Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Køge Kommunes lovliggørende landzonetilladelse til en ridebane med belysning, rideundervisning og hestepension på en ejendom i Lidemark By, Lidemark. Ejendommen, der er cirka 2 ha uden landbrugspligt, ligger i landzone mellem Bjæverskov og Herfølge.
Ridebanen måler cirka 22 m x 42 m, er hegnet og etableret med stenmel og harpet grus. En 8 m høj mast med to 250 watt sparepærer oplyser banen. Ridebanen ligger cirka 9 m fra naboskel og 28 m fra en nabobolig. Den anvendes både privat og til intensiv specialpædagogisk rideundervisning for 5-6 børn og unge med særlige behov dagligt, som primært ankommer i bil. Ansøger oplyste, at ridebanen blev anlagt efter anvisning fra daværende Skovbo Kommune.
Køge Kommune meddelte den 22. april 2015 en lovliggørende landzonetilladelse til ridebanen, belysningen, rideundervisningen og hestepensionen (maksimalt 2 heste). Tilladelsen blev givet med følgende vilkår:
Kommunen vurderede, at det ansøgte var foreneligt med landzonebestemmelserne og ikke ville påvirke landskabet eller naboerne væsentligt negativt, især med de fastsatte vilkår. Sagen blev behandlet i Teknik- og Miljøudvalget den 9. april 2015. Kommunen havde orienteret fire naboer, herunder klagerne, og modtog tre indsigelser samt en bemærkning for tilladelsen. Indsigelserne omhandlede primært støj, støv, kunstigt lys, øget trafik og ringere trafiksikkerhed.
De omboende klagede den 12. maj 2015 og ønskede kommunens tilladelse ændret til et afslag. De henviste til en tidligere afgørelse fra Skovbo Kommune i 2006, hvor en lignende ansøgning blev afslået på grund af nærhed til nabobebyggelser og forventede gener. Klagerne mente, at generne var forværret på grund af udvidet hestehold og belysning. De påpegede også, at virksomheden havde været aktiv længe, og at kommunen havde kendskab hertil. Klagerne fandt det betænkeligt, at tilladelsen ikke indeholdt specifikke betingelser om brug af sparepærer, ridebanens belægning og det maksimale antal heste på ejendommen. De følte sig ikke tilstrækkeligt hørt og anførte, at deres forslag til at mindske gener ikke var taget til efterretning. Endvidere rejste klagerne spørgsmål vedrørende ejendommens dyrehold, møddinger og afstand til skel og beboelser med henvisning til husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Køge Kommune kommenterede klagen den 8. juni 2015 og oplyste, at der var sendt en standsningsmeddelelse. Kommunen bekræftede, at ansøgers oplysninger om pærer og ridebanens belægning lå til grund for tilladelsen, og at ændringer ville kræve ny tilladelse. Afstande var målt digitalt. Forhold vedrørende husdyrgødningsbekendtgørelsen blev behandlet i en separat, verserende sag. Kommunen redegjorde for naboorienteringen og bekræftede, at alle indsigelser var forelagt udvalget. Klagerne sendte yderligere kommentarer, herunder spørgsmål om kommunens habilitet og tilsyn. Ansøger bemærkede den 1. juli 2015, at ejendommen altid havde været en erhvervsejendom med tilladelse til stordrift og beskrev håndteringen af hestegødning. Ansøger anførte også, at den nuværende ridebane blev godkendt af Skovbo Kommune i 2006.
Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og Planlovens § 35, stk. 1.
Nævnet bemærkede, at i landzone kræves der tilladelse fra kommunen for ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre planlagt bymæssig udvikling, under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser samt samfundsmæssige hensyn som trafik. Der kan også tages hensyn til urimelige nabogener. Opførelse af bygninger til ikke-jordbrugsmæssige virksomheder, som hestepension eller rideskole, kræver tilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. En ridebane, selv til privat brug, anses som en ændret anvendelse, der kræver landzonetilladelse.
Kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed efter Planlovens § 51, stk. 1 og skal påse overholdelsen af loven og vilkår, jf. Planlovens § 51, stk. 4. Tilsynsmyndigheden skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort, medmindre de er af underordnet betydning, jf. Planlovens § 51, stk. 5. Spørgsmålet om lovliggørende tilladelse skal behandles, som hvis der var søgt på forhånd.
Nævnet fandt, at kommunen havde orienteret naboerne om ansøgningen, jf. Planlovens § 35, stk. 4, og at alle bemærkninger var indgået i sagsbehandlingen. Klagen over manglende eller utilstrækkelig høring blev derfor ikke imødekommet. Nævnet fandt heller ingen grund til at tvivle på Køge Kommunes saglige og upartiske sagsbehandling, idet det er almindelig praksis, at kommunen kan have flere roller.
Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at det ansøgte ikke stred mod de landskabelige hensyn i planloven. Nævnet vurderede heller ikke, at ridebanen, hestepensionen og undervisningen ville medføre urimelige nabogener i forhold til planloven. Den øgede trafikbelastning blev ikke anset for at være afgørende, da der var tale om et begrænset antal elever og heste, og kommunens vilkår begrænsede generne. Nævnet bemærkede, at klagerne kunne rette henvendelse til Køge Kommune som tilsynsmyndighed under miljølovgivningen ved eventuelle støvgener.
Af hensyn til naboerne tilføjede nævnet et supplerende vilkår om, at belysning af ridebanen kun må være tændt, mens ridebanen er i brug. Med dette vilkår fandt nævnet ikke, at belysningen ville medføre gener, der kunne begrunde et afslag.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Køge Kommunes landzonetilladelse af 22. april 2015 til ridebane med belysning, rideundervisning og hestepension på ejendommen [adresse1]. Der blev dog tilføjet følgende nye vilkår for tilladelsen:
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter meddelelse, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 1. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.


Køge Kommune meddelte den 2. september 2020 en lovliggørende landzonetilladelse til en ridebane uden belysning på ejendommen A 1, Bjæverskov. Denne afgørelse blev påklaget til Planklagenævnet af ansøgeren, som navnlig anførte, at der var tale om forskelsbehandling mellem naboejendomme.
Den aktuelle klagesag omhandlede en tidligere afgørelse fra Køge Kommune af 30. august 2018. Her gav kommunen lovliggørende landzonetilladelse til at anvende et maskinhus til privat hestestald og hestepension, men afslog lovliggørende landzonetilladelse til en ridebane med lys efter Planloven § 35, stk. 1. Kommunen begrundede afslaget med, at belysningen ville påvirke landskabet i en grad, der ikke var afstemt med planlovens bestemmelser for det åbne land, og at kommunens administrationspraksis normalt ikke tillod belysning af ridebaner inden for skovbyggelinjen. Kommunen vurderede dog, at en ridebane uden lys ville kunne imødekommes.
En ny evaluering fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen peger på begrænset interesse og betydelige sundhedsmæssige risici ved udvidet vintercamping.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt et udkast til bekendtgørelse om en ny energipark med solceller og vindmøller ved Torstedlund i høring.
Planklagenævnet stadfæstede den 18. marts 2020 kommunens afgørelse vedrørende hestestalden, men ophævede og hjemviste afgørelsen om ridebanen, da den ikke var tilstrækkeligt begrundet.
Klageren søgte herefter om lovliggørende landzonetilladelse til en ridebane på 20 x 56 meter, placeret nord for ejendommens hal og ca. 50-60 cm under vejniveau. Ridebanen var udstyret med 10 lysstoflamper på 48 watt, opsat på hegn i ca. 1 meters højde over toplaget og afskærmet, så lyset kun lyste nedad. Ridebanen anvendes både privat og som led i ejendommens hestepension.
Køge Kommune gav den 2. september 2020 lovliggørende landzonetilladelse til ridebanen, men på vilkår om, at der ikke måtte anvendes lys omkring den. Kommunen begrundede dette med, at ejendommen har en synlig og markant placering i et velbevaret kulturmiljø og et område med landskabsinteresser. Belysning ville påvirke oplevelsen af landskabet, sløre karaktertrækkene og forringe udsynet til skoven, især i skumringen. Desuden vurderede kommunen, at belysning ville være uhensigtsmæssig i forhold til udpegningen som potentiel økologisk forbindelse, da det kunne forstyrre dyrelivet. Kommunen fandt det vanskeligt at håndhæve vilkår om tidsbegrænsning for belysning og vurderede, at belysningen ville udgøre en væsentlig nabogene og gene for forbipasserende.
Klageren anførte, at kommunens afgørelse var udtryk for forskelsbehandling. Klageren henviste til naboejendommen A 2, hvor der den 22. april 2015 var givet lovliggørende landzonetilladelse til en kommerciel ridebane med en 8 meter høj lysmast med to lamper. Denne tilladelse var stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet den 7. juni 2016. Klageren påpegede, at naboens lysmast lyste ind i skoven og over naboejendommens have, og at der var fastsat vilkår for tidsrummet for belysning. Klageren fremlagde beregninger, der viste lavere lyseffekt pr. m² på egen ridebane sammenlignet med naboens. Klageren havde forsøgt dialog med kommunen om afskærmende beplantning, men uden respons, og undrede sig over, at vejen var en afgørende faktor, når kommunen selv havde ryddet eksisterende beplantning mod vejen for ca. tre år siden.

Sagen omhandler en klage over Middelfart Kommunes afgørelse om lovliggørende landzonetilladelse til etablering af hestep...
Læs mere
Vejle Kommune gav den 17. december 2019 landzonetilladelse til etablering af en privat ridebane og opsætning af seks lys...
Læs mereLovforslag om fremme af vedvarende energi i planlægningen og effektivisering af klagenævn