Afgørelse om afvisning af realitetsbehandling af klage over Helsingør Kommunes nedrivningstilladelse

Sagen omhandler en klage indgivet af ejeren af en nærliggende ejendom til Natur- og Miljøklagenævnet via Helsingør Kommune. Klagen vedrørte kommunens afgørelse af 3. juli 2014 om tilladelse til nedrivning af bebyggelsen på de omhandlede ejendomme.

Baggrund for klagen

De pågældende ejendomme er omfattet af Lokalplan nr. 3.5 for "Et område mellem Øresund og [...] i Espergærde". Denne lokalplan indeholder ingen bestemmelser om bevaring af bebyggelse eller forbud mod nedrivning. Dele af bebyggelsen er dog registreret som bevaringsværdig i kommuneplanen. En ny lokalplan er under udarbejdelse, men et forslag er endnu ikke offentliggjort.

Klager anførte, at Helsingør Kommune ikke havde fulgt den foreskrevne procedure i Bygningsfredningsloven § 18 forud for meddelelse af nedrivningstilladelsen. Klager mente desuden, at kommunen burde have nedlagt et forbud mod nedrivningen efter Planlovens § 14 med henvisning til bebyggelsens bevaringsværdi. Det blev også fremført, at kommunen burde have udarbejdet et fælles tillæg til kommuneplanen og en efterfølgende lokalplan for at sikre en helhedsløsning for området, herunder bevaringsværdierne. Endelig mente klager, at nedrivningens miljømæssige virkninger burde have været vurderet.

Kommunens bemærkninger

Helsingør Kommune oplyste, at kun en enkelt bebyggelse var registreret som bevaringsværdig. Kommunen bekræftede, at proceduren i bygningsfredningsloven ikke var fulgt. Desuden anførte kommunen, at der ikke er krav om miljøvurdering i forbindelse med anmeldelser af nedrivning.

Natur- og Miljøklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Helsingør Kommunes afgørelse af 1. oktober 2014.

Nævnets kompetence

Nævnet fastslog, at det kun kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4. Spørgsmål om, hvorvidt en kommunal afgørelse er hensigtsmæssig, er et skønsmæssigt spørgsmål, som nævnet ikke kan behandle. Nævnet har desuden ikke kompetence til at behandle spørgsmål vedrørende bygningsfredningsloven eller byggelovgivningen (bygningsreglementet).

Afvisning af klagepunkter

• Nedrivningstilladelsen og bygningsfredningsloven: Den del af klagen, der vedrørte selve nedrivningstilladelsen (meddelt efter byggelovgivningen) og den procedure, der er krævet i Bygningsfredningslovens § 18, blev afvist, da nævnet ikke er rette klagemyndighed for disse forhold.
• Planloven: Nævnet bemærkede, at den gældende Lokalplan nr. 3.5 ikke indeholder bevaringsbestemmelser eller forbud mod nedrivninger. Den meddelte nedrivningstilladelse var derfor ikke i strid med lokalplanen og dermed ikke i strid med Planlovens § 18. Da kommunen endnu ikke havde offentliggjort et forslag til ny lokalplan, gjaldt der ingen foreløbige retsvirkninger efter Planlovens § 17.
• Forbud efter planloven: Kommunalbestyrelsens mulighed for at nedlægge forbud efter Planlovens § 14 er en skønsmæssig vurdering, ligesom det er op til kommunens skøn, om der bør igangsættes ny planlægning. Da der ikke var rejst retlige spørgsmål, som nævnet kunne behandle under planloven, blev denne del af klagen også afvist.

Miljøvurdering

Nævnet bemærkede afslutningsvis, at bestemmelserne i Miljøvurderingsloven alene vedrører planer og programmer og ikke en enkeltstående nedrivningstilladelse. Spørgsmålet om miljøvurdering vil potentielt kunne blive aktuelt i forbindelse med den nye lokalplan, som kommunen er i færd med at udarbejde.