Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Gribskov Kommunes afgørelse af 28. april 2016 om landzonetilladelse til opførelse af en ny helårsbolig på en ubebygget grund i landzone. Ejendommen, beliggende på [adresse1], er 1.869 m2 og blev udstykket i 2009 med henblik på boligbebyggelse.
I 2008 besluttede Gribskov Kommunes planudvalg at tillade udstykning af to grunde, herunder den omhandlede ejendom på [adresse1] og naboejendommen på [adresse2], til nye helårsboliger. En forudsætning for denne tilladelse var, at de kommende boligers udformning skulle tilpasses områdets byggestil, især den nærliggende stationsbygning. Disse specifikke bebyggelsesregulerende vilkår blev dog ikke tinglyst. Klager, en nabo til ejendommen, fik i 2011 landzonetilladelse til sin bolig på naboejendommen [adresse2] under hensyntagen til de nævnte krav.
Den 23. februar 2016 ansøgte ejeren af [adresse1] om landzonetilladelse til opførelse af et 173 m2 beboelseshus med delvis udnyttelse af 1. sal, en garage på 56 m2 og et orangeri på 68 m2. Bygningerne skulle være træbeklædte med cementtag og delvist glastag på orangeriet. Ansøger oplyste, at ejendommen var erhvervet uden kendskab til de utinglyste bebyggelsesregulerende vilkår fra 2008.
Gribskov Kommune meddelte den 28. april 2016 landzonetilladelse til det ansøgte projekt. Kommunen valgte ikke at håndhæve de oprindelige, utinglyste vilkår fra 2008, men foretog en fornyet individuel vurdering baseret på områdets overordnede værdier. Tilladelsen blev givet på følgende vilkår:
Kommunen begrundede tilladelsen med, at den ansøgte bolig efter deres vurdering kunne indpasses på ejendommen uden væsentlige visuelle eller fysiske gener for naboer, nærmiljø og det omgivende landskab. De fremhævede, at tagmaterialets farve og den sortmalede træbeklædning passede ind i miljøet, og at en taghældning på 36 grader ville nedtone bygningen i forhold til terrænet.
Et advokatfirma på vegne af en nabo påklagede kommunens afgørelse. Klager anførte, at afgørelsen tilsidesatte lighedsgrundsætningen, da vilkårene afveg fra tilsvarende landzonesager i området, herunder klagerens egen. Klager mente, at byggeriet var fremmed for området og ville medføre unødigt indkig i klagerens privatsfære. Klager supplerede senere med, at byggeriet ikke svarede til de oprindelige krav fra 2008/2009, at kommunens begrundelse var mangelfuld, og at ansøger burde have kendt til de oprindelige vilkår. Klager mente, at kommunen havde handlet i strid med planudvalgets beslutning og tilsidesat hensyn til kulturhistoriske værdier og ligebehandling.
Kommunen fastholdt sin afgørelse og udtalte, at der var foretaget en konkret vurdering af projektet og dets påvirkning af omgivelserne efter en forudgående besigtigelse. Kommunen afviste, at der var tale om en praksisændring, men snarere en konkret vurdering, der set fra klagers side, kunne opfattes som en udvidelse af bebyggelsesmulighederne sammenlignet med klagerens situation i 2010.
I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Der gælder efter loven en række undtagelser fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planlovens § 5u, Planlovens § 36, Planlovens § 37 og Planlovens § 38. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og at sikre, at bymæssig udvikling sker, hvor der er planlagt for det. Reglerne skal administreres ud fra landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser. Ved afgørelsen kan der også tages hensyn til, om det ansøgte vil påføre naboer urimelige gener.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Gribskov Kommunes afgørelse af 28. april 2016 om landzonetilladelse til opførelse af en ny helårsbolig. Afgørelsen blev truffet efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og Planlovens § 35, stk. 1.
Nævnet lagde til grund, at kommunen i 2008 havde meddelt landzonetilladelse til udstykning af to nye grunde med henblik på opførelse af helårsboliger, og at denne afgørelse ikke blev påklaget. Selvom der var betingelser i den tidligere landzonetilladelse om udstykning vedrørende byggestil, fandt nævnet, at kommunen ikke var afskåret fra at meddele landzonetilladelse efter en konkret vurdering til den nu ansøgte udformning af boligen.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at det ansøgte kunne tillades efter landzonereglerne. Nævnet lagde vægt på, at kommunen, efter besigtigelse, havde søgt boligen indpasset i forhold til de omkringliggende ejendomme, herunder med vilkår om farver og taghældning, så boligen ikke ville være afvigende i forhold til den øvrige bebyggelse i nærmiljøet. Nævnet fandt heller ikke, at opførelse af boligen på den ansøgte placering ville medføre urimelige gener for naboejendommen.
Det forhold, at kommunen tidligere måtte have meddelt landzonetilladelse til opførelse af en bolig på klagers ejendom på andre, mere restriktive forudsætninger, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde foretaget en konkret vurdering, og at tilpasningerne af byggeriets udformning var begrundet i planlægningsmæssige og landskabelige hensyn.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter meddelelse, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.



Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Varde Kommunes afslag på en lovliggørende landzonetilladelse til en pavillon. Klagen blev indbragt af ansøgeren, der anførte, at der var en visuel sammenhæng mellem pavillonen og de øvrige bygninger på ejendommen.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.

Sagen omhandler Hillerød Kommunes afslag på en landzonetilladelse til opførelse af en helårsbolig på en ubebygget ejendo...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Helsingør Kommunes landzonetilladelse til opstilling af en husstands...
Læs mere