Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i Egedal Kommune

Klagerens anbringender

Klagerne gjorde gældende, at Miljøbeskyttelsesloven § 24 ikke giver tilstrækkelig hjemmel til forbuddene, især da bestemmelsen historisk har været anvendt til fredningsbælter på ca. 10 meter. De anførte, at forarbejderne til Miljøbeskyttelsesloven § 26 a indikerer tvivl om rækkevidden af Miljøbeskyttelsesloven § 24 ud over fredningsbælter. Klagerne mente, at forbuddene havde ekspropriativ karakter og kun kunne gives, hvis de almindelige betingelser for ekspropriation var opfyldt, herunder at det var nødvendigt og proportionalt. De påpegede, at fund af pesticider som BAM, der har været forbudt i over 20 år, ikke indikerer en aktuel fare. De argumenterede også for, at den nyere Miljøbeskyttelsesloven § 21 b, stk. 1 om 25-meter pesticidfri zoner skulle medtages i vurderingen af faren. Endelig anførte klagerne, at kommunen havde lagt vægt på ulovlig eller ikke-regelret anvendelse af pesticider, og at risikoen for hypotetiske uheld ikke kunne begrunde et forbud, da mindre indgribende metoder burde anvendes.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Egedal Kommunes afgørelse af 12. september 2016 om forbud mod anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler på de omhandlede matrikler.

Det retlige grundlag

Nævnet vurderede, at Miljøbeskyttelsesloven § 24, stk. 1 indeholder hjemmel til at nedlægge forbud mod aktiviteter, der ellers er lovlige, for at undgå fare for forurening af vandindvindingsanlæg. Dette skal ses i sammenhæng med Miljøbeskyttelsesloven § 63, stk. 1, som fastslår, at sådanne forbud mod lovligt bestående forhold kun kan gives mod fuld erstatning. Nævnet afviste klagernes fortolkning af forarbejderne til Miljøbeskyttelsesloven § 26 a, idet de fandt, at Miljøbeskyttelsesloven § 24 ikke er begrænset til 10-meter fredningsbælter, men kan anvendes til beskyttelse af konkrete indvindinger, selv ved en fjernere liggende fare.

Faglig vurdering af BNBO-afgrænsning og grundvandsmagasinets sårbarhed

Nævnet fandt, at afgrænsningen af BNBO for Bjellekær Kildeplads var fastlagt korrekt i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning og en grundvandsmodel. Formålet med BNBO er at forhindre eller begrænse risikoen for forurening og sikre responstid. Nævnet konstaterede, at der er etableret ti overvågningsboringer i og ved randen af BNBO.

Nævnet lagde vægt på følgende faglige oplysninger:

• Geologiske forhold: Tykkelsen af det beskyttende lerlag varierer betydeligt (0-30 meter), og det er ikke et sammenhængende lag. De øverste lerlag er sandsynligvis oxiderede, hvilket reducerer deres beskyttende effekt.
• Grundvandskemi: Vandanalyser fra kildepladsens indvindingsboringer viser nitratindhold på 1,8-25 mg/l og sulfatindhold på 36-89 mg/l. Dette indikerer, at grundvandet er af vandtype B (nitratzone), hvilket er karakteristisk for områder med ringe beskyttelse mod påvirkninger fra terræn.
• Fund af plantebeskyttelsesmidler: Der er fundet pesticidnedbrydningsproduktet BAM i fire ud af syv indvindingsboringer (0,028-0,14 µg/l), hvoraf én overskrider drikkevandskvalitetskravet. Derudover er der fundet andre pesticider og nedbrydningsprodukter samt klorerede opløsningsmidler, MTBE og BTEX i moniteringsboringerne. Disse fund indikerer, at grundvandsmagasinet er sårbart over for miljøfremmede stoffer.
• Grundvandets trykforhold og dannelse: Pejlinger indikerer en nedadrettet grundvandsstrømning (gradient) mellem de øvre og primære grundvandsmagasiner. Nævnet vurderede, at der dannes mere grundvand boringsnært, end grundvandsmodellen forudsiger, hvilket understøttes af den hurtige stigning i nitrat- og sulfatkoncentrationer efter kildepladsens etablering.

Samlet set fandt nævnet, at grundvandsmagasinet i BNBO er sårbart over for påvirkninger fra terræn og nedsivning af pesticider. På grund af områdets geologiske kompleksitet kan der ikke udpeges specifikke områder inden for BNBO, hvor grundvandsdannelse til det primære magasin kan udelukkes. Derfor er der en fare for forurening på samtlige matrikler omfattet af forbuddet.

Proportionalitetsvurdering

Et flertal på seks af nævnets medlemmer fandt, at forbuddene bør stadfæstes. Flertallet lagde vægt på princippet om at basere drikkevandsforsyningen på rent grundvand, de særligt sårbare geologiske forhold i området, og at selv små mængder pesticider kan overskride kvalitetskravene. De fremhævede kildepladsens store samfundsmæssige værdi som en vigtig drikkevandsforsyning for hovedstadsområdet, som er vanskelig at erstatte. Selv en begrænset risiko for uheld kan derfor begrunde et forbud.

Et mindretal (Knud Mathiesen og Jens Vibjerg) fandt, at forbuddene bør ophæves. Knud Mathiesen argumenterede for, at der ikke var ført bevis for forureningens kilde, at de fleste fund var under grænseværdien, og at dybere boringer kunne være en løsning. Jens Vibjerg mente, at der ikke var en reel trussel ved regelret anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, og at risikoen for uheld burde håndteres af beredskabet, ikke via ekspropriative forbud. Han mente, at frivillige aftaler eller køb af ejendomme burde have været overvejet, hvilket gjorde forbuddene uproportionalle.

Kommunens afgørelse

• Kommunen vurderede, at boringen var tilstrækkeligt beskyttet af et 60 meter tykt lag af moræneler.
• En vandanalyse fra 2015 viste et nitratindhold på 2,6 mg/l, hvilket er under grænseværdien på 50 mg/l.
• Kommunen mente, at det eksisterende fredningsbælte på 5 meter var tilstrækkeligt.