Klage over landzonetilladelse til tilbygning i Hedensted Kommune

Hedensted Kommune meddelte den 9. oktober 2019 landzonetilladelse til opførelse af en tilbygning på 194 m² til et eksisterende smedeværksted på en ejendom i Stouby. Ejendommen, der er en beboelsesejendom uden landbrugspligt, ligger i landzone i et uplanlagt område ca. 1,2 km vest for Stouby byzone. Området er i kommuneplan 2017 for Hedensted Kommune udpeget som "større sammenhængende landskaber" og "særligt værdifulde landbrugsområder" og ligger desuden inden for kystnærhedszonen. Ifølge retningslinjerne for større sammenhængende landskaber skal disse som hovedregel friholdes for byggeri, og hvor byggeri tillades, skal det besidde høj arkitektonisk kvalitet og samspil med landskabet. Den ansøgte tilbygning skulle opføres i samme farver, materialer og med samme højde og form som det eksisterende udhus, hvilket ville bringe det samlede areal op på 386 m².

Kommunens begrundelse for tilladelsen

Kommunen begrundede tilladelsen med, at den ville fremme erhverv og skabe udvikling og vækst. Kommunen vurderede, at projektet ikke ville påvirke de landskabelige værdier negativt, da bebyggelsen var hensigtsmæssigt indpasset og placeret i tilknytning til eksisterende bygninger. Kommunen anførte, at ansøgeren ønskede at opføre en hal til andet erhverv end jordbrugs-, skovbrugs- eller fiskerierhverv. Kommunen henviste til, at der normalt kan gives tilladelse til udhuse på 50-100 m², men at større udhuse på over 100 m² kun tillades under helt særlige omstændigheder. Derudover vurderede kommunen, at projektet ikke ville forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV, selvom detaljeret kendskab til arternes forekomst manglede.

Klagen til Planklagenævnet

Danmarks Naturfredningsforening, afdelingen i Hedensted, klagede over afgørelsen den 5. november 2019. Klageren anførte navnlig, at tilladelsen var i strid med planlovens intentioner og kommunens udpegninger for området, og at den kunne medføre uønsket præcedensvirkning for lignende ansøgninger.

Klagerens og ansøgerens bemærkninger

• Erhverv i landzonen: Klageren argumenterede for, at nyt byggeri til ikke-primære erhverv som hovedregel bør placeres i byzone, og at tilladelsen var i strid med landzonebestemmelsernes formål om at undgå uplanlagt bebyggelse. Ansøgeren anførte, at der var tale om en enkeltmandsvirksomhed på fritidsbasis, der blot havde behov for udvidet lagerplads, og at virksomheden var for lille til at flytte til et erhvervsområde.
• Områdets udpegninger: Klageren mente, at kommunens afgørelse tilsidesatte kommuneplanens udpegninger for ejendommen, herunder lavbundsarealer, større sammenhængende landskaber, særlig værdifulde landbrugsområder, kystnærhedszone og Grønt Danmarkskort. Ansøgeren foreslog beplantning for at mindske synligheden og gavne dyrelivet.
• Præcedens: Klageren udtrykte bekymring for, at tilladelsen kunne skabe en uheldig præcedens for fremtidige sager.

Planklagenævnet behandlede klagen over Hedensted Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en tilbygning til et smedeværksted. Nævnet har kompetence til at tage stilling til kommunens afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 og retlige spørgsmål efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af landzonetilladelsen

Nævnet fandt, at kommunens afgørelse var uklar med hensyn til, om der var tale om en bygning til etablering eller udvidelse af en ikke-primær erhvervsvirksomhed, eller om der var tale om et udhus til private formål. Denne fastlæggelse er afgørende for, hvilke hensyn der skal indgå i vurderingen af landzonetilladelsen, jf. hidtidig praksis for udhuse (normalt 50-100 m², over 100 m² kun under særlige omstændigheder) og for ikke-primære erhverv (bør som hovedregel placeres i byzone).

Planklagenævnet vurderede, at denne uklarhed udgjorde en væsentlig retlig mangel. Nævnet fandt, at der skulle indhentes supplerende oplysninger, herunder om indretningen af den ansøgte bygning, før en korrekt vurdering kunne foretages. Dette bør ske af kommunen som førsteinstans i overensstemmelse med to-instansprincippet.

Afgørelse

Planklagenævnet ophævede Hedensted Kommunes afgørelse af 9. oktober 2019 om landzonetilladelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Bemærkninger til den nye behandling af sagen

Kommunen skal ved den fornyede behandling af sagen:

• Indhente nødvendige oplysninger om det ansøgte byggeri, herunder formål og indretning.
• Fastlægge, om der er tale om en bygning til etablering eller udvidelse af ikke-primær erhvervsvirksomhed, eller et udhus til private formål.
• Inddrage relevante hensyn i vurderingen af landzonetilladelsen, afhængigt af bygningens formål.
• Forholde sig til, om der skal gives landzonetilladelse til ændret anvendelse, hvis der er tale om et nyt ikke-primært erhverv.
• Forholde sig til betydningen af, at ejendommen ligger inden for kystnærhedszonen.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.