Klage over Egedal Kommunes afgørelse om trafik og parkering i forbindelse med erhverv på en ejendom

En nabo klagede til Egedal Kommune over generende trafik og parkering i forbindelse med erhverv på ejendommen matr.nr. [...1], [adresse1] i Stenløse. Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 2.1.04 "Stenløse" fra 1983, som i § 3, stk. 1, fastsætter, at områderne I, II og IV skal anvendes til boligformål, men også kan rumme mindre butikker eller andre erhvervstyper, der kan indpasses uden genevirkning i forhold til omgivelserne. Lokalplanens § 8 regulerer parkering af større køretøjer på vejarealer.

Klageren indsendte skriftlige klager via sikker post den 27. marts og 3. april 2014, samt en telefonisk henvendelse primo maj 2014. Egedal Kommune partshørte ejeren af ejendommen og traf den 26. maj 2014 afgørelse om, at trafik og parkering i forbindelse med erhvervet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen.

Kommunens sagsbehandling og klagers indvendinger

Efter kommunens afgørelse rettede klageren telefonisk henvendelse den 3. juni 2014 og gjorde opmærksom på, at de tidligere skriftlige klager ikke var indgået i sagsbehandlingen, og at vejens udseende og beskaffenhed samt muligheden for parkering på virksomhedens egen grund ikke var inddraget i kommunens overvejelser. Kommunen beklagede den interne forvikling og misforståelse omkring de tidligere henvendelser, men oplyste den 11. juni 2014, at afgørelsen af 26. maj 2014 ikke ville have fået et andet resultat, selvom de skriftlige klager var blevet inddraget. Kommunen videresendte klagen til Natur- og Miljøklagenævnet den 30. juni 2014.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Nævnet bemærkede indledningsvis, at det ikke har kompetence til at behandle klager om fortolkning af byggelovens regler, da dette henhører under Statsforvaltningens område.

Vurdering af lokalplanens bestemmelser

NMK henviste til Planloven § 18, som fastslår, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, og at dispositioner i overensstemmelse hermed er umiddelbart tilladt. Nævnet vurderede Egedal Kommunes afgørelse i lyset af lokalplanens § 3, stk. 1, der tillader erhverv, hvis det kan indpasses i området uden genevirkning. NMK fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Egedal Kommunes vurdering af, at det udførte erhverv på ejendommen, herunder trafik og parkering, var i overensstemmelse med lokalplanens kriterier. Desuden bemærkede nævnet, at lokalplanens § 8 regulerer parkering, og at den omhandlede parkering var umiddelbart tilladt efter denne bestemmelse.

Kommunens sagsbehandling og forvaltningsretlige principper

Vedrørende klagerens indvending om, at kommunen ikke havde inddraget de skriftlige klager, oplyste NMK, at kommunen efterfølgende havde revurderet afgørelsen og fundet, at resultatet ikke ville have været anderledes. Nævnet fandt ikke, at Egedal Kommune i nærværende sag havde handlet i strid med forvaltningsretlige principper.

På baggrund heraf kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Egedal Kommunes afgørelse af 26. maj 2014. Egedal Kommunes afgørelse står således ved magt.