Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til husstandsmølle i Thisted Kommune

Planklagenævnet modtog en klage over Thisted Kommunes afslag på en landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle på en ejendom i landzone. Ejendommen er et nedlagt landbrug beliggende i et område, der i kommuneplanen er udpeget som et landskabeligt interesseområde, specifikt en del af Hundborg Mose-området, der er beskrevet som et landbrugslandskab præget af engarealer og sårbar over for høje genstande. Den ansøgte husstandsmølle var en 10 kW mølle på et 18 meter højt rørtårn med en maksimalhøjde på 25 meter, ønsket placeret ca. 12-13 meter nord for ejendommens bygninger.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Thisted Kommune meddelte den 3. juni 2016 afslag på ansøgningen i medfør af Planloven § 35, stk. 1. Kommunen lagde vægt på, at ejendommen ligger i et særligt landskabeligt interesseområde, og at møllen ville have en væsentlig negativ påvirkning af landskabet. Kommunen fremhævede, at den ansøgte placering lå på nordsiden af det åbne og flade afvandede landbrugslandskab ved Beersted, hvor landskabet begynder at stige op mod Kallerup Kirke. Desuden blev der henvist til nærliggende fredede gravhøje (Kallerup Høj og Kvindelbjerg Høj) og tre ældre store vindmøller længere nordpå, som den ansøgte mølle ikke ville indgå i et let opfatteligt mønster med. Kommunen beskrev Beersted-området som et lokalt uforstyrret landskab og frygtede en uheldig præcedensvirkning, da der var ansøgt om flere husstandsmøller i området.

Klagerens anbringender

Klager gjorde gældende, at kommunens afslag var udtryk for forskelsbehandling, da der tidligere var givet tilladelse til husstandsmøller på to andre ejendomme i området. Klager anførte desuden, at ejendommen ikke var beliggende i Beersted-området, men i Kallerup, og at kommunens hensyn til Kallerup Kirke, dalen og gravhøjene var irrelevante. Klager bestred kommunens beskrivelse af Beersted-området som uforstyrret og henviste til eksisterende møller og Beerstedvej. Det blev også anført, at kommunen forvaltede grænsen for det landskabelige interesseområde for stramt og i strid med kommuneplanen, og at kommunen i en anden sammenhæng havde tilladt store vindmøller i et lignende område (Sperring Sø). Endelig henviste klager til naboens store silo og produktionsbygninger, som ville gøre møllens påvirkning ubetydelig.

Kommunens bemærkninger til klagen

Thisted Kommune oplyste, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 2. februar 2015 havde besluttet at stramme praksis for husstandsmøller i særlige landskabsudpegninger, så afslag skulle meddeles, medmindre en væsentlig negativ indvirkning på landskabet kunne udelukkes. Denne beslutning var offentliggjort og kommunikeret. Kommunen fastholdt, at afslaget var baseret på en konkret vurdering efter besigtigelse og hensyn til præcedens, men at dette ikke betød en eksakt afgrænsning af området, da alle sager blev vurderet individuelt.

Planklagenævnet traf afgørelse i sagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 35, stk. 1. Nævnet bemærkede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige forhold samt primære erhvervsinteresser. Der lægges stor vægt på lovens almene formål, og afgørelsens betydning for fremtidige lignende sager indgår i vurderingen.

Vurdering af landskabelig påvirkning

Nævnet henviste til Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 1, som fastslår, at der ved planlægning for vindmøller skal tages omfattende hensyn til natur, landskab og kulturhistoriske værdier. Selvom husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 meter, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, er undtaget fra kravet om udpegning i kommuneplanen, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 9, er den generelle praksis at meddele afslag i områder med særlige landskabsudpegninger, medmindre en væsentlig negativ indvirkning kan udelukkes. Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Thisted Kommunes vurdering af, at husstandsmøllen ville have en væsentlig negativ påvirkning af landskabet, især da den ønskes opstillet i et landskabeligt interesseområde.

Ligestillingsprincippet og praksisændring

Vedrørende klagerens anbringende om forskelsbehandling henviste nævnet til den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, som kræver, at sammenlignelige sager behandles ens. En kommune kan dog ændre sin praksis, forudsat at ændringen er saglig, generel og konsekvent. Thisted Kommune havde den 2. februar 2015 besluttet at skærpe sin praksis for husstandsmøller i særlige landskabsudpegninger. Nævnet bemærkede, at de andre ejendomme, som klager henviste til, var beliggende uden for det landskabelige interesseområde. Derfor fandt nævnet ikke, at kommunens afslag var udtryk for usaglig forskelsbehandling.

Konklusion

Planklagenævnet fandt ikke yderligere oplysninger, der kunne begrunde en tilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. På baggrund heraf stadfæstede Planklagenævnet Thisted Kommunes afgørelse af 3. juni 2016 om afslag på landzonetilladelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.