Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til vandhul i Ringkøbing-Skjern Kommune

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1, og stadfæstede Ringkøbing-Skjern Kommunes landzonetilladelse til anlæg af vandhullet. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år, jf. Planloven § 56, stk. 1.

Vurdering af naboorientering

Nævnet vurderede kommunens skøn om at undlade naboorientering. Ifølge Planloven § 35, stk. 4 skal naboer normalt orienteres skriftligt om ansøgninger, der kan have betydning for dem. Dog kan dette fraviges, hvis det ansøgte er af underordnet betydning for naboerne, jf. Planloven § 35, stk. 5. Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke, at kommunens vurdering var åbenbart urimelig, især da vandhullet ville ligge ca. 250 m fra klagers ejendom.

Samlet vurdering af tilladelsen

Afgørelsen blev truffet efter en samlet vurdering af de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, samt eventuelle urimelige gener for naboer. Nævnet bemærkede, at etablering af søer i landzone generelt kan tillades på vilkår, der sikrer natur- og landskabsværdier. Der bør dog udvises tilbageholdenhed, hvis søer ønskes etableret i store vådområder eller langs åer med særlige beskyttelseshensyn. I dette tilfælde fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering, da der ikke var afgørende planlægningsmæssige eller landskabelige forhold, der talte imod en tilladelse. Klagerens anbringender kunne ikke føre til et andet resultat.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.

Kommunens tidligere afgørelser og klagen

Kommunen traf den 30. november 2016 afgørelse om lovliggørende dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til etablering af vandhullet. Denne dispensation blev begrundet med mosens formentlig ringe værdi og den rekreative værdi, arealet ville få ved at blive stillet til rådighed for lokalområdet. Der blev dog ikke givet landzonetilladelse på dette tidspunkt.

En nabo klagede den 30. januar 2018 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse om landzonetilladelse. Klageren anførte navnlig, at der ikke var foretaget naboorientering, og at kommunen havde foretaget en overfladisk vurdering af sagen uden tilstrækkelige hensyn til bilag IV-arter og den beskyttede natur.

Kommunens begrundelse for afgørelsen

Kommunen begrundede den lovliggørende landzonetilladelse med, at mosen formentlig havde haft ringe værdi, da området havde været tilgroet med store træer. Kommunen vurderede, at spidssnudet frø og stor vandsalamander kunne forekomme i området, men at oprensningen kun havde medført kortvarig negativ eller ingen påvirkning af bilag IV-arter. Kommunen undlod naboorientering med den begrundelse, at der var tale om en lovliggørelsessag.

Klagerens og kommunens bemærkninger

• Naboorientering: Klageren fastholdt, at manglende naboorientering ikke var berettiget, selv i en lovliggørelsessag, og at det havde forhindret kommunen i at få relevante oplysninger. Kommunen mente, at naboorientering var meningsløs i en retlig lovliggørelsessag efter Naturbeskyttelsesloven.
• Kommunens vurdering efter planloven: Klageren kritiserede kommunens overfladiske vurdering og manglende vilkår for etablering og drift, samt at området var omlagt til park i strid med Planloven og Naturbeskyttelsesloven. Kommunen svarede, at lovliggørelsessager vurderes ud fra mulighederne for retlig lovliggørelse, og at forstyrrelser efter anlæggelse ville vokse til. Ansøgeren afviste intentionen om at omdanne matriklen til park og oplyste om beplantning og offentlig adgang til en natursti.
• Håndtering af opgravet jord og affald: Klageren anførte, at opgravet jord og affald var brugt til at opfylde mindre vandhuller, der fungerede som ynglested for stor vandsalamander, og ønskede genopretning. Kommunen oplyste, at der verserede en tilsynssag herom, mens ansøgeren anførte, at affald var leveret til genbrugsstationen.