Natur- og Miljøklagenævnets afvisning af realitetsbehandling af klage over Fanø Kommunes påbud om fysisk lovliggørelse

Natur- og Miljøklagenævnet har behandlet en klage over Fanø Kommunes påbud af 22. august 2006 om fysisk lovliggørelse af en ejendom beliggende på Fanø. Sagen omhandler et byggeri, der blev opført i strid med en udstedt byggetilladelse af 8. oktober 2003 og den daværende gældende lokalplan 32.

Sagsforløb og kommunens påbud

Fanø Kommune varslede den daværende ejer af ejendommen om et påbud den 23. juni 2006. Påbuddet, der blev udstedt den 22. august 2006, krævede, at de udførte arbejder – herunder bebyggelsesprocent, facadehøjder, bygningshøjder, kælderloftets niveauplan og terrænregulering – blev bragt i overensstemmelse med lokalplanen senest den 1. januar 2007.

Retslige skridt

Den daværende ejer stævnede kommunen med påstand om ophævelse af påbuddet. Byretten frikendte kommunen den 5. marts 2009. Vestre Landsret frifandt ligeledes kommunen den 20. oktober 2010 for den tidligere ejers påstand om ophævelse af påbuddet, for så vidt angår ændring af bygningshøjde, facadehøjde og retablering til det oprindelige terræn midt på grunden. Landsretten ophævede dog påbuddet i øvrigt.

Ejerskifte og fortsat lovliggørelse

Klager erhvervede ejendommen, hvorefter Fanø Kommune den 9. juni 2016 orienterede ham om kravet om fysisk lovliggørelse. Kommunen anmodede den 30. juni 2016 om en redegørelse for lovliggørelsen og forlængede fristen til den 12. august 2016. Kommunen oplyste samtidig, at et varsel om påbud ville blive fremsendt efter fristens udløb.

Klagerens anbringender

Klager gjorde gældende, at Fanø Kommune ikke havde ret til at træffe afgørelse om fysisk lovliggørelse i den foreliggende form, da gældende Byggereglement ikke var fulgt, og at byrets- og landsretsdommene ikke var korrekte. Klager påpegede, at landsretten ikke forstod syns- og skønsmandens argumenter vedrørende manglende angivelse af niveauplan i byggetilladelsen. Klager mente, at ejendommen ville være lovlig opført, hvis kommunen havde fulgt Bygningsreglementet og udarbejdet et niveauplan. Klager anførte desuden, at kommunens krav om terrænændringer ville være omfattende og unyttige, da huset ikke ville blive lavere, og at det ville medføre betydelige og unødvendige ændringer af husets konstruktion.

Klagerens supplerende bemærkninger

Klager fremhævede yderligere:

• At dommen alene vedrørte den tidligere ejer og bygherre.
• At dommen ikke gav anvisning på, hvordan de nævnte forhold kunne bringes i orden.
• At den tinglyste servitut af 22. februar 2011 om fysisk lovliggørelse angav en frist for lovliggørelse til 1. juli 2011.