Afslag på landzonetilladelse til ændring af status fra sommerhus til helårsbolig i Rudersdal Kommune

Sagen omhandler en klage over Rudersdal Kommunes afslag på landzonetilladelse til at ændre status for et eksisterende sommerhus til helårsbeboelse på en ejendom i Vedbæk. Ejendommen er beliggende i landzone, udlagt til jordbrug og rekreative formål i Kommuneplan 2013, og er desuden udpeget som særligt værdifuldt landskab, omfattet af Fingerplan 2013's bestemmelser om indre grønne kiler, en landskabsfredning fra 1986 samt skovbyggelinjen.

Ansøgning og Kommunens Afslag

Ansøgningen om statusændring var begrundet med, at sommerhuset, opført i 1938, var i så dårlig stand, at en omfattende renovering ville gøre det til et velfungerende helårshus, uden at grundens udtryk ville ændres. Rudersdal Kommune meddelte afslag den 31. oktober 2014. Kommunen begrundede afslaget med en meget restriktiv praksis for anvendelse og bebyggelse i landzoneområder, hvor der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til ny helårsbebyggelse eller konvertering af sommerhuse, medmindre der foreligger en særlig begrundelse. Da ejendommen ikke ligger som en del af en sammenhængende bebyggelsesstruktur med helårsbeboelse og er beliggende i et værdifuldt og fredet landskab, fandt kommunen ikke en sådan særlig begrundelse.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Ansøger påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen anførte, at afgørelsen var i strid med lighedsgrundsætningen, idet størstedelen af ejendommene i området, herunder inden for den samme fredning, havde status som helårsbeboelse. Det blev også fremført, at huset allerede i 1994 var opdateret til helårsstandard, og at der alene var tale om udbedring af mangler.

Kommunens og Klagers Supplerende Bemærkninger

Rudersdal Kommune fastholdt sin restriktive praksis og vurderede, at sommerhuset ikke lå som en naturlig del af en sammenhængende bebyggelsesstruktur, men isoleret for enden af en privat fællesvej på kanten af et stort fredet landskab. Kommunen henviste til en tidligere afgørelse fra 1984, hvor Hovedstadsrådet også afviste konvertering af denne ejendom på grund af dens beliggenhed i et fredet landskab. Kommunen bemærkede, at sommerhusets standard ikke var afgørende for afslaget, og at en helårsbolig ville påvirke landskabet mere intenst end et sommerhus.

Klager anførte supplerende, at en anvendelsesændring var mindre indgribende end opførelse af et nyt helårshus, som det var tilladt for en anden ejendom centralt i fredningsområdet i 1986. Kommunen afviste sammenligningen med den nævnte ejendom, da denne allerede i 1923 havde status som helårsbolig, og der således ikke var tale om en statusændring.

Natur- og Miljøklagenævnets Vurderingskriterier

Natur- og Miljøklagenævnet vurderede sagen ud fra , som kræver tilladelse til ændret anvendelse i landzone. Nævnet lagde vægt på, at afgørelser skal træffes ud fra planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, og at etablering af yderligere helårsboliger i landzone som hovedregel bør ske efter nærmere planlægning for at modvirke byspredning. I uplanlagte områder gives der som udgangspunkt ikke tilladelse til at ændre anvendelsen af et fritidshus til helårsbeboelse, medmindre huset tidligere har været helårsbolig. Særligt beskyttede områder, som den pågældende ejendom er en del af, medfører en særlig tilbageholdenhed med at tillade helårsbeboelse. Nævnet anvendte følgende kriterier i sin vurdering: