Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra naboer over Københavns Kommunes byggetilladelse til opførelse af et etagebyggeri på en hjørnegrund i Valby. Projektet indebar nedrivning af en mindre bygning og opførelse af en ny vinkelbygning på 1.535 m² i op til seks etager med en maksimal højde på 20,8 meter.
Klagerne anførte, at byggeriet var i strid med kommuneplanens rammebestemmelser, som de mente burde være bindende. De kritiserede kommunens helhedsvurdering og mente, at projektets omfang og udformning – herunder seks etager med fladt tag i et område præget af fem-etagers bygninger med saddeltag – ville medføre væsentlige ændringer i det kulturhistoriske miljø. Derfor argumenterede de for, at projektet var lokalplanpligtigt. Endvidere mente klagerne, at kommunen havde undladt at bruge sin planmyndighed til at kræve tilpasninger af byggeriet, selvom bygherren selv havde foreslået at trække bygningen tilbage fra skel.
Københavns Kommune fastholdt, at byggeriet var i overensstemmelse med kommuneplanens principper, som er vejledende og ikke juridisk bindende for grundejere. Kommunen vurderede, at projektet ikke udløste lokalplanpligt, da det ikke medførte en væsentlig ændring i det bestående miljø. Dette blev begrundet med, at området i forvejen var præget af etageboligbebyggelse, og at det nye byggeri trapper ned i højde mod det tilstødende villakvarter.
Natur- og Miljøklagenævnet gav ikke medhold i klagen. Nævnet fandt, at Københavns Kommunes afgørelse om at give byggetilladelse uden en forudgående lokalplan ikke var i strid med planloven.
Nævnet fastslog, at det i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 alene kan tage stilling til retlige spørgsmål. Nævnet kunne derfor ikke vurdere, om kommunens afgørelse var hensigtsmæssig, eller behandle klagepunkter vedrørende Bygningsreglementet, såsom indbliksgener, da dette hører under Statsforvaltningen.
Det centrale retlige spørgsmål var, om byggeriet var omfattet af lokalplanpligten i Planloven § 13, stk. 2. Denne bestemmelse kræver en lokalplan ved "større bygge- eller anlægsarbejder", hvilket afgøres ud fra, om projektet medfører "væsentlige ændringer i det bestående miljø".
Nævnet vurderede, at projektet ikke medførte en så væsentlig ændring, at det udløste lokalplanpligt. Der blev lagt vægt på, at byggeriets omfang ikke afveg markant fra det eksisterende miljø, som allerede bestod af en blanding af bygninger i forskellige størrelser i et tæt bebygget byområde. Det blev også tillagt betydning, at byggeriet var designet til at trappe ned i højde mod villabebyggelsen på Valby Kirkevej.
Nævnet bemærkede, at en kommuneplan ikke er direkte juridisk bindende for borgerne. Kommunen skal virke for planens gennemførelse, men er ikke afskåret fra at træffe en afgørelse, der afviger fra planen, efter en konkret vurdering. Kommunen havde derfor ikke handlet i strid med planloven i denne henseende.

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.



En andelsboligforening klagede over Københavns Kommunes byggetilladelse af 2. oktober 2019 til opførelse af en ny 5-etagers beboelsesejendom på A1 i Brønshøj. Ved at give tilladelsen traf kommunen en indirekte afgørelse om, at projektet ikke var omfattet af kravet om en lokalplan.
Klageren anførte, at projektet var lokalplanpligtigt, da det medførte væsentlige ændringer i området. Det blev fremhævet, at byggeriet markant overskred kommuneplanens rammer for bebyggelsestæthed og friarealer.
| Parameter | Kommuneplanramme |
|---|
Høje huse belaster klimaet, den sociale balance og byens profil, lyder advarslen i en ny anbefaling til Københavns Kommune.
Akademiraadet udtrykker skarp kritik af det nye lokalplansforslag for Palads-bygningen, som de mener truer både den historiske arkitektur og Poul Gernes' unikke kunstneriske udsmykning.
| Realiseret projekt |
|---|
| Bebyggelsesprocent | 110 % | ca. 234 % |
| Friarealprocent | 50 % | ca. 12 % |
Derudover påpegede klageren forventede gener i form af skyggevirkninger på deres friarealer samt støj og forurening fra en ny multibane og en bilelevator.
Københavns Kommune afviste, at der var lokalplanpligt. Kommunen vurderede, at byggeriet skulle betragtes som en "huludfyldning" i en eksisterende karrébebyggelse. Projektets højde og volumen adskilte sig ifølge kommunen ikke væsentligt fra den øvrige bebyggelse i området, som ikke blev anset for at være naturmæssigt sårbart eller have særlige kulturhistoriske værdier.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Hjørring Kommunes afgørelse om, at et planlagt etagebyggeri ikke kræ...
Læs mere
Sagen omhandler Rebild Kommunes screeningsafgørelse af 11. oktober 2019, hvor kommunen vurderede, at forslag til kommune...
Læs mere