Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om manglende naboorientering i sag om landzonetilladelse til spejderaktivitetsrum

Sagen omhandler Hillerød Kommunes afslag på genoptagelse af en sag om landzonetilladelse til opførelse af et 70 m² stort aktivitetsrum for spejdere på en ejendom i Nødebo, beliggende i udkanten af Grib Skov. Ejendommen grænser op til et boligområde og er ifølge kommuneplanen et område med biologiske og landskabelige værdier. Den ansøgte bygning skulle være en kombination af et overdækket, åbent aktivitetsrum og et lukket depotrum. Kommunen gav landzonetilladelse den 28. august 2014, idet de vurderede, at byggeriet faldt godt ind i den omkringliggende natur og ikke stred mod beskyttelsesinteresserne. Tilladelsen var betinget af specifikke vilkår for placering, farvevalg og belysning.

Naboorientering og klagers indsigelser

Kommunen sendte ansøgningen i nabohøring den 22. juli 2014 via digital post til flere naboer. For klageren, der er nærmeste nabo, blev brevet udskrevet og sendt med almindelig post af en ekstern virksomhed. Klageren påpegede den 6. oktober 2014, efter byggeriet var påbegyndt, at vedkommende ikke havde modtaget høringsvarsel og var forundret over, at der ikke forudgående var udsendt høringsvarsel. Klageren gjorde opmærksom på, at kommunen tidligere havde givet afslag til spejdertroppen for bebyggelse på netop denne placering af nabohensyn. Klageren mente, at byggeriet ville have en katastrofal indvirkning på ejendommen på grund af yderligere gener fra dag-/aftenaktiviteter, tab af herlighedsværdi og ejendomsværdi.

Kommunens fastholdelse og afslag på genoptagelse

Kommunen fastholdt, at naboorienteringen var sket korrekt, og at der ikke var hjemmel til at stoppe byggeriet. De oplyste, at breve, der ikke kan afleveres, returneres, og at de ikke havde modtaget brevet retur i denne sag. Kommunen bemærkede desuden, at det tidligere afslag fra 2004 angik en større og højere bygning placeret tættere på skel. Den 16. april 2015 afviste Hillerød Kommune at genoptage sagen om landzonetilladelsen, idet de fastholdt, at deres procedure for naboorientering var overholdt, og at der ikke var indkommet væsentlige nye oplysninger.

Klage til Natur- og Miljøklagenævnet

Klagerens advokat indgav herefter en klage til Natur- og Miljøklagenævnet den 13. maj 2015, primært med henvisning til den manglende naboorientering. Natur- og Miljøklagenævnets sekretariat anmodede kommunen om dokumentation for naboorienteringen. Kommunens søgning viste, at klagerens adresse var den eneste af de fire adresser, der ikke var angivet med personnummer til identifikation af modtagere af digital post. Det fremgik, at et papirprint af flettefilen, hvor adressefeltet var mangelfuldt, var sendt med almindelig post. Kommunen fastholdt dog, at der ikke var modtaget returpost.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4. Nævnet bemærkede, at en myndighed har pligt til at vurdere, om en sag skal genoptages, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, eller hvis der er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl.