Afslag på opførelse af stort stuehus og solcelleanlæg i kystnærhedszone og værdifuldt landskab

Sagen omhandler Haderslev Kommunes afgørelser om at meddele landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggelinjen til opførelse af et nyt stuehus på 554 m² samt en separat landzonetilladelse til et 90 m² stort, jordbaseret solcelleanlæg. Ejendommen er beliggende i landzone, inden for kystnærhedszonen og i et område udpeget som værdifuldt landskab.

Klagen

Danmarks Naturfredningsforening (DN) påklagede begge afgørelser. Klagen var primært begrundet i, at både stuehuset og solcelleanlægget var for voldsomme i omfang og ville have en markant negativ påvirkning på det værdifulde landskab. DN anførte, at byggeriet stred mod hensynet til kystnærhedszonen, og at kommunen burde have behandlet de to ansøgninger samlet for at vurdere den kumulative landskabelige effekt.

Kommunens argumentation

Kommunen begrundede sine tilladelser med, at det nye stuehus ville blive placeret mindre markant i landskabet end det eksisterende. Størrelsen blev ikke anset for problematisk i forhold til nærliggende erhvervsbyggeri. For solcelleanlægget argumenterede kommunen, at en placering på jorden var mindre synlig end på taget af det højtliggende stuehus. Desuden henviste kommunen til, at området i kommuneplanen var udlagt til fremtidig byudvikling.

Natur- og Miljøklagenævnet ændrede Haderslev Kommunes to afgørelser til afslag.

Afgørelsen om stuehuset

Et flertal i nævnet fandt, at det ansøgte byggeri på 554 m² var uforeneligt med de landskabelige og planlægningsmæssige hensyn, der skal varetages i landzone, særligt i et værdifuldt landskab og inden for kystnærhedszonen. Nævnet lagde vægt på, at bygningens samlede volumen, inklusiv garage og udhus, ville fremstå massivt og dominerende. Den nye placering, længere fra de øvrige bygninger, ville desuden medføre en uønsket spredning af bebyggelsen. Nævnet vurderede, at en tilladelse ville skabe en uheldig præcedens for lignende sager i kystnærhedszonen. Afgørelsen blev truffet i henhold til Planloven § 35, stk. 1.

Afgørelsen om solcelleanlægget

Nævnet var enigt om at give afslag på tilladelsen til solcelleanlægget. Selvom etablering af vedvarende energi er et anerkendelsesværdigt formål, kan det ikke tilsidesætte beskyttelsen af landskabelige værdier. Nævnet fandt, at anlæggets størrelse på 90 m² og dets placering ca. 45-55 meter fra bygningerne ville få det til at fremstå som et selvstændigt teknisk anlæg med en markant negativ påvirkning af landskabet. Der blev også her lagt vægt på risikoen for præcedens.

For så vidt angår dispensationen fra Naturbeskyttelsesloven § 17 om skovbyggelinjen, tilsluttede nævnet sig kommunens vurdering af, at projektet kun havde begrænset betydning for de hensyn, bestemmelsen varetager.