Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler et afslag fra Hillerød Kommune på en ansøgning om landzonetilladelse til at opføre et 24 m² stort redskabsskur på en ubebygget ejendom på 5,4 ha. Skuret skulle anvendes til opbevaring af redskaber til naturpleje af arealet, som er omfattet af en fredning.
Forud for ansøgningen om landzonetilladelse havde både Fredningsnævnet for Nordsjælland og Natur- og Miljøklagenævnet meddelt dispensation fra fredningsbestemmelserne til opførelse af skuret. Natur- og Miljøklagenævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at skuret var nødvendigt for at kunne udføre den pligtmæssige naturpleje, som ejeren var pålagt, og at kommunen selv havde vurderet, at der var behov for et skur på 24 m².
Trods dispensationen fra fredningen gav Hillerød Kommune afslag på landzonetilladelsen med den begrundelse, at kommunen ikke vurderede, at et skur til opbevaring af naturplejeredskaber var nødvendigt. Ansøgeren klagede til Planklagenævnet og anførte, at kommunens afgørelse var i strid med de tidligere afgørelser fra fredningsmyndighederne.
Planklagenævnet ophævede Hillerød Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse var ugyldig på grund af en væsentlig mangel i begrundelsen.
Kommunens begrundelse for afslaget var, at et skur ikke blev anset for nødvendigt. Planklagenævnet fastslog, at denne begrundelse ikke opfyldte kravene i Forvaltningsloven § 24. Afgørelsen manglede en henvisning til de hovedhensyn i Planloven § 35, stk. 1 om landzoneadministration, der lå til grund for skønnet. Det var således uklart, om kommunen havde foretaget en konkret, planlægningsmæssigt relevant vurdering af f.eks. landskabelige eller naturmæssige hensyn.
En mangelfuld begrundelse betragtes som en væsentlig retlig mangel, der medfører afgørelsens ugyldighed.
Ved den fornyede behandling af sagen skal Hillerød Kommune:
Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.
Brøndby Kommune
Hillerød Kommune meddelte den 19. december 2019 afslag på en ansøgning om ændret anvendelse af et eksisterende maskinhus til entreprenørvirksomhed samt etablering af en oplagsplads på ca. 300 m² på en landbrugsejendom i Hillerød. Afslaget blev givet med henvisning til, at den ændrede anvendelse ikke kunne godkendes efter Planloven § 37, stk. 1 for overflødiggjorte landbrugsbygninger, og at oplagspladsen ikke kunne etableres efter Planloven § 37, stk. 3. Kommunen gav ligeledes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til begge forhold i henhold til Planloven § 35, stk. 1.
Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 8,3 ha beliggende i landzone. Den omfatter et stuehus og flere maskinhuse, hvoraf bygning 2 (maskinhus) oprindeligt blev opført som nødvendig for landbrugsdriften. Området omkring ejendommen er primært åbent marklandskab, levende hegn og enkelte gårde. Ejendommen ligger for enden af en ca. 1,1 km lang grusbelagt privat fællesvej, der også betjener 5-6 andre ejendomme. Området er udpeget som potentielle økologiske forbindelser, bevaringsværdigt landskab og område med specifik geologisk bevaringsværdi i kommuneplan 2017 for Hillerød Kommune. Kommuneplanen fastsætter retningslinjer om, at landområdet skal friholdes for byfunktioner, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendige for landbrug, skovbrug eller fiskeri.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Klageren, der driver en entreprenørvirksomhed med branchekode "Forberedende byggepladsarbejder", ansøgte om lovliggørelse af indretning af en del af virksomheden i bygning 2 og etablering af en oplagsplads. Klageren oplyste, at bygning 2 var blevet overflødig for landbrugsdriften, da landbrugsarealerne var bortforpagtet. Kommunen foretog besigtigelser og afholdt møder med klageren, hvor der blev registreret materiel og oplag tilhørende virksomheden. Kommunen anmodede om yderligere dokumentation, herunder bortforpagtningsaftale, liste over materiel og indretningsplan, men modtog ikke det efterspurgte materiale inden den fastsatte frist.
Kommunen begrundede afslaget med, at klageren ikke havde fremsendt den efterspurgte dokumentation for bortforpagtning og bygningens anvendelse i minimum fem år, som er betingelser for anvendelse af Planloven § 37, stk. 1. Kommunen anførte desuden, at entreprenørvirksomhed ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 37, stk. 1, og at landområdet skal friholdes for yderligere byfunktioner, medmindre de er umiddelbart tilladte efter planlovens §§ 36 og 37.
Ejendommens ejer klagede til Planklagenævnet og anførte navnlig, at kommunens afgørelse ikke opfyldte de almindelige forvaltningsretlige krav om en konkret og individuel begrundelse. Klageren mente, at der var afgivet tilstrækkelig detaljeret forklaring om ejendommens landbrugsmæssige anvendelse, bortforpagtning, brug af bygning 2 og materiel under kommunens besigtigelser og møder.
Sagen omhandler Lemvig Kommunes lovliggørende landzonetilladelse til etablering af et vandhul/sø på en ejendom i Bonnet....
Læs mereHedensted Kommune meddelte den 9. oktober 2019 landzonetilladelse til opførelse af en tilbygning på 194 m² til et eksist...
Læs mere