Klage over Hillerød Kommunes lovliggørende landzonetilladelse

Sagen omhandler en klage over Hillerød Kommunes lovliggørende landzonetilladelse til en ridebane på en ejendom i landzone. Ejendommen, der er på ca. 2 ha, indeholder et stuehus, en erhvervsbygning og et udhus. Ridebanen er placeret ca. 19 m sydøst for ejendommens østligste bygning og ca. 8 m fra naboskel mod syd. Området er ikke omfattet af særlige landskabelige udpegninger i kommuneplanen.

Tidligere Sagsforløb og Kommunens Vurderinger

Kommunen modtog i juni 2018 en klage over ridebanens anvendelse. Efter en besigtigelse i oktober 2018, hvor der ikke længere var hestehold, vurderede kommunen i en afgørelse af 26. oktober 2018, at ridebanen ikke krævede landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Kommunen bemærkede, at ridebanen i den vestlige ende havde været hævet mere end 0,5 m over terræn, men at den kunne bibeholdes, da den var etableret i 1990'erne med en senere udvidelse, der ikke tidligere var klaget over. Desuden var terrænet stigende mod klagerens ejendom med etableret dræn, og underlaget var flis for at mindske støvgener. Ridebanen blev kun brugt til ejendommens eget hestehold, og undervisning foregik højst én gang om ugen uden belysning.

Denne afgørelse blev påklaget til Planklagenævnet, som den 16. oktober 2019 ophævede og hjemviste kommunens afgørelse. Nævnet fandt, at kommunen ikke havde undersøgt eller vurderet, om der forelå myndighedspassivitet eller indrettelseshensyn.

Ansøgning og Kommunens Lovliggørende Tilladelse

I forbindelse med den fornyede sagsbehandling oplyste ansøgerens repræsentant, at ridebanen er 20 x 40 m og anvendes til 3 egne heste. Der opstaldes ikke udefrakommende heste, og undervisning foregår ca. 2,5 time hver anden uge. Der er etableret dræn i skel til naboen, men selve ridebanen drænes ikke ud over den dræning, opbygningen indebærer. Afstanden til skel er mellem 8 og 12 m.

Den 17. juni 2020 gav Hillerød Kommune lovliggørende landzonetilladelse til ridebanen på følgende vilkår:

• Ridebanen skal maksimalt være 20 x 40 m og ændringen skal være tilendebragt senest 1. august 2020.
• Terrænreguleringen skal være minimal, maksimalt +/- 0,5 m i forhold til naturligt terræn, hvilket indebærer afkortning mod øst og syd.
• Der må ikke tilledes vand/overfladevand til naboejendommene; ved problemer skal der drænes efter godkendelse fra vandløbsmyndigheden.
• Der må ikke indrettes hestepension, og kun egne heste må opstaldes/rides.
• Headset skal benyttes ved rideundervisning for at undgå støjgener.
• Sand skal stedse være iblandet flis som belægning for at undgå støvgener.
• Ridebanen må ikke anvendes kommercielt.
• Der må ikke opsættes belysning.

Kommunen lagde vægt på, at ridebanen havde eksisteret siden 1994, og at de stillede vilkår ville mindske generne for naboerne. Kommunen vurderede, at der ikke forelå indrettelseshensyn, da tidligere ejere burde have vidst, at udvidelsen i 2012 krævede tilladelse, og kommunen først blev bekendt med udvidelsen i 2018.

Klagernes Anførsler og Kommunens Bemærkninger

To naboer klagede over kommunens afgørelse. De anførte navnlig, at ridebanen er placeret for tæt på skel (ca. 5-6 m), hvilket medfører betydelige støv- og støjgener, der umuliggør brugen af store dele af deres ejendomme. De var bekymrede for, at vilkårene ikke ville blive overholdt, og at der var terrænreguleret mere end tilladt. Klagerne mente, at den manglende dræning medførte, at forurenet vand fra ridebanen løb ned til deres ejendomme. De bestred, at der kunne foreligge indrettelseshensyn eller myndighedspassivitet, da ejendommen ikke længere var en landbrugsejendom, og den tidligere ejer var formand for en landboforening.

Klagerne oplyste desuden, at der drives hestepension og kommerciel udnyttelse af ridebanen, hvilket ansøgeren forsøgte at skjule med et plankeværk. Kommunen bemærkede, at vilkår 2 og 3 i tilladelsen adresserede vand- og terrænreguleringsproblemerne, og at der var stillet vilkår mod hestepension og kommerciel brug. Ansøgeren anførte, at hestehold havde eksisteret på ejendommen i minimum 30 år, og at området var præget af mange hesteejendomme med egne ridebaner.

Opmålinger af Ridebanen og Parternes Holdninger

Planklagenævnet fremsendte luftfotos fra 1995, 2012 og 2019 med opmålinger af ridebanen. Klagerne var uenige i opmålingerne og mente, at banen var større end angivet, og at opmåling burde ske i marken. Klager 2 henviste til egne opmålinger på luftfotos, der viste en udvidelse fra ca. 890 m² til 1.209 m² efter 2012, og protesterede mod, at Planklagenævnet lagde luftfotos til grund for afgørelsen. Ansøgeren var også uenig i opmålingerne og forklarede, at de fremsendte fotos inkluderede hegn til hestefolde, ikke kun ridebanen. Ansøgeren oplyste, at ridebanen var 21,85 m bred og 44,75 m lang (ca. 978 m²), og at dressurbaner som minimum bør være 20 x 40 m.

