Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i Egedal Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæstede Egedal Kommunes afgørelse af 12. september 2016 om forbud mod anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler på de omhandlede matrikler.

Retligt grundlag og hjemmel

MFKN vurderede, at Miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1 giver hjemmel til at nedlægge forbud mod aktiviteter, der ellers er lovlige, for at undgå fare for forurening af vandindvindingsanlæg. Nævnet afviste klagernes fortolkning af forarbejderne til Miljøbeskyttelseslovens § 26 a, idet de ikke begrænser anvendelsen af § 24 til kun at omfatte 10-meters fredningsbælter. Bestemmelsen kan anvendes, når der foreligger en fare for et konkret vandindvindingsanlæg, og faren behøver ikke at være nærliggende eller overhængende. Forbud efter § 24, der vedrører lovligt bestående forhold, kan gives mod fuld erstatning i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 63, stk. 1.

Faglig vurdering af BNBO og sårbarhed

MFKN fandt, at afgrænsningen af BNBO for Bjellekær Kildeplads var fastlagt korrekt i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning og en grundvandsmodel. Nævnet lagde vægt på følgende faglige forhold:

• Geologiske forhold: Varierende og ofte begrænset tykkelse af beskyttende lerlag (0-30 meter), som ikke er sammenhængende. De øverste lerlag er sandsynligvis oxiderede og yder ringe beskyttelse.
• Grundvandskemi: Vandanalyser viser stigende nitrat- og sulfatindhold, hvilket indikerer, at grundvandet er påvirket fra terræn. Fund af pesticidnedbrydningsproduktet BAM i fire af syv indvindingsboringer, hvoraf én overskred drikkevandskvalitetskravet, samt fund af andre pesticider og miljøfremmede stoffer i monitoreringsboringer, bekræfter grundvandsmagasinets sårbarhed.
• Grundvandets trykforhold: Pejlinger indikerer en overordnet nedadrettet grundvandsstrømning (gradient) fra de øvre sekundære magasiner til det primære grundvandsmagasin i BNBO.
• Grundvandsdannelse: MFKN vurderede, at der dannes mere grundvand boringsnært, end grundvandsmodellen forudsiger, hvilket understøttes af den hurtige udvikling i nitrat- og sulfatkoncentrationer. Dette betyder, at grundvandsmagasinets sårbarhed også gælder inden for BNBO.

Samlet set fandt MFKN, at der på samtlige matrikler omfattet af forbuddet består en fare for forurening af grundvandet ved anvendelse, håndtering eller opbevaring af plantebeskyttelsesmidler inden for BNBO. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte Egedal Kommunes faglige vurdering.

Proportionalitetsvurdering

Et flertal på seks af nævnets medlemmer fandt, at forbuddene var proportionale og skulle stadfæstes. Flertallet lagde vægt på:

• Princippet om at basere drikkevandsforsyning på rent grundvand, der kun kræver simpel behandling.
• Den særlige sårbarhed af BNBO ved Bjellekær Kildeplads over for pesticider, hvor selv små mængder kan overskride kvalitetskrav og være vanskelige at afværge.
• Kildepladsens store samfundsmæssige værdi som en vigtig del af hovedstadsområdets drikkevandsforsyning, hvor en forurening ville være vanskelig eller uforholdsmæssigt bekostelig at erstatte. Selv en begrænset risiko for uheld kan derfor begrunde et forbud.

Et mindretal på to medlemmer (Knud Mathiesen og Jens Vibjerg) fandt, at forbuddene burde ophæves. De argumenterede for, at der ikke var ført bevis for forureningens kilde, at de fleste fund var under grænseværdien, og at dybere boringer kunne være en løsning. De mente, at risikoen for uheld burde håndteres af beredskabet, og at kommunen burde have indgået frivillige aftaler eller købt ejendommene, da forbuddet var et disproportionalt ekspropriativt indgreb.

Kommunens afgørelse

• Kommunen vurderede, at boringen var tilstrækkeligt beskyttet af et 60 meter tykt lag af moræneler.
• En vandanalyse fra 2015 viste et nitratindhold på 2,6 mg/l, hvilket er under grænseværdien på 50 mg/l.
• Kommunen mente, at det eksisterende fredningsbælte på 5 meter var tilstrækkeligt.