Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om miljøvurdering og vedtagelse af lokalplan 1.139 i Helsingør Kommune

Kommunens oplysninger og bemærkninger

Lokalplanområdet, på ca. 38.500 m², ligger centralt i Helsingør og er udlagt til offentlige formål og privat service. Projektet indebærer en samling af musikskolen og to afdelinger af Helsingør skole samt opførelse af en multihal. Lokalplanen giver mulighed for radikal ombygning af tre bygninger, mindre ombygninger af syv bevaringsværdige bygninger, opførelse af tre mindre tilbygninger og nedrivning af en eksisterende bygning. Multihallen kan opføres med et fodaftryk på 80% af grundarealet og en højde på op til 15,5 meter.

Kommunen oplyste, at lokalplanens afgrænsning fremgår af dens kortbilag, og at annoncen og brevet til ejere indeholdt de krævede oplysninger. De anførte, at musikskolen, selvom den var en ny aktivitet, ikke ville genere mere end det tidligere bibliotek. Multihallen skulle opføres på et område, der tidligere var midlertidig parkeringsplads, og projektet ville ikke øge trafikbelastningen væsentligt. Kommunen vurderede, at støj fra byggeperioden og skoleaktiviteter ikke ville ændre sig væsentligt, og at fredede og bevaringsværdige bygninger ikke ville blive væsentligt påvirket. Vedrørende parkeringsnormer henviste kommunen til, at disse var et administrationsgrundlag, og at kravene ville blive vurderet ud fra nærhed til offentlig transport og trafikpolitiske mål. Kommunen fastholdt, at klagernes adgang ikke ville blive spærret under byggeriet, og at der var dialog om løsninger.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen efter Miljøvurderingsloven § 16, stk. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 4. Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om der burde have været udarbejdet en miljøvurdering, om lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, og om planerne i øvrigt er vedtaget i overensstemmelse med planloven. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til planens hensigtsmæssighed.

Spørgsmålet om miljøvurdering

Nævnet vurderede, at Helsingør Kommunes miljøscreening var mangelfuld. Selvom kommunen havde foretaget en vurdering i henhold til Miljøvurderingsloven § 3, stk. 1, nr. 3 og Miljøvurderingsloven § 3, stk. 2, og taget hensyn til kriterierne i Miljøvurderingslovens bilag 2, var det ikke muligt at vurdere de miljøpåvirkninger, der lå til grund for kommunens afgørelse om ikke at miljøvurdere. Dette skyldtes, at der manglede nærmere oplysninger om:

• De specifikke aktiviteter og omfanget af multihallen.
• De trafikale og øvrige påvirkninger, multihallens funktioner forventedes at medføre.
• Skolens forventede omfang i forhold til antal brugere (elever, lærere, spor).

Nævnet lagde desuden vægt på, at etablering af en multihal udgjorde en anden anvendelse end de byggemuligheder, den gældende lokalplan for området indeholdt. På baggrund heraf hjemviste Natur- og Miljøklagenævnet Helsingør Kommunes afgørelse om ikke at udarbejde en miljøvurdering til fornyet behandling i kommunen.

Vedrørende kommunens endelige vedtagelse af planerne

Nævnet fandt, at der var en mangel i kommunens høringsprocedure i henhold til planloven. Høringsmaterialet, der blev sendt ud, var ikke retvisende for lokalplanens afgrænsning, da det afveg fra lokalplanens § 2 og tilhørende kortbilag.

Desuden fandt Nævnet, at lokalplanen ikke var i overensstemmelse med kommuneplanen vedrørende parkeringsforholdene. Nævnet fastslog, at de parkeringsnormer, der fremgik af Kommuneplan 2013-2025, måtte anses for at være en del af kommuneplanens rammedel og derfor skulle overholdes ved lokalplanlægningen, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. Nævnet kunne således ikke tiltræde kommunens vurdering af, at der alene var tale om et administrationsgrundlag.

Som en konsekvens af afgørelsen om miljøvurdering, og da en miljøvurdering af et planforslag ifølge Miljøvurderingsloven § 6 skal udarbejdes inden den endelige vedtagelse af planen, ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Helsingør Kommunes afgørelse om endelig vedtagelse af lokalplan 1.139 samt det tilhørende kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013-2025. Helsingør Kommune skal ved fornyet lokalplanlægning tage stilling til, om lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens rammedel, herunder de vedtagne parkeringsnormer. Nævnet tog ikke stilling til det øvrige af klagerne fremførte.

Lokalplanen muliggør etablering af et nyt stadion med indendørsfaciliteter og tribuneanlæg, der skal leve op til DBU's krav til et 1. divisionsstadion. Selvom det fremgår af lokalplanens redegørelse, at banen planlægges som en kunstgræsbane, fremgår dette ikke af lokalplanens bestemmelser. Overfladevand fra stadionet forventes at blive ledt til en eller flere af de nærliggende søer, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3.

Scoping og miljørapport

Kommunen foretog en scoping i henhold til Miljøvurderingslovens § 11 forud for den endelige vedtagelse af planerne. I scopingen blev det vurderet, at overfladevand fra kunstgræsbaner og parkeringsarealer som udgangspunkt kan overholde grænseværdierne for udledning til vandløb og søer, og at der derfor ikke forventes væsentlige påvirkninger. Miljørapporten indeholdt derfor ikke en vurdering af udledningen af vand fra kunstgræsbanen, men fokuserede på støj, trafik, kulturhistoriske værdier, visuel effekt, skovbyggelinje, kystnærhedszone og lys/refleksioner.

Klagerens og kommunens argumenter om mikroplastik

Klager 1 anførte, at 5-10 % af kunstgræsplænen årligt ville blive afledt som mikroplast til den beskyttede sø, og at der årligt skulle tilføres 3-5 tons nyt granulat, hvoraf halvdelen forsvinder til omgivelserne. Kommunen fastholdt, at lokalplanen ikke regulerer miljømæssige hensyn, og at udledning af overfladevand fra kunstgræsbanen var behandlet i scopingen. Kommunen oplyste, at drænvand fra kunstgræsbanen ledes til et regnvandsbassin, der i forvejen modtager vejvand med mikroplast fra dækslid, og at der ikke er lovgivning i dansk eller EU-regi, der regulerer indholdet af mikroplast i vand. Kommunen vurderede, at et muligt bidrag af mikroplast fra drænvand fra stadion ikke ville bevirke en målbar tilstandsændring af regnvandsbassinet. Kommunen havde fastsat kravværdier for udledning af stoffer som zink, arsen, nikkel, krom III/IV, DEHP, nonylphenol og octylphenol, men ikke for bly, kobber eller mikroplast.