Planklagenævnets afvisning af anmodning om opsættende virkning vedrørende afslag på dispensation til udestue

Tårnby Kommune afslog den 14. december 2017 en ansøgning om dispensation til opførelse af en udestue på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet, som også modtog en anmodning om opsættende virkning af klagen.

Kommunens konstatering og påbud

Ved et uvarslet tilsyn den 10. oktober 2017 konstaterede Tårnby Kommune, at der var opført nye mure og en ny tagkonstruktion, herunder nye spær, hvor en ældre udestue tidligere havde stået. Som følge heraf meddelte kommunen den 12. oktober 2017 et standsningspåbud efter byggeloven. Dette påbud blev påklaget til Statsforvaltningen den 30. oktober 2017.

Lovliggørelsespåbud og afslag på dispensation

Den 3. november 2017 varslede kommunen et påbud, og den 21. november 2017 meddelte de et påbud om lovliggørelse, ligeledes med hjemmel i byggeloven. Klageren indsendte den 12. december 2017 en ansøgning om retlig lovliggørelse af den delvist opførte udestue. Kommunen afslog den 14. december 2017 at give dispensation fra lokalplanen til opførelse af udestuen og fastholdt samtidig sit påbud af 21. november 2017.

Klagen til Planklagenævnet

Ejeren klagede den 11. januar 2018 til Planklagenævnet over kommunens afslag på dispensation. Klageren anførte, at der var umiddelbar ret til at ombygge udestuen, da den eksisterende tilbygning havde stået på ejendommen, før lokalplanen blev vedtaget. Klageren anmodede desuden om, at klagen blev tillagt opsættende virkning, dog uden yderligere begrundelse.

Planklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagerens anmodning om opsættende virkning.

Nævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende en kommunes afgørelser om påbud, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Det fremgik dog af sagens oplysninger, at kommunens påbud om lovliggørelse var truffet med hjemmel i byggeloven og ikke planloven. Kommunen havde alene truffet afgørelse om afslag på dispensation fra lokalplanen efter planloven.

Begrundelse for afvisning

Nævnet vurderede, at en opsættende virkning af en klage over et afslag på dispensation fra en lokalplan reelt ikke ville ændre klagerens situation, da det ikke ville medføre en dispensation. Nævnet antog derfor, at klagerens ønske var, at klagen over påbuddet om lovliggørelse skulle tillægges opsættende virkning. Planklagenævnet har imidlertid ikke kompetence til at træffe afgørelse om opsættende virkning af klager over påbud om lovliggørelse efter byggelovgivningen.

Afgørelse og videresendelse

På baggrund heraf afviste Planklagenævnet at realitetsbehandle anmodningen om opsættende virkning. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. I overensstemmelse med Forvaltningslovens § 7, stk. 2 videresendte Planklagenævnet afgørelsen og klagen med bilag til Statsforvaltningen, som er den rette klageinstans efter byggelovgivningen.