Afslag på husstandsmølle i kystnært og landskabeligt interesseområde på grund af skærpet praksis

Sagen omhandler et afslag på landzonetilladelse til opstilling af en 25 meter høj husstandsvindmølle på en ejendom i Thisted Kommune. Ejendommen er beliggende i landzone, inden for kystnærhedszonen og i et område udpeget som landskabeligt, geologisk og kulturhistorisk interesseområde.

Thisted Kommune meddelte afslag med henvisning til, at møllen ville have en væsentlig negativ påvirkning på det særligt beskyttede landskab. Ansøgeren klagede over afgørelsen og henviste til, at en naboejendom havde fået tilladelse til en lignende mølle, og at landskabets bevoksning ville gøre møllen mindre synlig.

Kommunens praksisændring

Kommunen fastholdt afslaget og oplyste, at man den 2. februar 2015 havde skærpet sin praksis for opstilling af husstandsmøller i områder med særlige landskabsudpegninger. Denne skærpelse var baseret på Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser. Tilladelsen til naboejendommen var givet i 2011, før praksis blev ændret.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Thisted Kommunes afslag på landzonetilladelse. Nævnet lagde vægt på, at opstilling af byggeri og anlæg i landzone kræver tilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1, og at formålet med reglerne er at beskytte det åbne land, herunder landskabelige værdier.

Særlige hensyn i kystnære og landskabelige områder

Da ejendommen ligger i kystnærhedszonen, gælder der skærpede krav. Ifølge Planlovens § 5a skal zonen friholdes for bebyggelse, der ikke er kystafhængig, og tilladelse kan kun gives, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning. Desuden er ejendommen beliggende i et landskabeligt interesseområde, hvor byggeri og anlæg så vidt muligt skal undgås.

Nævnets praksis er at meddele afslag til husstandsmøller i sådanne områder, medmindre det kan udelukkes, at opstillingen vil have en væsentlig negativ indvirkning på landskabet. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens konkrete vurdering af, at møllen ville påvirke landskabet negativt.

Lighedsgrundsætningen og ændret praksis

I forhold til klagers henvisning til en nabos tilladelse fastslog nævnet, at en kommune gerne må skærpe sin praksis, så længe det sker på et sagligt grundlag og anvendes konsekvent. Kommunens beslutning fra 2. februar 2015 om at stramme praksis var en sådan saglig og generel ændring. Da nabotilladelsen var givet i 2011 under den tidligere, lempeligere praksis, var der ikke tale om usaglig forskelsbehandling.