Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler klager over Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings (nu Miljøstyrelsens) vedtagelse af Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland, offentliggjort den 27. juni 2016. Vandområdeplanerne er udarbejdet i henhold til vandrammedirektivet (direktiv nr. 2000/60/EF af 23. oktober 2000) og Lov om vandplanlægning § 2, nr. 44. Planerne er informative dokumenter, mens de bindende elementer, såsom miljømål og indsatsprogrammer, er fastsat i separate bekendtgørelser.
Tre klagere indbragte sagen for Miljø- og Fødevareklagenævnet:
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning afviste klagepunkterne. Styrelsen fastholdt, at klageadgangen i Lov om vandplanlægning § 36 var korrekt implementeret og ikke i strid med Århuskonventionen. Mindre fejl i høringsmaterialet blev anset for uvæsentlige og rettet under høringsperioden. Styrelsen påpegede, at der ikke er krav om fornyet høring af ændringer til udkast til vandområdeplaner i Lov om vandplanlægning § 27, stk. 5, medmindre ændringerne er så grundlæggende, at de udgør en helt ny plan. Dette var ifølge styrelsen ikke tilfældet her. Miljømål og indsatsprogrammer er fastsat i bekendtgørelser og falder uden for klageadgangen for vandområdeplanens tilvejebringelse. Styrelsen vurderede, at borgerinddragelsen var tilstrækkelig, og at habitatvurderinger var foretaget som en del af miljørapporterne, med yderligere vurderinger planlagt ved udmøntning af konkrete indsatser. Vedrørende Sydkanalen fastholdt styrelsen, at ændringen fra 'kunstigt' til 'stærkt modificeret' var i overensstemmelse med retningslinjerne og ikke krævede fornyet høring, da Bøtø Nor oprindeligt var et naturligt vandområde, og ændringen ikke var en grundlæggende ændring af planen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Lov om vandplanlægning § 36, som begrænser nævnets prøvelse til spørgsmål om vandområdeplanernes tilvejebringelse, dvs. formelle og processuelle krav. Nævnet kan ikke efterprøve det materielle indhold af analyser og beregninger eller tage stilling til indholdet af vandplanlægningsloven eller bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer.
Nævnet vurderede klageberettigelsen for hver klager i henhold til Lov om vandplanlægning § 37, stk. 1:
Klager 1: Nævnet afviste at realitetsbehandle klagen fra Klager 1. Begrundelsen var, at de anførte klagepunkter, såsom fejl i høringsmaterialet og utilstrækkelig borgerinddragelse, blev anset for generelle, ideelle betragtninger, som ikke gav Klager 1 den fornødne individuelle, væsentlige interesse i sagens udfald, der kræves for klageberettigelse efter Lov om vandplanlægning § 37, stk. 1, nr. 1.
Klager 2 (Næstved Kommune): Nævnet fandt, at Næstved Kommune var klageberettiget i henhold til Lov om vandplanlægning § 37, stk. 1, nr. 2, da kommunen som offentlig myndighed havde en ressortmæssig interesse i vandområdeplanen. Nævnet gav dog ikke medhold i klagen. Nævnet bemærkede, at Lov om vandplanlægning § 27, stk. 5, ikke indeholder et krav om fornyet høring af ændringer til høringsudkast, i modsætning til tidligere lovgivning. De foretagne ændringer blev ikke anset for så væsentlige, at de udgjorde en helt ny plan, der ville kræve en fornyet 6 måneders høring.
Klager 3: Nævnet fandt, at Klager 3 havde den fornødne individuelle interesse i de anførte klagepunkter, da klagerne i kraft af deres virke og ejendommes beliggenhed havde en specifik interesse i vandløbets karakterisering, jf. Lov om vandplanlægning § 37, stk. 1, nr. 1. Nævnet gav dog ikke medhold i klagen. Ligesom for Klager 2, lagde nævnet vægt på, at Lov om vandplanlægning § 27, stk. 5, ikke kræver fornyet høring af ændringer til høringsudkast, medmindre der er tale om en helt ny plan, hvilket ikke var tilfældet her. Ændringen i karakterisering af Sydkanalen blev ikke anset for en så væsentlig ændring, at den krævede fornyet høring.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle Klager 1 og gav ikke medhold i klagerne fra Klager 2 og Klager 3 over Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings afgørelse af 27. juni 2016 om vedtagelse af Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland.

Søfartsstyrelsen har udstedt en opdateret havplan, der implementerer den politiske aftale fra juni 2023. Planen udvider arealerne til naturbeskyttelse og energi markant, og justerer zoner til bl.a. råstofindvinding.


Slagelse Kommune traf den 15. februar 2016 afgørelse om tilladelse til et vådområdeprojekt i Tude Ådal. Projektet, der er en del af realiseringen af indsatsprogrammet i Vandplan 2009-2015, havde som hovedformål at reducere kvælstofbelastningen til Smålandsfarvandet ved en generel hævning af områdets vandstand. Projektet omfattede nedlæggelse af pumpelag, etablering af højvandsslukke, omlægning af Tude Å's forløb samt etablering af nye diger og pumpeanlæg. Området består primært af marker, men også arealer beskyttet under Naturbeskyttelsesloven § 3.
Projektforslaget var i offentlig høring fra november 2015 til januar 2016. Slagelse Kommune vurderede, at projektet ikke ville have negative afvandingsmæssige konsekvenser uden for projektområdet, og at det ville medføre en forbedret økologisk tilstand i den nedre del af Tude Å. Kommunen forventede desuden en årlig netto driftsbesparelse på 7.000 kr. og afholdt selv alle udgifter til projektets gennemførelse.
Med initiativer for knap 2,5 mia. kr. sætter regeringen gang i arbejdet for bedre miljø i vores vandløb og søer.
Forslag til ændring af Danmarks havplan reflekterer den indgåede aftale om Danmarks havplan fra d. 7. juni 2023. Ændringerne og miljøvurdering sendes i 10 ugers høring med høringsfrist d. 5. februar.
Tre klagere indbragte sagen for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager 1 fremhævede navnlig projektets potentielle negative påvirkning af ørredbestanden, usikkerhed ved kvælstofberegninger og målopfyldelse samt manglende individuel meddelelse om VVM-screeningen. Klager 2 og 3 anførte ligeledes, at kvælstofberegningerne var ukorrekte, at driftsudgifter for nye pumpelag ikke var kendte, og at der ville ske en negativ påvirkning af markfirbenet og miljøet generelt.
Slagelse Kommune afviste klagepunkterne. Kommunen anførte, at projektet ikke ville medføre en væsentlig øget smoltdødelighed, og at der var foretaget projekttilpasninger for at mindske smolttabet. De påpegede, at gældende lovgivning ikke forpligtede kommunen til at sikre en bestemt fiskebestand. Kvælstoffjernelsen var beregnet ud fra Naturstyrelsens godkendte metoder. Kommunen fastholdt, at de økonomiske spørgsmål vedrørende pumpelagene ville blive behandlet separat, og at VVM-afgørelsen var offentliggjort korrekt digitalt. Kommunen oplyste desuden, at de påtog sig alle forpligtelser vedrørende drift og vedligeholdelse af smoltdiger og smolthegn.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Region Sjællands afgørelse om, at råstofindvinding på en ejendom ...
Læs mereDenne vejledning fra Miljøstyrelsen er et tillæg til den eksisterende spildevandsvejledning og uddyber de nye regler om ...
Læs mereKlage over Billund Kommunes tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding