Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Ikast-Brande Kommune meddelte den 2. december 2015 tilladelse til udledning af regn- og overfladevand fra kloakopland 2E11 og 2E14 i Uhre. Udledningen skulle ske via et nyt regnvandsbassin og et nyt udløb til Nørrekær Bæk. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 19 og Miljøbeskyttelsesloven § 28, stk. 1.
Klagen blev indgivet af fem lodsejere omkring Nørrekær Bæk, som anførte, at vandløbsvedligeholdelsen i Nørrekær Bæk og Gammel Å var mangelfuld, hvilket allerede medførte utilstrækkelig afledningskapacitet og oversvømmelser. Klagerne mente, at kommunen ikke havde undersøgt recipientens kapacitet tilstrækkeligt forud for tilladelsen.
Klagerne kritiserede også vilkår 10 i tilladelsen, der fastslog, at udledningen ikke måtte give anledning til oversvømmelser, som værende urimeligt og ukonkret. De frygtede, at forsinkelsesbassinet blot ville fordele udledningen over længere tid, hvilket kunne forlænge oversvømmelserne og øge afgrødeskader. Desuden var der bekymring for, at bassinet, placeret ved et beskyttet moseområde med høj grundvandsstand, i sig selv kunne øge den udledte vandmængde.
Ikast-Brande Kommune oplyste, at etableringen af forsinkelsesbassinet ville reducere hyppigheden af afstrømning til terræn fra 1-års regnhændelser til hvert 5. år. Kommunen vurderede, at projektet ville medføre en klar forbedring af de eksisterende forhold, da 5.566 m³ overfladevand, der tidligere blev udledt uforsinket, nu ville passere gennem bassinet. De mente ikke, at bassinet ville øge de udledte vandmængder, da det etableres med et vandspejl svarende til en eksisterende grøft, der ikke løber over.
Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede om supplerende oplysninger, herunder om VVM-behandling og hydraulisk vurdering af Nørrekær Bæk. Kommunen svarede, at der ikke var foretaget en VVM-screening, da de ikke var bekendt med kravet herom. De fastholdt, at bækken havde den fornødne hydrauliske kapacitet, og at bassinet ville have en positiv påvirkning på bækkens målsætning i vandområdeplanen ved at rense overfladevandet og reducere erosion.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Ikast-Brande Kommunes afgørelse af 2. december 2015 om tilladelse til udledning af overfladevand og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Afgørelsen blev truffet med virkning fra 1 år fra nævnets afgørelse.
Nævnet fandt, at udledningstilladelsen led af en væsentlig retlig mangel, da Ikast-Brande Kommune ikke havde gennemført en VVM-screening forud for meddelelsen af tilladelsen. Dette er et krav i henhold til den dagældende §_2). En ny udledningstilladelse skal derfor afvente, at kommunen har gennemført en VVM-screening og om nødvendigt udarbejdet en miljøvurdering i overensstemmelse med reglerne herom, herunder ).
Nævnet bemærkede, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde vurderet Nørrekær Bæks hydrauliske kapacitet, hvilket er et krav ved tilladelser efter Miljøbeskyttelsesloven § 28, stk. 1. Dette er yderligere specificeret i Bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter lovens kap. 3 og 4 og Miljøstyrelsens Vejledning 1999-10-01 nr. 5. Kommunen skal ved den fornyede behandling foretage en konkret vurdering af vandløbenes hydrauliske kapacitet for at sikre, at udledningen ikke medfører hyppigere eller større oversvømmelser. Vilkår 10, der fastslår, at udledningen ikke må give anledning til oversvømmelser, blev anset for utilstrækkeligt, og nævnet understregede behovet for konkrete etablerings- og driftsvilkår.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Ikast-Brande Kommune ikke havde redegjort tilstrækkeligt for reduktionen af bassinets opstuvningsvolumen i vilkår 2 sammenlignet med det ansøgte. Nævnet påpegede, at vilkår om skråningsanlæg og vådvolumen ikke ændrer på dimensioneringen af bassinets opstuvningsvolumen. Kommunen skal ved genbehandlingen redegøre nærmere for parameterovervejelser, herunder nedbørsantagelser, sikkerhedsfaktor, hydrologisk reduktionsfaktor og koblet regn, for at sikre overensstemmelse mellem forudsætninger og de stillede vilkår.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Stevns Kommunes afgørelse om tilladelse til udledning af overfladevand fra kloakoplande via et regnvandsbassin til Tryggevælde Å, samt kommunens efterfølgende ekspropriationsbeslutning vedrørende det areal, hvor regnvandsbassinet skulle etableres.
Klagerne, som er ejere af den berørte matrikel, anførte bl.a. at:
På Klimatilpasning.dk kan du nu læse om det nye lovforslag, der skal hjælpe med at håndtere terrænnært grundvand, herunder indblik i udfordringer, lovgivning og tidsplan.
Miljøminister Magnus Heunicke underskriver i dag en forståelsesaftale med Aarhus Kommune for at bidrage med viden og vejledning i kommunens arbejde med at undersøge muligheder for klimatilpasning af et lavtliggende beboelsesområde i Vejlby Risskov. Her er villakvarterer truet af oversvømmelser, der kan medføre store samfundsøkonomiske tab, omkostninger for boligejere og samtidig gå ud over den rekreative benyttelse af naturen i området.
Sagen omhandler et område, hvor Tryggevælde Å løber, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og Natura 2000-område nr. 149, Tryggevælde Ådal, der består af EU-habitatområdet H132. Formålet med Natura 2000-området er bl.a. at sikre de artsrige rigkærssamfund.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Rudersdal Kommunes tilladelse til nedsivning af tag- og overfladevan...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om Aalborg Kommunes tilladelse til vandstandshævning i Smidie Fenner, Li...
Læs mere
Klage fra Danmarks Naturfredningsforening Svendborg over Svendborg Kommunes tilladelse til udledning af overfladevand