Afgørelse om Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Lov om vandplanlægning § 36, som begrænser nævnets prøvelse til spørgsmål om vandområdeplanernes tilvejebringelse, dvs. formelle og processuelle krav. Nævnet kan ikke efterprøve det materielle indhold af analyser og beregninger eller tage stilling til indholdet af vandplanlægningsloven eller bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer.

Klageberettigelse og prøvelse

Nævnet vurderede klageberettigelsen for hver klager i henhold til Lov om vandplanlægning § 37, stk. 1:

• Klager 1: Nævnet afviste at realitetsbehandle klagen fra Klager 1. Begrundelsen var, at de anførte klagepunkter, såsom fejl i høringsmaterialet og utilstrækkelig borgerinddragelse, blev anset for generelle, ideelle betragtninger, som ikke gav Klager 1 den fornødne individuelle, væsentlige interesse i sagens udfald, der kræves for klageberettigelse efter Lov om vandplanlægning § 37, stk. 1, nr. 1.

• Klager 2 (Næstved Kommune): Nævnet fandt, at Næstved Kommune var klageberettiget i henhold til Lov om vandplanlægning § 37, stk. 1, nr. 2, da kommunen som offentlig myndighed havde en ressortmæssig interesse i vandområdeplanen. Nævnet gav dog ikke medhold i klagen. Nævnet bemærkede, at Lov om vandplanlægning § 27, stk. 5, ikke indeholder et krav om fornyet høring af ændringer til høringsudkast, i modsætning til tidligere lovgivning. De foretagne ændringer blev ikke anset for så væsentlige, at de udgjorde en helt ny plan, der ville kræve en fornyet 6 måneders høring.

• Klager 3: Nævnet fandt, at Klager 3 havde den fornødne individuelle interesse i de anførte klagepunkter, da klagerne i kraft af deres virke og ejendommes beliggenhed havde en specifik interesse i vandløbets karakterisering, jf. Lov om vandplanlægning § 37, stk. 1, nr. 1. Nævnet gav dog ikke medhold i klagen. Ligesom for Klager 2, lagde nævnet vægt på, at Lov om vandplanlægning § 27, stk. 5, ikke kræver fornyet høring af ændringer til høringsudkast, medmindre der er tale om en helt ny plan, hvilket ikke var tilfældet her. Ændringen i karakterisering af Sydkanalen blev ikke anset for en så væsentlig ændring, at den krævede fornyet høring.

Samlet afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle Klager 1 og gav ikke medhold i klagerne fra Klager 2 og Klager 3 over Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings afgørelse af 27. juni 2016 om vedtagelse af Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland.

Klagepunkter

Tre klagere indbragte sagen for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager 1 fremhævede navnlig projektets potentielle negative påvirkning af ørredbestanden, usikkerhed ved kvælstofberegninger og målopfyldelse samt manglende individuel meddelelse om VVM-screeningen. Klager 2 og 3 anførte ligeledes, at kvælstofberegningerne var ukorrekte, at driftsudgifter for nye pumpelag ikke var kendte, og at der ville ske en negativ påvirkning af markfirbenet og miljøet generelt.

Kommunens bemærkninger

Slagelse Kommune afviste klagepunkterne. Kommunen anførte, at projektet ikke ville medføre en væsentlig øget smoltdødelighed, og at der var foretaget projekttilpasninger for at mindske smolttabet. De påpegede, at gældende lovgivning ikke forpligtede kommunen til at sikre en bestemt fiskebestand. Kvælstoffjernelsen var beregnet ud fra Naturstyrelsens godkendte metoder. Kommunen fastholdt, at de økonomiske spørgsmål vedrørende pumpelagene ville blive behandlet separat, og at VVM-afgørelsen var offentliggjort korrekt digitalt. Kommunen oplyste desuden, at de påtog sig alle forpligtelser vedrørende drift og vedligeholdelse af smoltdiger og smolthegn.

Klage over Billund Kommunes tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding