Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler Lemvig Kommunes afgørelse af 17. februar 2014 om landzonetilladelse til opstilling af en husstandsvindmølle på en ejendom i Lemvig Kommune. Ejendommen er landbrugsnoteret og ligger i et område, der i Kommuneplan 2013-2025 er udpeget som "landskabeligt interesseområde" og kystnærhedszone.
Der blev ansøgt om opstilling af en husstandsvindmølle med en navhøjde på 18 m, en rotordiameter på 13 m og en totalhøjde på 24,4 m. Møllen ønskedes placeret ca. 17 m syd for ejendommens eksisterende bebyggelse. Nærmeste nabo var 364 m fra den ansøgte mølle. Nærmeste Natura 2000-område var ca. 3 km øst for ejendommen.
Lemvig Kommunes administration indstillede oprindeligt til afslag, da de vurderede, at møllen ville fremstå dominerende i det åbne, kuperede landskab med udsigt til Limfjorden og Tørring Kirke, og dermed have en væsentlig negativ indvirkning på landskabsoplevelsen. De bemærkede, at ældre møller i nærheden ikke ville kunne erstattes af nye på grund af landskabelige hensyn. På trods af administrationens indstilling besluttede Teknik- og Miljøudvalget at meddele landzonetilladelse. Kommunen begrundede tilladelsen med, at landskabet ville kunne rumme husstandsvindmøllen uden væsentlig negativ indvirkning, da den opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Tilladelsen blev givet på vilkår om fjernelse af møllen og fundament efter et års driftstop og uden vingeoverslag på naboejendomme.
Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening (DN), Lokalafdeling Lemvig. DN anførte, at møllen ville være i strid med kommuneplanens retningslinjer for kystnærhedszonen og uforenelig med de hensyn, der skal varetages i det landskabelige interesseområde. De fremhævede, at det rolige landskab, der er en del af Margueritruten, ville blive ødelagt af de små, hurtigtkørende møller, og at kravene er skærpede i beskyttede områder.
Sagen blev behandlet efter Planloven § 35, stk. 1 (landzonebestemmelserne). Natur- og Miljøklagenævnet henviste også til Planloven § 5a om kystnærhedszonen, der skal friholdes for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed, og hvor landzonetilladelse kun kan gives, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning, jf. Planloven § 35, stk. 3. Desuden blev Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller § 5, stk. 1 anvendt, som fastslår, at der skal tages størst muligt hensyn til nabobeboelser og øvrige interesser i det åbne land, herunder natur- og landskabsværdier. Cirkulæret angiver også, at landzonetilladelse kun må meddeles, hvis opstillingen er i overensstemmelse med kommuneplanretningslinjer, jf. Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller § 5, stk. 2, dog med undtagelse for husstandsmøller op til 25 m i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, jf. Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller § 5, stk. 3. Kommunen skal dog altid foretage en konkret vurdering med særlig vægt på landskabelige hensyn.
Natur- og Miljøklagenævnet ændrede Lemvig Kommunes afgørelse af 17. februar 2014 om landzonetilladelse til opstilling af en husstandsvindmølle til et afslag. Afgørelsen blev truffet efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1.
Nævnet lagde vægt på følgende forhold i sin konkrete vurdering:
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietRegeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Kalundborg Kommunes tilladelse til opstilling af en husstandsmølle i landzone. Klagen var indsendt af Danmarks Naturfredningsforening og DN Kalundborg, der anførte, at møllen ikke var placeret i umiddelbar tilknytning til ejendommens øvrige bebyggelse.
Kalundborg Kommune havde givet landzonetilladelse til opstilling af en 24,3 meter høj husstandsmølle. Kommunen vurderede, at møllen ikke ville virke dominerende i landskabet og var placeret i tilknytning til bebyggelsen.
Klagerne anførte, at møllen ikke var placeret i umiddelbar tilknytning til den eksisterende bebyggelse, og at tilladelsen dermed udhulede lovgivningen. De mente, at møllen ville fremstå som et fritstående element i landskabet.
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Kalundborg Kommune anførte, at placeringen var valgt for at optimere vindudnyttelsen, og at beplantningen på ejendommen bidrog til at binde møllen og bygningsmassen sammen visuelt.
Sagen omhandler Planlovens § 35, stk. 1 om landzonetilladelse til ny bebyggelse. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til planlægningsmæssige og landskabelige forhold. Ifølge Planlovens § 58 kan afgørelser om landzonetilladelser påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
Det fremgår af Miljøministeriets vindmøllecirkulære, at husstandsmøller skal placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg. Natur- og Miljøklagenævnet har i sin praksis fortolket dette som en afstand på ca. 20 meter fra bebyggelsen.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Hjørring Kommunes afgørelse om afslag på opstilling af en husstandsvindmølle på e...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Helsingør Kommunes landzonetilladelse til opstilling af en husstands...
Læs mere