen indebærer opgravning af bunden i varierende dybder og bredder for at skabe et let slynget forløb. Der etableres 8-10 gydebanker, og der udlægges 15 tons større sten og 80 tons gydegrus for at forbedre substratet og variationen. Brinker anlægges i forholdet 1:1,5 og tilsås med græs.
Formålet med indsatsen er at skabe passage og 200 meter nyt slynget vandløb tilgængeligt for fisk og vandløbsfauna, samt at forbedre vandkvaliteten og livsbetingelserne for rentvandskrævende smådyr. Kommunen vurderede, at projektet ikke ville have nævneværdige negative konsekvenser for de afvandingsmæssige forhold, da et åbent vandløb har bedre vandføringsevne end et rørlagt. Kommunen afviste lodsejernes frygt for sammenskredne brinker, idet projektet inkluderer udlægning af sten og grus, der sikrer brinkernes stabilitet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at mindst én af klagerne var bredejer til Kalum Bæk, og klagen blev derfor behandlet. Nævnet traf afgørelse efter Vandløbsloven § 37, der giver vandløbsmyndigheden mulighed for at beslutte restaureringsforanstaltninger for at forbedre de fysiske forhold i og omkring vandløb, herunder genopretning af vandløbs naturlige løb og fjernelse af fysiske spærringer. Formålet med vandløbsrestaurering er at genskabe en vandløbskvalitet svarende til den målsætning, der er fastlagt i vandområdeplanerne.
Iværksættelse af vandløbsrestaurering forudsætter, at vandløbets evne til afledning af vand ikke påvirkes væsentligt. De nærmere bestemmelser for gennemførelse af vandløbsrestaurering findes i kapitel 7 i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v.. Ifølge Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. § 25 vurderer vandløbsmyndigheden projektet under hensyntagen til indsigelser.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at brinkerne ikke ville skride sammen. Nævnet lagde vægt på, at projektbeskrivelsen og kommunens oplysninger angiver, at brinkerne etableres med et anlæg på 1:1,5 og sikres ved udlægning af sten og grus i vandløbsbunden og op ad brinksiderne, samt at brinkerne tilsås med græs.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede på dette grundlag Hjørring Kommunes afgørelse af 18. februar 2016 om tilladelse til restaurering af Stenvad Å. Nævnet beklagede den lange sagsbehandlingstid.
Analyse af vinddrevent/æolisk sedimenttransport og klitudvikling i et styret klitsystem ved Krogen

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Furesø Kommunes godkendelse af et reguleringsprojekt i Enghaven, der omfatter Hesselbækken. Klagen blev indgivet af en bredejer, der anførte merudgifter til vedligeholdelse af den rørlagte del af Hesselbækken, manglende imødekommelse af et lodsejerforslag om et overfaldsbygværk, og manglende hensyntagen til projektets skadevirkninger.
Sagen omhandler et projekt, der har til formål at genskabe de oprindelige afvandingskanaler i Enghaven. Projektet omfatter oprensning af Hesselbækken, etablering af grøfter, afpropning af Hesselbækken ved indløbet til den rørlagte del, og etablering af et nyt forløb for vandet. Projektet berører et område, der delvist er beliggende indenfor Natura 2000-område N139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.
Furesø Kommune vurderede, at projektet ikke var VVM-pligtigt, og meddelte dispensation fra . Kommunen godkendte efterfølgende reguleringsprojektet, idet formålet er at genskabe de oprindelige afvandingskanaler og forbedre afvandingen i området. Klager anførte, at projektet vil medføre øgede vedligeholdelsesudgifter og skadevirkninger.
Kystdirektoratet har givet tilladelse til at uddybe sejlrenden ind til Esbjerg Havn. Uddybningen vil give havnen mulighed for modtage større skibe end i dag.
Med initiativer for knap 2,5 mia. kr. sætter regeringen gang i arbejdet for bedre miljø i vores vandløb og søer.
Natur- og Miljøklagenævnet bemærkede, at klagen har opsættende virkning i henhold til Vandløbslovens § 82, stk. 6. Nævnet vurderede, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000-området væsentligt og fandt, at Furesø Kommune havde taget tilstrækkelig hensyn til afvandingsinteresser og miljømæssige målsætninger. Nævnet bemærkede, at det ikke har kompetence til at afgøre spørgsmål om økonomiske forhold, herunder bidragsfordeling.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om Aalborg Kommunes tilladelse til vandstandshævning i Smidie Fenner, Li...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes afgørelse om dispensation fra [Naturbeskyttelses...
Læs mere