Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Planklagenævnet modtog en klage over Dragør Kommunes indirekte afgørelse om, at byggeri på en ejendom ikke krævede landzonetilladelse. Sagen blev oprindeligt indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet den 28. juni 2016 og overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.
Klageren, en omboende, anførte, at vedkommende ikke var blevet hørt som nærmeste nabo, på trods af at byggetilladelse var omtalt i lokalavisen den 21. juni 2016. Klageren mente, at der var tale om et fritidslandbrug, og at der burde tages hensyn til naturen i området. Den 24. maj 2017 oplyste klageren, at byggeriet var påbegyndt.
Dragør Kommune oplyste den 6. juli 2016, at der var meddelt landzonetilladelse til udstykning af en ny landbrugsejendom, offentliggjort den 3. marts 2014. Naboejere var orienteret, men klagerens ejendom var ikke en naboejendom i den forbindelse. Kommunen præciserede den 28. september 2016, at der ikke var meddelt landzonetilladelse til selve byggeriet, da kommunen vurderede, at bebyggelsen var erhvervsmæssigt nødvendig for driften og dermed undtaget fra tilladelseskravet i henhold til Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Byggetilladelsen blev meddelt den 26. maj 2016 og var ikke offentligt bekendtgjort.
Planklagenævnet traf delafgørelse i sagen i henhold til Lov om Planklagenævnet § 7.
Nævnet fastslog, at Dragør Kommunes byggetilladelse af 26. maj 2016 udgjorde en indirekte afgørelse om, at byggeriet ikke krævede landzonetilladelse. Da afgørelsen ikke var offentliggjort, regnedes klagefristen fra det tidspunkt, hvor klageren fik kendskab til afgørelsen, hvilket var den 21. juni 2016 via lokalavisen. Klagen blev indgivet den 28. juni 2016, og Planklagenævnet fandt den derfor rettidig i henhold til Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 1, nr. 1 og Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 2.
Planklagenævnet præciserede, at klagen behandles efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, som omhandler retlige spørgsmål, og ikke efter § 58, stk. 1, nr. 1. En klage efter har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, jf. . Nævnet kan dog beslutte at tillægge klagen opsættende virkning, hvis særlige grunde taler herfor, jf. .
Vurderingen af opsættende virkning baseres på:
Planklagenævnet besluttede at tillægge klagen opsættende virkning, da det vurderes overvejende sandsynligt, at byggeriet forudsætter en landzonetilladelse, og at opførelse af byggeriet vil kunne påvirke muligheden for fysisk lovliggørelse negativt. Dette indebærer, at der ikke må iværksættes bygge- eller anlægsarbejder på ejendommen.
Delafgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.
Brøndby KommuneBrøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Sagen omhandler Halsnæs Kommunes landzonetilladelse af 24. januar 2019 til opførelse af et enfamiliehus på en landbrugsejendom i Hundested. Ejendommen, der er på 14,0 ha, ligger i landzone, kystnærhedszonen og et område udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplanen. På ejendommen findes et stuehus, to beboelsesbygninger til en døgninstitution samt flere bygninger til hestehold.
Ansøgningen om det nye enfamiliehus blev indsendt af ejendommens ejere den 6. november 2018. Baggrunden for ansøgningen var et ønske om at omdanne det eksisterende stuehus, som institutionen lejer, udelukkende til institutionsformål. Samtidig var der et behov for en ny bolig til den næste generation, der skulle overtage ridecenteret og have opsyn med dyrene. Kommunen gav tilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1, med den begrundelse, at den nye bolig kunne indpasses i landskabet og den eksisterende bygningsmasse. Kommunen lagde vægt på, at ejere af landbrugsejendomme har ret til en tidssvarende bolig, og at den eksisterende bolig skulle nedlægges som beboelse, når den nye bolig blev taget i brug.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
En nabo klagede over afgørelsen til Planklagenævnet den 8. februar 2019. Klageren anførte navnlig:
Planklagenævnet fastslog, at klagen var rettidigt indgivet, da den blev modtaget af kommunen inden for klagefristen på fire uger.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Hjørring Kommunes afgørelse om afslag på opstilling af en husstandsvindmølle på e...
Læs mereSagen omhandler Fredensborg Kommunes afgørelse af 22. maj 2019, der fastslog, at en ændret anvendelse af en overflødiggj...
Læs mere