Landzonetilladelse til ridebane, rideundervisning og hestepension stadfæstet med skærpet vilkår om belysning

Kommunens og Ansøgers Bemærkninger

Køge Kommune kommenterede klagen den 8. juni 2015 og oplyste, at der var sendt en standsningsmeddelelse. Kommunen bekræftede, at ansøgers oplysninger om pærer og ridebanens belægning lå til grund for tilladelsen, og at ændringer ville kræve ny tilladelse. Afstande var målt digitalt. Forhold vedrørende husdyrgødningsbekendtgørelsen blev behandlet i en separat, verserende sag. Kommunen redegjorde for naboorienteringen og bekræftede, at alle indsigelser var forelagt udvalget. Klagerne sendte yderligere kommentarer, herunder spørgsmål om kommunens habilitet og tilsyn. Ansøger bemærkede den 1. juli 2015, at ejendommen altid havde været en erhvervsejendom med tilladelse til stordrift og beskrev håndteringen af hestegødning. Ansøger anførte også, at den nuværende ridebane blev godkendt af Skovbo Kommune i 2006.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og Planlovens § 35, stk. 1.

Generelt om Landzoneregler og Tilsyn

Nævnet bemærkede, at i landzone kræves der tilladelse fra kommunen for ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre planlagt bymæssig udvikling, under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser samt samfundsmæssige hensyn som trafik. Der kan også tages hensyn til urimelige nabogener. Opførelse af bygninger til ikke-jordbrugsmæssige virksomheder, som hestepension eller rideskole, kræver tilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. En ridebane, selv til privat brug, anses som en ændret anvendelse, der kræver landzonetilladelse.

Kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed efter Planlovens § 51, stk. 1 og skal påse overholdelsen af loven og vilkår, jf. Planlovens § 51, stk. 4. Tilsynsmyndigheden skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort, medmindre de er af underordnet betydning, jf. Planlovens § 51, stk. 5. Spørgsmålet om lovliggørende tilladelse skal behandles, som hvis der var søgt på forhånd.

Naboorientering og Habilitet

Nævnet fandt, at kommunen havde orienteret naboerne om ansøgningen, jf. Planlovens § 35, stk. 4, og at alle bemærkninger var indgået i sagsbehandlingen. Klagen over manglende eller utilstrækkelig høring blev derfor ikke imødekommet. Nævnet fandt heller ingen grund til at tvivle på Køge Kommunes saglige og upartiske sagsbehandling, idet det er almindelig praksis, at kommunen kan have flere roller.

Vurdering af Landzonetilladelsen

Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at det ansøgte ikke stred mod de landskabelige hensyn i planloven. Nævnet vurderede heller ikke, at ridebanen, hestepensionen og undervisningen ville medføre urimelige nabogener i forhold til planloven. Den øgede trafikbelastning blev ikke anset for at være afgørende, da der var tale om et begrænset antal elever og heste, og kommunens vilkår begrænsede generne. Nævnet bemærkede, at klagerne kunne rette henvendelse til Køge Kommune som tilsynsmyndighed under miljølovgivningen ved eventuelle støvgener.

Supplerende Vilkår for Belysning

Af hensyn til naboerne tilføjede nævnet et supplerende vilkår om, at belysning af ridebanen kun må være tændt, mens ridebanen er i brug. Med dette vilkår fandt nævnet ikke, at belysningen ville medføre gener, der kunne begrunde et afslag.

Afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Køge Kommunes landzonetilladelse af 22. april 2015 til ridebane med belysning, rideundervisning og hestepension på ejendommen [adresse1]. Der blev dog tilføjet følgende nye vilkår for tilladelsen:

• At belysning af ridebanen kun må være tændt, mens ridebanen er i brug.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter meddelelse, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 1. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.

Planklagenævnet stadfæstede den 18. marts 2020 kommunens afgørelse vedrørende hestestalden, men ophævede og hjemviste afgørelsen om ridebanen, da den ikke var tilstrækkeligt begrundet.

Den ansøgte ridebane og kommunens afgørelse

Klageren søgte herefter om lovliggørende landzonetilladelse til en ridebane på 20 x 56 meter, placeret nord for ejendommens hal og ca. 50-60 cm under vejniveau. Ridebanen var udstyret med 10 lysstoflamper på 48 watt, opsat på hegn i ca. 1 meters højde over toplaget og afskærmet, så lyset kun lyste nedad. Ridebanen anvendes både privat og som led i ejendommens hestepension.

Køge Kommune gav den 2. september 2020 lovliggørende landzonetilladelse til ridebanen, men på vilkår om, at der ikke måtte anvendes lys omkring den. Kommunen begrundede dette med, at ejendommen har en synlig og markant placering i et velbevaret kulturmiljø og et område med landskabsinteresser. Belysning ville påvirke oplevelsen af landskabet, sløre karaktertrækkene og forringe udsynet til skoven, især i skumringen. Desuden vurderede kommunen, at belysning ville være uhensigtsmæssig i forhold til udpegningen som potentiel økologisk forbindelse, da det kunne forstyrre dyrelivet. Kommunen fandt det vanskeligt at håndhæve vilkår om tidsbegrænsning for belysning og vurderede, at belysningen ville udgøre en væsentlig nabogene og gene for forbipasserende.

Klagerens indvendinger

Klageren anførte, at kommunens afgørelse var udtryk for forskelsbehandling. Klageren henviste til naboejendommen A 2, hvor der den 22. april 2015 var givet lovliggørende landzonetilladelse til en kommerciel ridebane med en 8 meter høj lysmast med to lamper. Denne tilladelse var stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet den 7. juni 2016. Klageren påpegede, at naboens lysmast lyste ind i skoven og over naboejendommens have, og at der var fastsat vilkår for tidsrummet for belysning. Klageren fremlagde beregninger, der viste lavere lyseffekt pr. m² på egen ridebane sammenlignet med naboens. Klageren havde forsøgt dialog med kommunen om afskærmende beplantning, men uden respons, og undrede sig over, at vejen var en afgørende faktor, når kommunen selv havde ryddet eksisterende beplantning mod vejen for ca. tre år siden.