Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes VVM-tilladelse af 16. juni 2017 til opstilling af seks vindmøller på Holmen ved Hemmet samt den tilhørende VVM-redegørelse. Tilladelsen blev givet i forlængelse af en eksisterende vindmøllepark, og de nye møller ville have en totalhøjde på op til 149,9 meter.
To omboende klagede over afgørelsen i august 2017 og anmodede begge om, at klagen blev tillagt opsættende virkning. Klagerne frygtede, at vindmølleopstilleren ville påbegynde etableringen, før klagesagen var afsluttet, hvilket kunne medføre uoprettelig skade.
Klager 1 anførte, at kommunens sagsbehandling og VVM-redegørelsen var mangelfuld og ikke overholdt kommunens egne kriterier for vindmølleopstilling. Desuden blev det hævdet, at Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller og Bekendtgørelse om støj fra vindmøller var ugyldige som følge af flere EU-domme, da der ikke var foretaget en strategisk miljøvurdering (SMV) af bekendtgørelserne.
Klager 2 fremhævede mangler ved VVM-redegørelsens visualiseringer og beskrivelse af omgivelserne. Det blev også påpeget, at vindmøllerne ville blive placeret nær støjfølsomme områder og i kystnærhedszonen.
Sagen blev behandlet efter den dagældende Planloven og Planloven, da scoping for projektet var igangsat før ikrafttrædelsen af den nye Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)) den 16. maj 2017. Dette følger af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 57, stk. 8_§_57) og Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning § 4i_medfør_af_lov_om_planlægning§_4).
Miljø- og Fødevareklagenævnet meddelte afslag på anmodningen om at tillægge klagen over Ringkøbing-Skjern Kommunes VVM-tilladelse opsættende virkning. Dette betyder, at VVM-tilladelsen og den tilhørende VVM-redegørelse forbliver gældende, mens nævnet behandler klagens indhold.
Nævnet lagde vægt på, at en klage i en VVM-sag som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, jf. Planloven § 60, stk. 7. For at fravige denne hovedregel skal der foreligge særlige forhold, herunder en overvejende sandsynlighed for en væsentlig lovovertrædelse, samt risiko for uoprettelig skade.
Nævnet fandt ikke, at de anførte mangler ved VVM-redegørelsen eller andre forhold i sagen kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen. Vedrørende klagernes henvisning til EU-domme, herunder EU-domstolens afgørelse i sag C-290/15, Patrice D’Oultremont m.fl. mod Région Walonne, vurderede nævnet, at denne dom ikke uden videre kunne overføres til den aktuelle sag. Dommen omhandlede en situation, hvor der ikke på noget tidspunkt var foretaget en strategisk miljøvurdering af potentielle vindmøllelokationer i overensstemmelse med SMV-direktivet.
I modsætning hertil konstaterede nævnet, at der efter dansk lovgivning er krav om SMV-screening og eventuelt udarbejdelse af en strategisk miljøvurdering forud for vedtagelse af en kommunal vindmølleplan eller kommuneplantillæg. Da vindmølleprojektets placering på Holmen ved Hemmet havde været underkastet en strategisk miljøvurdering i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplantillægget, fandt nævnet ikke, at der forelå en væsentlig overtrædelse af EU-retten.
Nævnet bemærkede desuden, at der ikke ville ske uoprettelig skade, selvom klagen ikke blev tillagt opsættende virkning. Ansøger bærer selv risikoen, hvis tilladelsen udnyttes, mens klagesagen verserer. Afgørelsen om opsættende virkning begrænser ikke nævnets mulighed for senere at ændre eller ophæve den påklagede afgørelse. Nævnet vil senere tage stilling til de rejste spørgsmål i klagen vedrørende VVM-reglerne.
Kommunerne og opstillere af vedvarende energi får nu nye muligheder for en mere enkel og dermed hurtigere miljøvurderingsproces, når de vil opstille solceller eller vindmøller på land.

Klegod Grundejerforening (herefter klager) indgav en klage til Energiklagenævnet over Energistyrelsens afgørelse af 22. december 2016. Denne afgørelse gav Vattenfall Vindkraft A/S (herefter Vattenfall) tilladelse til at etablere den kystnære havvindmøllepark Vesterhav Syd. Tilladelsen blev givet med hjemmel i Lov om fremme af vedvarende energi § 25 og Lov om elforsyning § 22a. Klager, der repræsenterer 229 sommerhusgrundejere på Holmsland Klit, anmodede om, at klagen blev tillagt opsættende virkning.
Energiklagenævnet bemærkede, at klagefristen ifølge Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 4 og udløb den 19. januar 2017. Energistyrelsen havde dog oplyst, at fristen udløb den 25. januar 2017. På denne baggrund besluttede Energiklagenævnet at anse klager modtaget til og med den 25. januar 2017 som rettidige.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Energiklagenævnet har stadfæstet Energistyrelsens tilladelser til to havvindmølleparker, hvilket betyder, at etableringen af Lillebælt Syd og Jammerland Bugt kan fortsætte som planlagt.
I marts 2012 indgik den daværende regering en energipolitisk aftale om at begrænse fossile brændsler og øge andelen af vedvarende energi, med en målsætning om, at vindmøller skulle udgøre 50 % af elforsyningen i 2020. Dette skulle bidrage til Danmarks klimapolitiske forpligtelser over for EU og FN.
I oktober 2012 udgav Havvindmølleudvalget en rapport, der screenede egnede placeringer for kystnære havvindmølleprojekter. Rapporten anbefalede en mindsteafstand på 4 km fra byer og sommerhusområder for havvindmøller op til 200 meter i højden, primært for at holde omkostningerne nede.
Som opfølgning på energiaftalen blev 350 MW kystnære placeringer sendt i udbud den 20. februar 2015. Energinet.dk varetog VVM-undersøgelserne (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for de potentielle placeringer. VVM-processen inkluderede to offentlige møder og en offentlig høring af forslag til VVM-redegørelsen fra maj til juni 2015. Den endelige VVM-redegørelse blev offentliggjort den 26. november 2015.
Efter udbudsrunden vandt Vattenfall retten til at opføre havvindmølleparkerne Vesterhav Syd (170 MW) og Vesterhav Nord (180 MW) den 1. september 2016. Energistyrelsen og Vattenfall indgik etableringsaftaler den 22. december 2016.
Klageren anmodede om opsættende virkning og anførte følgende hovedpunkter:
Energiklagenævnet anmodede klageren om at redegøre for sin individuelle interesse i sagen. Klageren henviste til sine vedtægter, der angiver foreningens formål som at beskytte områdets natur- og miljømæssige forhold samt at repræsentere grundejernes fælles interesser. Klageren argumenterede for at være klageberettiget i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 67, stk. 2, da området er tæt bebygget, og de 190 meter høje møller vil være synlige fra sommerhuse og forstyrre de rekreative muligheder. Klageren udtrykte desuden utilfredshed med, at Energistyrelsen både udarbejdede, godkendte VVM-redegørelsen og gav etableringstilladelsen.
Energistyrelsen vurderede, at kun Vattenfall A/S var part i sagen, da de alene havde en væsentlig individuel interesse i sagens udfald. Energistyrelsen bemærkede, at der under VVM-processen var identificeret personer med individuel interesse i landaktiviteter.

Sagen omhandler en klage fra Grundejerforeningen for Mågedalen, Houvig, over Energistyrelsens afgørelse af 22. december ...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Lemvig Kommunes VVM-redegørelse for et projekt om opstilling af f...
Læs mere