Afgørelse om støjvold ved Bjæverskov - Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse

Køge Kommunes endelige afgørelse af 20. marts 2015 var ikke en ny landzonetilladelse, men en præcisering af, hvordan den eksisterende tilladelse kunne udnyttes. Kommunen fastsatte følgende vilkår:

• Volden skal rummes på et areal på op til 0,59 ha.
• Den maksimale højde må være 3,5 m målt fra motorvejens terræn.
• Volden skal placeres mellem specifikke matrikelgrænser.
• Der skal efterlades et kørbart areal på ca. 3 m rundt om voldens ender for vedligeholdelse.
• Den del af volden, der endnu ikke er etableret, må ikke placeres tættere end 3 m fra vejskel mod den nye Bjæverskovvej, målt fra voldfoden, jf. Lov om offentlige veje § 101, stk. 2.
• Den allerede etablerede del af volden må ikke rykkes tættere på den nye Bjæverskovvej.
• Ejeren bærer ansvaret for voldens drift, vedligeholdelse, erosioner og fjernelse.
• Volden skal etableres forsvarligt for at undgå erosioner.
• Volden skal i sin helhed bestå af ren jord (klasse 1), og dokumentation herfor skal fremsendes for både eksisterende og fremtidige dele.

Køge Kommune understregede, at godkendelsen af den ændrede placering i 2008 ikke indebar en ændring af det tilladte omfang på 0,59 ha.

Klagers indsigelser

Ejeren anførte, at Køge Kommunes godkendelse af den ændrede placering i 2008 var baseret på en fejl fra Trafikstyrelsen vedrørende den nye Bjæverskovvej. Ejeren hævdede, at en ny tegning, der viste en 1,5 m højere vold på grund af dens øgede afstand fra støjkilden, var godkendt af kommunens sagsbehandler og planchef i august 2013. Ejeren bestred også kravet om dokumentation for klasse 1 jord, da det ikke var nævnt i den oprindelige tilladelse, og henviste til tidligere aftaler om jordmængde. Ejeren påberåbte sig at have handlet i god tro og krævede kompensation (ca. 300.000 kr.) for eventuel flytning af volden som følge af nye vejforhold.

Banedanmark bekræftede, at de havde accepteret voldens placering i forhold til jernbanen, men havde ikke medvirket i landzonetilladelsesprocessen. De oplyste desuden, at de eksproprierede arealer var overtaget den 25. februar 2014, og adgang hertil kunne ikke nægtes.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, hvilket begrænser nævnets prøvelse til retlige spørgsmål og ikke afgørelsens hensigtsmæssighed.

Nævnets vurdering af kommunens afgørelse

Nævnet fandt, at Skovbo Kommunes landzonetilladelse af 13. oktober 2006 og Køge Kommunes efterfølgende godkendelse af den ændrede placering den 2. januar 2008 ikke gav tilladelse til en væsentlig forøgelse af støjvoldens størrelse ud over de oprindelige 0,59 ha. Nævnet var enig i Køge Kommunes vurdering af, at en væsentlig forøgelse af voldens areal ville kræve en ny landzonetilladelse.

Nævnet konkluderede, at Køge Kommunes afgørelse af 20. marts 2015, som præciserede den tilladte udformning og placering inden for rammerne af den eksisterende landzonetilladelse, var retlig korrekt. Derfor kunne klagen ikke gives medhold, og Køge Kommunes afgørelse står ved magt. Nævnet beklagede den lange sagsbehandlingstid.

Kommunens begrundelse for afslag

Holbæk Kommune begrundede sit afslag med, at den ansøgte støjvold ville fremstå markant og dominerende i det omkringliggende landskab og udgøre et unaturligt og kunstigt landskabselement. Kommunen vurderede, at støjvolden ikke var i overensstemmelse med de landskabelige hensyn, der varetages med landzonebestemmelserne. Det blev desuden fremhævet, at støjvolden alene ville mindske støjgener for én enkelt ejendom, hvilket ikke blev anset for tilstrækkeligt til at begrunde en landzonetilladelse, henset til den negative effekt på landskabet. Kommunen lagde også vægt på, at en tilladelse kunne skabe uønsket præcedens for lignende sager ved ejendomme i det åbne land, der ligger ud til større trafikanlæg.