Planklagenævnets afgørelse om påbud om nedtagning af LED-reklameskærm

Odense Kommune udstedte den 22. april 2020 et påbud om nedtagning af en LED-reklameskærm, der var opsat på en ejendom i Odense C. Påbuddet blev givet, da skærmen blev anset for at være i strid med lokalplan nr. 0-786, Skilte og facader. Brugeren af ejendommen klagede herefter til Planklagenævnet.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 0-786, Skilte og facader. Ifølge lokalplanens § 8.4.2 er opsætning af "elektroniske lystavler, digitale storskærme, megavision skærme og lignende" ikke tilladt.

Kommunens sagsforløb og påbud

Kommunen konstaterede ved en besigtigelse, at en LED-reklameskærm på ca. 12 m² var opsat på bygningens gavl ud mod et lyskryds. Kommunen havde tidligere, den 22. januar 2019, varslet og partshørt ejeren og den tidligere ejer af skærmen, og den 5. februar 2019 blev der sendt et påbud. Efter et ejerskifte af skærmen sendte kommunen den 8. april 2020 en ny varsling og partshøring til den nye bruger af ejendommen. Da der ikke blev modtaget et høringssvar eller ansøgt om lovliggørende dispensation, udstedte kommunen det endelige påbud den 22. april 2020.

Kommunen vurderede, at skærmen var i strid med lokalplanens § 8.4.2 og ikke var af underordnet betydning på grund af dens størrelse og synlighed samt de skiftende reklamer, der skabte et "uroligt og uønsket udtryk". Påbuddet var baseret på Planloven § 18, Planloven § 51, stk. 3 og Planloven § 63, stk. 1.

Klagerens anbringender

Klageren anførte navnlig, at påbuddet var ugyldigt, da det ikke overholdt forvaltningslovens regler om partshøring og begrundelse.

• Partshøring: Klageren mente, at påbuddet led af væsentlige retlige mangler, da ejendommens ejer ikke var blevet partshørt i forhold til påbuddet af 22. april 2020 på samme grundlag og tidspunkt som brugeren.
• Begrundelse: Klageren gjorde gældende, at kommunens begrundelse var mangelfuld, idet udtryk som "ikke ubetydelig størrelse", "meget synlig i omgivelserne" og "uroligt og uønsket udtryk" var for vage og elastiske.
• Proportionalitetsprincippet: Klageren mente, at kommunen i stedet for et påbud om nedtagning burde have givet påbud om tilpasning af skærmens størrelse og skifteintervaller, da dette ville være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Odense Kommunes påbud om nedtagning af LED-reklameskærmen. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse var gyldig og overholdt de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, herunder tilsynsafgørelser og lovliggørelsespåbud efter Planloven § 51, stk. 1.

Vurdering af lovliggørelsespåbuddet

Nævnet fastslog, at LED-reklameskærmen på 12 m² var i strid med lokalplanens § 8.4.2 og derfor krævede dispensation efter Planloven § 19.

Partshøring og varsel

Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde pligt til at foretage fornyet varsel og/eller partshøring af ejeren af ejendommen forud for påbuddet af 22. april 2020. Dette skyldtes, at der ikke var fremkommet nye oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som ejeren ikke måtte antages at være bekendt med, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Nævnet bemærkede desuden, at det forhold, at varsel og påbud ikke er meddelt samtidigt over for ejeren og brugeren, ikke i sig selv medfører påbuddets ugyldighed, da planloven ikke indeholder et sådant krav. Påbuddet opfyldte derfor kravene i Planloven § 63, stk. 1.

Begrundelseskrav

Nævnet vurderede, at kommunen havde opfyldt begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og stk. 2. Kommunens afgørelse var en fortolkning af lokalplanbestemmelsen og ikke en skønsmæssig vurdering, hvorfor der ikke var krav om en nærmere begrundelse for skønsudøvelsen. Begrundelsen indeholdt henvisning til de relevante retsregler, herunder lokalplanens § 8.4.2 samt Planloven § 18, Planloven § 51, stk. 3 og Planloven § 63, stk. 1.

Proportionalitetsprincippet og valg af lovliggørelsesmåde

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde forholdt sig til muligheden for retlig lovliggørelse af LED-reklameskærmen, hvilket er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Kommunen havde vurderet, at en dispensation ikke kunne forventes meddelt på grund af skærmens størrelse og visuelle påvirkning. Da der ikke var søgt om dispensation, havde kommunen ikke pligt til at træffe en egentlig afgørelse herom.

Planklagenævnets endelige afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.