Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Nordfyns Kommunes afslag på en ansøgning om dispensation til udvidelse af boligarealet på en ejendom beliggende på Sejlerkajen i Bogense. Ejendommen er omfattet af Partiel Byplanvedtægt nr. 5 – Rekreativt Område, vedtaget i august 1976, som fastslår, at delområde I kun må anvendes til lystbådehavn med tilhørende bagland, herunder parkering, bådophaling, reparationshaller, kiosker og lignende. Beboelse er ikke en tilladt anvendelse ifølge byplanvedtægten.
Ejendommen er også omfattet af Nordfyns Kommune Kommuneplan 2013 – 2025, specifikt planramme nr. R3 om marina mv. i Bogense. Denne planramme angiver, at området kan anvendes til lystbådehavn, servicevirksomhed, restauranter, klubhuse, kiosker, omklædnings- og toiletbygninger mv., samt enkelte boliger (bestyrer- og portnerbolig o.lign.). Det skal dog bemærkes, at kommuneplanbestemmelser ikke er umiddelbart bindende for borgere, men primært danner grundlag for lokalplanlægning, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1.
Klager ansøgte den 29. oktober 2015 om dispensation fra lokalplanen til udvidelse af boligarealet. Nordfyns Kommune afviste ansøgningen den 17. december 2015 med henvisning til, at ejendommen ikke var omfattet af kommunens debatoplæg 3 om beboelse på Vestre Havnevej. Klager gjorde indsigelse, da ejendommen ikke ligger på Vestre Mole. Kommunen fastholdt afslaget den 8. februar 2016, idet et flertal i Teknik- og Miljøudvalget havde godkendt debatoplæg 3, og ejendommen ikke var omfattet heraf.
Nordfyns Kommune har i sin udtalelse til Natur- og Miljøklagenævnet præciseret, at en havneudviklingsplan for Bogense, godkendt den 26. marts 2015, omfatter hele havneområdet, herunder Sejlerkajen. Kommunen understregede, at den gældende Partiel Byplanvedtægt nr. 5 ikke giver mulighed for beboelse på Sejlerkajen, og at den eksisterende bolig er etableret før kommunesammenlægningen. Kommunen fastholdt, at en dispensation til udvidelse af boligen ville være i strid med både Teknik- og Miljøudvalgets beslutning og den gældende byplanvedtægt.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i kommunale afgørelser efter planloven. Dette inkluderer spørgsmål om afgørelsens hjemmel og overholdelse af forvaltningsretlige regler.
Det følger af Planlovens § 18, at byplanvedtægter er bindende for borgerne. En dispensation fra en byplanvedtægt kan kun meddeles, hvis den ikke er i strid med planens principper, jf. . Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. . Planens principper omfatter formåls- og anvendelsesbestemmelser samt den planlagte struktur. Dispensation fra en anvendelsesbestemmelse kan kun gives i særlige tilfælde, hvor den påtænkte anvendelse ligger meget tæt på den umiddelbart tilladte.
Nævnet fandt, at udvidelsen af boligarealet krævede dispensation fra byplanvedtægtens anvendelsesbestemmelse i § 2, stk. 1, litra a. Da den påtænkte anvendelse (boligudvidelse) ikke ligger tæt på den umiddelbart tilladte anvendelse (lystbådehavn med tilhørende bagland), vurderede nævnet, at en dispensation ville være i strid med planens principper. Kommunens afslag på dispensation havde derfor hjemmel i planloven.
Klager havde anført, at officialprincippet var overtrådt, da kommuneplanramme nr. R3 ikke var inddraget. Nævnet bemærkede, at kommuneplanbestemmelser ikke er umiddelbart bindende for borgere, men primært danner grundlag for lokalplanlægning, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1. Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens afgørelse var utilstrækkeligt oplyst.
Klager havde også kritiseret kommunens begrundelse for at henvise til et forkert regelsæt. En skriftlig afgørelse skal indeholde en begrundelse med henvisning til de retsregler, afgørelsen er truffet efter, samt de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2. Kommunens oprindelige begrundelse henviste alene til et debatoplæg og en udvalgsbeslutning, uden at angive det konkrete plangrundlag eller den relevante bestemmelse. Dette betød, at begrundelseskravet i forvaltningsloven ikke var opfyldt.
Natur- og Miljøklagenævnet vurderede dog, at den mangelfulde begrundelse ikke skulle føre til ugyldighed i denne konkrete sag. Nævnet lagde vægt på, at kommunen efterfølgende i sin udtalelse til nævnet havde givet en begrundelse, der opfyldte kravene i forvaltningslovens § 24. Desuden ville en hjemvisning af sagen til fornyet behandling i kommunen ikke medføre et materielt anderledes resultat, da nævnet allerede havde fastslået, at dispensationen ville være i strid med planens principper.
På baggrund af ovenstående kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Nordfyns Kommunes afgørelse af 8. februar 2016 om afslag på ansøgning om dispensation til udvidelse af boligareal.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Akademiraadet
Brøndby Kommune
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Kolding Kommunes afslag på en ansøgning om dispensation til en tilbygning. Klagen omhandlede primært beregningen af udnyttelsesgraden på ejendommen.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Hjørring Kommunes afslag på tilladelse til at indrette en bolig på e...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over [by1] Kommunes dispensationer til etablering af en flåde med fiskema...
Læs mere