Hillerød Kommune foretog yderligere opmålinger på luftfotos, som viste en gradvis udvidelse af ridebanen over årene. Kommunen oplyste, at der var sket terrænregulering i den østlige ende af banen, hvor det sydøstlige hjørne var terrænreguleret ca. 80-90 cm. Klagerne fastholdt, at opmåling i marken var nødvendig, og at udvidelsen siden 2012 havde medført øgede gener.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle kommunens afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 og retlige spørgsmål efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan efterprøve, om kommunen har fortabt muligheden for at kræve lovliggørelse af ridebanen, da dette er en væsentlig retlig forudsætning for kommunens afgørelse. Planklagenævnet kan dog ikke behandle klager over kommunens tilsynspligt, herunder manglende overholdelse af vilkår, påstået hestepension, kommerciel brug eller opsætning af hegn, da dette henhører under Ankestyrelsen. Spørgsmål om manglende dræning falder heller ikke ind under planloven.

Ridebanens Oprindelige Størrelse

Baseret på sagens oplysninger og kommunens opmålinger på luftfotos lægger Planklagenævnet til grund, at ridebanen i 1995 havde en indvendig størrelse på 20 m x 41 m og en udvendig størrelse på 22 m x 44 m. Nævnet anerkender usikkerheden ved opmålinger på luftfotos, men kan kun træffe afgørelse ud fra de foreliggende faktiske oplysninger.

Vurdering af Indrettelseshensyn og Myndighedspassivitet

Kommunen kan fortabe retten til at kræve lovliggørelse, hvis ejeren har berettigede forventninger om, at forholdet ikke vil blive krævet lovliggjort. Dette kan skyldes myndighedspassivitet eller indrettelseshensyn. En ny ejer indtræder i tidligere ejeres retsstilling. Indrettelseshensyn kan foreligge, hvis et byggearbejde er udført for lang tid siden, og ejeren har haft grund til at indrette sig i tillid til, at arbejdet ikke ville blive krævet fjernet, forudsat at ejeren ikke vidste eller burde have vidst, at det var ulovligt. Vurderingen er konkret og tager højde for forholdets karakter, retshåndhævelsesinteressen, indsigelser fra beboere og hvor længe forholdet har bestået.

Planklagenævnet vurderer, at der foreligger indrettelseshensyn i forhold til den oprindelige del af ridebanen. Nævnet lægger vægt på, at ridebanen havde eksisteret i 24 år, da kommunen blev opmærksom på forholdet, at der ikke er særlige landskabelige eller naturmæssige interesser ved ridebanen, og at der ikke tidligere var modtaget klager. Det er ikke afgørende, at den tidligere ejer var formand for en landboforening. Da der foreligger indrettelseshensyn, er kommunen afskåret fra at kræve ridebanen lovliggjort for så vidt angår dens oprindelige størrelse (20 m x 41 m indvendigt og 22 m x 44 m udvendigt).

Planklagenævnets Afgørelse

Kommunen har behandlet sagen ud fra en forudsætning om, at hele ridebanen krævede landzonetilladelse, og har stillet vilkår, der ikke kan stilles i forhold til den oprindelige ridebane. Dette medfører retlige mangler i afgørelsen. Da ansøgeren ikke har påklaget afgørelsen, herunder påbuddet om at forkorte banen, kan nævnet ikke udelukke, at ansøgeren ikke finder at have behov for udvidelsen. Planklagenævnet finder det mest hensigtsmæssigt, at kommunen som førsteinstans afklarer spørgsmålet om behovet for udvidelsen og, hvis der er et sådant behov, tager stilling til, om der kan gives landzonetilladelse til den ønskede udvidelse og eventuelle vilkår i den forbindelse.

Planklagenævnet ophæver Hillerød Kommunes afgørelse af 17. juni 2020 om lovliggørende landzonetilladelse til ridebanen og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen.

Bemærkninger til Kommunens Fornyede Behandling

Ved den fornyede behandling skal kommunen:

• Afklare, om der er et reelt behov for udvidelsen af ridebanen.
• Vurdere, hvorvidt der kan gives lovliggørende landzonetilladelse til udvidelsen af ridebanen til de nuværende indvendige og udvendige mål. I den forbindelse skal kommunen forholde sig til, om terrænreguleringen under udvidelsen og den skråning, der holder på udvidelsen, har været nødvendig for at opnå et plant og egnet niveau. Kommunen skal også vurdere, om selve udvidelsen vil medføre væsentlige nabogener i form af støv og støj.
• Hvis der gives lovliggørende landzonetilladelse til udvidelsen, kan der alene stilles vilkår, der relaterer sig til udvidelsen af ridebanen. Opsætning af lysmaster, indretning af hestepension og kommerciel brug kræver i sig selv landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1 og behøver derfor ikke at indgå som vilkår i en tilladelse til selve ridebanen.
• Angive ridebanens præcise mål og placering, eventuelt på kort, i en eventuel tilladelse til udvidelsen.

De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales.