Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Aalborg Kommune anmodede Planklagenævnet om at genoptage en sag, hvor nævnet den 8. september 2017 havde ophævet kommunens landzonetilladelse til et enfamiliehus. Ophævelsen skete, fordi tilladelsen var betinget af en fremtidig dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3, da byggeriet skulle opføres på et beskyttet hedeareal.
Aalborg Kommune argumenterede for, at Planklagenævnet ikke kunne kræve, at en dispensation fra naturbeskyttelsesloven skulle foreligge, før der blev givet en landzonetilladelse. Kommunen oplyste, at de havde behandlet de to sager sideløbende og havde givet et skriftligt tilsagn om dispensation, som ville blive formelt meddelt senere, når projektet var konkretiseret.
I den oprindelige afgørelse lagde Planklagenævnet vægt på, at en vurdering efter naturbeskyttelsesloven skulle indgå i behandlingen af landzonetilladelsen. Nævnet fandt, at kommunens oplysningsgrundlag var utilstrækkeligt, da der ikke forelå en konkret afgørelse om dispensation, som kunne belyse projektets påvirkning af det beskyttede areal.
Planklagenævnet afslog Aalborg Kommunes anmodning om at genoptage sagen. Nævnets afgørelse fra 8. september 2017, som ophævede landzonetilladelsen, står således ved magt.
Planklagenævnet har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger væsentlige nye faktiske eller retlige oplysninger, eller hvis der er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl, som kan have påvirket afgørelsens resultat.
Nævnet vurderede, at kommunens anmodning ikke indeholdt nye oplysninger af en sådan karakter, at sagen sandsynligvis ville have fået et andet udfald. Oplysningen om, at kommunen var indstillet på at give en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3, var allerede indgået i den oprindelige sagsbehandling.
Planklagenævnet fastholdt, at et tilsagn om dispensation ikke er tilstrækkeligt. For at varetage de naturbeskyttelseshensyn, som landzonebestemmelserne også omfatter, kræves en konkret vurdering af projektets påvirkning. En sådan vurdering ville først foreligge med en formel afgørelse om dispensation. Da der hverken var nye oplysninger, nye retlige forhold eller sagsbehandlingsfejl, blev anmodningen om genoptagelse afslået i henhold til nævnets praksis.
Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed, jf. § 3, stk. 3 i lov om Planklagenævnet.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.



Sagen omhandler Lemvig Kommunes lovliggørende landzonetilladelse til etablering af et vandhul/sø på en ejendom i Bonnet. Tilladelsen blev givet den 25. januar 2018, efter at ejeren den 15. november 2016 havde ansøgt om etablering af et vandhul på 580 m² ved oprensning af en tilgroet mose. Ansøgningen inkluderede planer om at plante træer og buske samt placere flytbare borde-bænkesæt og en grill til brug for lokalområdets beboere.
Ejendommen er beliggende i landzone og omfatter ca. 1,4 ha. Den grænser op til dyrkede marker mod nord og boliger mod syd. På matriklen er der registreret en beskyttet sø og en beskyttet mose i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3. Området er desuden omfattet af kommuneplanramme 4L1 2.1, der udlægger det til landsbyområde med blandet bolig og erhverv, og ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.
Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Kommunen traf den 30. november 2016 afgørelse om lovliggørende dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til etablering af vandhullet. Denne dispensation blev begrundet med mosens formentlig ringe værdi og den rekreative værdi, arealet ville få ved at blive stillet til rådighed for lokalområdet. Der blev dog ikke givet landzonetilladelse på dette tidspunkt.
En nabo klagede den 30. januar 2018 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse om landzonetilladelse. Klageren anførte navnlig, at der ikke var foretaget naboorientering, og at kommunen havde foretaget en overfladisk vurdering af sagen uden tilstrækkelige hensyn til bilag IV-arter og den beskyttede natur.
Kommunen begrundede den lovliggørende landzonetilladelse med, at mosen formentlig havde haft ringe værdi, da området havde været tilgroet med store træer. Kommunen vurderede, at spidssnudet frø og stor vandsalamander kunne forekomme i området, men at oprensningen kun havde medført kortvarig negativ eller ingen påvirkning af bilag IV-arter. Kommunen undlod naboorientering med den begrundelse, at der var tale om en lovliggørelsessag.

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 19. august 2019. Den oprindelige afgørelse...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag om genoptagelse af en tidligere afgørelse vedrørende en landzonetilladelse ...
Læs mere