Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af en afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet vedrørende Kerteminde Kommunes lokalplan nr. 266. Lokalplanen blev vedtaget for at lovliggøre et byggeprojekt på ejendommen Magasingården, efter at tidligere byggetilladelser var blevet ophævet af nævnet.
Kerteminde Kommune havde oprindeligt meddelt byggetilladelse og dispensation til renovering og opførelse af et glastrappetårn. Disse afgørelser blev påklaget, og Natur- og Miljøklagenævnet ophævede dem, da projektet var i strid med den daværende lokalplan nr. 80. Nævnet konstaterede også, at tre bevaringsværdige skorstene var blevet nedrevet i strid med planen.
For at lovliggøre det allerede opførte byggeri vedtog kommunen den 25. juni 2015 en ny bevarende lokalplan, nr. 266. En klager gjorde gældende, at den nye lokalplan ikke reelt lovliggjorde byggeriet, da det opførte fortsat var i strid med bestemmelser i den nye plan. Klageren henviste til:
Natur- og Miljøklagenævnet afviste i første omgang klagen den 21. januar 2016. Klageren anmodede herefter om genoptagelse, da klageren mente, at nævnet ikke havde taget stilling til, om lokalplanen rent faktisk var lovliggørende.
Planklagenævnet valgte at genoptage sagen. Nævnet vurderede, at spørgsmålet om, hvorvidt en lokalplan udgør en retlig lovliggørelse af et tidligere ulovligt forhold, er et retligt spørgsmål, som nævnet har kompetence til at behandle i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.
Planklagenævnet vurderede de konkrete klagepunkter og nåede frem til følgende:
Glastrappetårn og ovenlysvinduer: Nævnet fandt, at tårnets højde på 8,27 meter var i overensstemmelse med lokalplanens § 6.7, der tillader en højde på "ca. 8,5 meter". Ligeledes var ovenlysvinduerne i glas acceptable i henhold til § 7.6 d, der tillader, at taget på trappetårne udføres i glas. Disse forhold var derfor retligt lovliggjort.
Nedrevne skorstene: Nævnet fastslog, at en lokalplans retsvirkninger kun gælder for fremtidige handlinger. Bestemmelsen i § 7.8 a om, at skorstene skal bevares, gælder derfor for de eksisterende skorstene og ikke for de tre skorstene, der blev nedrevet, lokalplan nr. 266 trådte i kraft. Nedrivningen var således ikke i strid med den nye lokalplan.
Vedrørende klagerens punkt om manglende håndhævelse fra kommunens side, bemærkede Planklagenævnet, at tilsynspligten påhviler kommunalbestyrelsen, jf. Planlovens § 51, stk. 3. Klager over kommunens udøvelse af denne tilsynspligt ligger uden for Planklagenævnets kompetence og skal rettes til Ankestyrelsen.
Planklagenævnet gav på denne baggrund ikke klageren medhold og stadfæstede, at lokalplan nr. 266 udgjorde en gyldig retlig lovliggørelse af de pågældende forhold.

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.



Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag om genoptagelse af en tidligere afgørelse vedrørende en landzonetilladelse til opførelse af en maskinhal. Den oprindelige tilladelse, givet af Viborg Kommune, tillod opførelsen af en 2.920 m² hal på en landbrugsejendom. En nabo klagede over tilladelsen og anmodede efterfølgende om genoptagelse af sagen.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal styrke udviklingen i landdistrikterne og skærpe kravene til klimatilpasning for at forebygge oversvømmelse og erosion.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 14. juli 2020, som vedrørte Gentofte Kommu...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag vedrørende Slagelse Kommunes afslag på tilladelse til at male et tag på en ...
Læs mere