Planklagenævnets afvisning af klage over Lejre Kommunes afgørelse vedrørende standsningspåbud, byggetilladelse og dispensationer

Planklagenævnet opfattede klagen som omfattende fem hovedpunkter:

Kommunens afgørelse om standsning af 31. maj 2017

Planklagenævnet kan behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan dog ikke tage stilling til selve udøvelsen af tilsynspligten, herunder beslutninger om ikke at give standsningspåbud, da disse betragtes som en del af tilsynspligtens udøvelse og har en foreløbig karakter. Da Lejre Kommunes afgørelse om ikke at standse brugen af parkeringspladsen faldt ind under dette, afviste Planklagenævnet at behandle dette klagepunkt. Klager over udøvelse af tilsynspligten skal rettes til Ankestyrelsen.

Kommunens byggetilladelse af 13. marts 2014

Byggetilladelsen var udstedt med hjemmel i bygningsreglementet og omfattede ikke en afgørelse om dispensation efter planloven. Planklagenævnet har ikke kompetence til at behandle klager over bygningsreglementet. Klager over byggetilladelser skal rettes til Statsforvaltningen.

Dispensationer meddelt efter planloven i perioden 2013-2015

Planklagenævnet har kompetence til at vurdere, om dispensationer er i overensstemmelse med lokalplanen og Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. En klage skal indgives skriftligt inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 1. Da kommunen ikke var forpligtet til at offentliggøre eller meddele dispensationerne til klager, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klager fik kendskab til afgørelsen. Klager havde kendskab til anlæggelsen af parkeringspladsen og bygningernes udseende senest fra juli 2015 og i hvert fald sommeren 2016. Klagen blev indgivet den 21. juni 2017, hvilket var efter udløbet af klagefristen. Nævnet fandt ikke, at der forelå undskyldelige omstændigheder, der kunne begrunde at se bort fra den lange overskridelse af klagefristen. Klagen blev derfor afvist for dette punkt.

Vinduer på Nørregården

Klager gjorde gældende, at vinduerne i Nørregården var i strid med lokalplanens § 7.8, og at der burde udarbejdes et lokalplanforslag. Kommunen havde ikke truffet nogen afgørelse i forhold til vinduerne. Planklagenævnet kan kun behandle klager over afgørelser truffet efter planloven, og da der ikke forelå en kommunal afgørelse, kunne dette klagepunkt ikke behandles.

Vejloven

Klager gjorde gældende, at kommunen ikke havde taget hensyn til Vejlovens §§ 49-56. Planklagenævnet har kun kompetence til at behandle retlige spørgsmål efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, og har derfor ikke kompetence til at behandle afgørelser efter vejloven.

Planklagenævnets samlede afgørelse

På baggrund af ovenstående afviste Planklagenævnet at realitetsbehandle klagen over Lejre Kommunes afgørelse af 31. maj 2017 om ikke at meddele et midlertidigt forbud mod brug af parkeringspladsen, byggetilladelsen af 13. maj 2014, dispensationerne i perioden 2013-2015, Nørregårdens vinduer samt spørgsmålet om vejloven. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

• Lokalplan nr. 106 § 6.2: Facader skal fremstå i blank mur eller pudset mur. Tegl mod A 2 skal være i røde, rødbrune eller rødblå nuancer. Øvrige teglfacader kan være gule.
• Lokalplan nr. 106 § 6.5: Tagmaterialet skal være rødt tegl, gråsort skifer, zink eller galvaniserede stålplader, hvor der ikke er tagterrasse.
• Lokalplan nr. 106 § 6.6: Boliger skal forsynes med opholdsaltaner, der fremstår som integrerede dele af facaden med et fremspring på højst 1,1 m.
• Lokalplan nr. 106 § 7.2: Der skal etableres én p-plads pr. bolig/lejlighed, og parkering skal etableres i parkeringskælder.

Kommunens afslag og klagerens anbringender

Tårnby Kommune meddelte den 9. september 2019 afslag på dispensation fra lokalplanens §§ 6.2, 6.5, 6.6 og 7.2. Kommunen begrundede afslaget med, at ansøgningen ikke var i overensstemmelse med intentionerne i lokalplanen, selvom et enfamiliehus i sig selv var tilladt. Kommunen fastholdt, at lokalplanens bestemmelser om materialevalg, ydre fremtræden, altan og parkeringskælder skulle overholdes.

Klageren anførte i sin klage til Planklagenævnet, at:

• Det ikke er i strid med lokalplanens formål at dispensere.
• Det ansøgte er umiddelbart tilladt, da byggeri ikke er omfattet af bestemmelserne om etablering af altaner og parkeringskælder.
• Afslaget er i strid med proportionalitetsprincippet.
• Kommunens begrundelse var mangelfuld og ikke konkret eller retningsgivende.