Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse vedrørende beplantningsbælter

Sagen omhandler en klage over Ikast-Brande Kommunes afgørelse af 11. december 2014, hvor kommunen vurderede, at vilkår for beplantningsbælter i en landzonetilladelse var opfyldt. Tilladelsen, der blev meddelt den 26. august 2010, vedrørte udvidelse af et areal til oplag for autoophug på ejendommen [adresse1], Ejstrupholm. Et centralt vilkår var etablering af et minimum 5 meter bredt slørende beplantningsbælte i mindst tre rækker træer, hvoraf mindst 20 % skulle være stedsegrønne nåletræer.

Klagen og dens indhold

En advokat på vegne af en nabo klagede til Natur- og Miljøklagenævnet. Klager gjorde gældende, at kommunens godkendelse af beplantningsbæltet var i strid med vilkårene i landzonetilladelsen og udgjorde en lempelse af de fastsatte krav. Specifikt blev det anført, at kommunen havde lempet kravet om en bredde på mindst 5 meter til omkring 1 meter, og at det var i strid med vilkårene at opstille biler i beplantningsbæltet. Klager henviste til en indskærpelse fra 27. september 2012, hvor det blev fastslået, at der ikke måtte placeres biler eller andet inden for beplantningsbæltet.

Kommunens vurdering og argumenter

Ikast-Brande Kommune havde ved en besigtigelse den 21. november 2014 konstateret nyplantning af fyrretræer (Pinus Contorta) i beplantningsbælterne mod nord og øst. Kommunen fortolkede vilkårene ud fra hensigten om en slørende effekt og vurderede bredden ud fra planternes forventede grensætning, når beplantningen var "færdigudviklet". Kommunen anførte, at Pinus Contorta typisk ville sende grene ud i 2-4 meters afstand fra stammen, og at to rækker med 1 meters rækkeafstand forventeligt ville opnå en samlet bredde på 5 meter eller mere. Kommunen vurderede, at den foretagne gentilplantning var tilfredsstillende og levede op til vilkårene.

Vedrørende de opstillede biler i beplantningsbæltet mod vest, bemærkede kommunen, at de i november 2012 havde accepteret, at bilerne kunne blive stående, hvis der blev plantet fyrretræer imellem dem. Kommunen fastholdt, at afgørelsen af 11. december 2014 ikke var en dispensation, men en konstatering af forholdene og en vurdering af, om der var grundlag for håndhævelse. Kommunen mente, at klagen ikke kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, da den var en del af en endnu ikke afsluttet tilsynssag. Kommunen argumenterede desuden, at hvis beplantningsbæltet opnåede den fornødne slørende effekt og bredde, var det af underordnet betydning, om det præcist bestod af tre rækker træer.

Klagerens fastholdelse

Klager fastholdt, at kommunens brev af 11. december 2014 var en afgørelse, der materielt ændrede landzonetilladelsens vilkår, idet krav om tre rækker, minimum 5 meters bredde og fravær af biler i bæltet var ophævet. Klager henviste til en tidligere fastsat frist for opnåelse af slørende effekt og fandt det i strid med tilladelsens forudsætninger, at effekten efter fem år fortsat ikke var opnået.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) traf afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, der giver nævnet kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter landzonebestemmelserne og retlige spørgsmål i forbindelse med tilsynsafgørelser.

Biler i beplantningsbæltet

NMK fandt, at klagefristen over kommunens accept den 9. november 2012 af, at biler kunne blive stående i beplantningsbæltet mod vest, var overskredet. Nævnet vurderede ikke, at afgørelsen af 11. december 2014 udgjorde en ny afgørelse om opstilling af yderligere biler. På baggrund heraf afviste nævnet at realitetsbehandle klagen vedrørende bilerne og den manglende hurtigere etablering af beplantningsbæltet, jf. Planlovens § 60, stk. 1.

Beplantningsbæltets udformning

Vedrørende beplantningsbæltets antal rækker træer, som var et retligt spørgsmål, fandt NMK, at et beplantningsbælte bestående af to rækker nåletræer ikke faldt inden for ordlyden af vilkåret om, at der skulle etableres minimum tre rækker træer. Nævnet vurderede, at der var tale om en ny situation, som ikke kunne anses for reguleret af det fastsatte vilkår i landzonetilladelsen.

Hjemvisning og kommunens handlemuligheder

NMK fastslog, at det påhviler Ikast-Brande Kommune som tilsynsmyndighed at meddele ansøger et påbud om at etablere minimum tre rækker træer (fysisk lovliggørelse) i henhold til Planlovens § 63, stk. 1. Alternativt kan kommunen fastsætte et nyt vilkår i landzonetilladelsen, der tillader etablering af beplantningsbæltet med minimum to rækker stedsegrønne nåletræer, såfremt det opnår en samlet bredde på minimum 5 meter (retlig lovliggørelse). En sådan afgørelse vil kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Nævnet henviste til kommunens tilsynsforpligtelse i henhold til Planlovens § 51, stk. 1, Planlovens § 51, stk. 4 og Planlovens § 51, stk. 5.

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede på denne baggrund Ikast-Brande Kommunes afgørelse af 11. december 2014 om, at vilkår i landzonetilladelse vedrørende beplantningsbælter var opfyldt, og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen i overensstemmelse med Planlovens § 35, stk. 1.