Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Jammerbugt Kommune traf den 14. juni 2012 afgørelse om at meddele dispensationer til opførelse af et nyt sommerhus på en ejendom i et kystområde. Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt nr. 1 fra 1953, specifikt zone 3.
Kommunen meddelte dispensationer fra byplanvedtægtens bestemmelser vedrørende:
Kommunen begrundede dispensationerne med, at det ansøgte sommerhus på 94,5 m² (plus 42 m² kælder) tilpassede sig det omgivende klitlandskab. Desuden henviste kommunen til byplanvedtægtens § 4.3, som giver mulighed for dispensation for parceller udstykket før den 23. februar 1951, hvilket var tilfældet for den omhandlede ejendom. Som vilkår for dispensationen blev sommerhuset rykket 2,5 m mod syd for at imødekomme naboindsigelser om indbliksgener.
Ejere af nærliggende ejendomme klagede over kommunens afgørelse. Klagerne anførte, at kommunen ikke havde hjemmel til at meddele dispensationer, da det nye sommerhus ville være i strid med byplanvedtægtens bestemmelser og virke visuelt generende på grund af sin høje placering, arealstørrelse og højde. De mente, at indbliksgenerne ville være betydelige, især på grund af et stort vinduesparti i gavlen.
En klager fremhævede yderligere, at:
Kommunen fastholdt sin vurdering af niveauplanet og anførte, at kælderen ikke skulle medregnes som en etage. De mente, at byplanvedtægtens § 9 ikke var overtrådt, og at de havde hjemmel til at dispensere fra § 4.1 og § 4.2. Kommunen vurderede desuden, at sommerhuset ikke blev placeret på en bakketop i strid med § 6.7.
Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) kunne ikke give medhold i klagerne over Jammerbugt Kommunes afgørelse. Nævnets kompetence er begrænset til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 4. Nævnet kan ikke tage stilling til afgørelsens hensigtsmæssighed.
NMK afviste at tage stilling til klagen vedrørende kommunens fastsættelse af niveauplanet, da dette falder under byggelovgivningen (bygningsreglementet) og ikke planloven. Statsforvaltningen er den rette klagemyndighed i sådanne sager. Ligeledes afviste nævnet at behandle spørgsmålet om den privatretlige servitut fra 1974. En kommunes beslutning om ikke at håndhæve bestemmelser i en privatretlig servitut efter Planloven § 43 er ikke en afgørelse efter planloven og kan derfor ikke indbringes for NMK.
NMK fastslog, at bestemmelserne i en byplanvedtægt er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Eksisterende lovlig brug kan fortsætte uanset planens bestemmelser, og byplanvedtægtens § 9 er af rent oplysende karakter. Nævnet præciserede, at Planloven § 19 har fortrængt ældre dispensationsbestemmelser i byplanvedtægten, herunder § 4.3, § 4.8 og § 11. Ligeledes er byplanvedtægtens § 13 om ændringer fortrængt af de gældende regler i planlovens kapitel 6.
Kommunen har hjemmel til at dispensere fra en lokalplan eller byplanvedtægt, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. NMK vurderede, at de dispenserede bestemmelser i byplanvedtægtens § 4.1 (grundstørrelse), § 4.2 (ejendommens udformning) og § 6.4 (bebyggelsesgrad) ikke udgør en del af byplanvedtægtens principper. Derfor havde Jammerbugt Kommune hjemmel til at meddele dispensationer herfra.
Kommunen havde foretaget den nødvendige naboorientering i henhold til Planloven § 20, stk. 1 og var ikke forpligtet til at foretage en ny orientering i forbindelse med det stillede vilkår om flytning af sommerhuset.
Vedrørende kælderen fandt NMK, at byplanvedtægtens § 6.1 ikke er til hinder for en kælder, da den er en del af beboelsesbygningen. Nævnet tiltrådte kommunens vurdering af, at kælderen ikke udgør en selvstændig etage i strid med byplanvedtægtens § 6.6, da kælderloftet kun ville ligge 0,65 m over det fastlagte niveauplan og mellem 0,1 og 0,7 m over eksisterende terræn. Da byplanvedtægten ikke indeholder bestemmelser om udnyttelsesgrad/bebyggelsesprocent, var det irrelevant at vurdere, om kælderen skulle medregnes i etagearealet.
NMK fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at bebyggelsen ikke er opført på en bakketop i strid med byplanvedtægtens § 6.7, baseret på det oplyste om sommerhusets beliggenhed og den fremlagte koteplan. Byplanvedtægten regulerer ikke bygningshøjden (kun facadehøjden) eller terrænregulering.
Samlet set kunne der ikke gives medhold i klagerne.
By-, Land- og Kirkeministeriet sender to nye landsplandirektiver i høring, der giver udvalgte kommuner mulighed for at udlægge sommerhusgrunde og udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen.

Sagen omhandler en klage over Kolding Kommunes afgørelse af 24. august 2011, hvor kommunen meddelte en lovliggørende dispensation til bibeholdelse af et sommerhus, et overdækket areal, et udhus og et hævet areal på en ejendom. Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt nr. 6 fra 1975, som fastsætter bestemmelser for sommerhusbebyggelse, herunder udnyttelsesgrad, bygnings- og facadehøjde samt afstand til skel.
Natur- og Miljøklagenævnet havde den 12. maj 2011 tidligere hjemvist sagen til kommunen, da den oprindeligt tilladte bebyggelse ikke var i overensstemmelse med byplanvedtægtens bebyggelsesregulerende bestemmelser.
Kolding Kommune meddelte dispensation fra følgende bestemmelser i byplanvedtægtens § 5:
Landsplandirektiverne omhandler henholdsvis udviklingsområder i kystnærhedszonen og udlæg og omplacering af sommerhusområder.
Regeringen går nu videre med udpegningen af de første 17 arealer til energiparker, som skal bidrage til en firedobling af grøn strøm fra sol og vind på land.
Grundejerforeningen og ejerne af en naboejendom påklagede kommunens afgørelse. Deres hovedargumenter var:

Esbjerg Kommune meddelte den 2. december 2024 dispensation fra byplanvedtægt nr. 40 for et område i Sjelborg. Dispensati...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet afviste at realitetsbehandle en klage over Hillerød Kommunes afgørelse om at give dispensatio...
Læs mere