Search for a command to run...
Myndighed
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
Dato
25. juli 2025
Område
Erhverv
Type
EU-Dokumenter
Kilde
HøringsportalenTilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Europa-Kommissionen har fremlagt et forslag til en ny forordning, der skal fastlægge rammerne for Den Fælles Landbrugspolitik (CAP) i perioden 2028-2034. Forslaget har til formål at modernisere og forenkle landbrugspolitikken for at imødekomme de nuværende og fremtidige udfordringer, herunder klimaforandringer, biodiversitetstab, fødevaresikkerhed og socioøkonomiske pres på landbruget.
Den nuværende landbrugssektor står over for betydelige udfordringer, såsom en aldrende arbejdsstyrke, lav indkomst sammenlignet med andre sektorer og et stigende pres for at levere på den grønne dagsorden. Forslaget bygger videre på erfaringerne fra de strategiske planer i perioden 2023-2027 og sigter mod at skabe en mere målrettet, fleksibel og resultatorienteret politik. Hovedmålene er at:
For at reducere den administrative byrde foreslås en markant forenkling. De to nuværende landbrugsfonde, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EAGF) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (EAFRD), integreres i én samlet fond under de nye Nationale og Regionale Partnerskabsplaner (NRP-planer). Dette giver medlemslandene øget fleksibilitet til at designe og implementere indsatser, der passer bedst til lokale forhold.
Forslaget introducerer en ny model for den arealbaserede indkomststøtte for at sikre en mere retfærdig fordeling. Støtten bliver degressiv, hvilket betyder, at støttesatsen reduceres for større landbrug. Derudover indføres et loft.
| Støttebeløb (pr. landbruger/år) | Reduktion |
|---|
| > 20.000 EUR - 50.000 EUR | 25% |
| > 50.000 EUR - 75.000 EUR | 50% |
| > 75.000 EUR | 75% |
| Maksimalt støttebeløb | 100.000 EUR |
Støtten skal i højere grad målrettes de landbrugere, der har mest brug for den, herunder unge landbrugere, kvinder og mindre landbrug.
Den nuværende krydsoverensstemmelse erstattes af et nyt system kaldet 'Farm Stewardship'. Dette system omfatter en række lovpligtige forvaltningskrav (SMR'er) og beskyttende praksisser, som landbrugere skal overholde for at modtage støtte. Kravene dækker områder som klima, miljø, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og sociale forhold.
Eksempler på krav under Farm Stewardship (Bilag I):
| Område | Eksempler på krav |
|---|---|
| Vand | Beskyttelse mod forurening med fosfater og nitrater. |
| Jord | Beskyttelse af kulstofrige jorde, forebyggelse af erosion, forbud mod afbrænding af stubmarker. |
| Biodiversitet | Beskyttelse af levesteder og landskabselementer. |
| Sociale forhold | Overholdelse af regler om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår. |
For at imødegå den demografiske udfordring i landbruget skal hvert medlemsland udarbejde en strategi for generationsskifte. En central del af dette er en 'startpakke for unge landbrugere', som er en samlet pakke af foranstaltninger, der skal lette etableringen for nye landbrugere. Pakken kan omfatte:
Forslaget styrker Landbrugets Viden- og Innovationssystem (AKIS) for at sikre, at ny viden og teknologi hurtigere kommer ud til landbrugerne. Der lægges vægt på EIP-AGRI (Det Europæiske Innovationspartnerskab), som fremmer samarbejdsprojekter mellem forskere, rådgivere og landbrugere.
Forslaget er en del af forhandlingerne om EU's Flerårige Finansielle Ramme (MFF) for 2028-2034. Der lægges op til at øremærke et minimumsbeløb på 293,7 milliarder EUR til indkomststøtte til landbruget for at skabe økonomisk stabilitet og forudsigelighed.

Den Europæiske Revisionsret udtrykker bekymring over manglende klarhed og sporbarhed i Kommissionens forslag til fremtidens landbrugsstøtte.


Europa-Kommissionen har fremlagt et forslag til en ny forordning, der skal fastlægge rammerne for EU's fælles landbrugspolitik (CAP) for perioden 2028-2034. Forslaget sigter mod at skabe en mere forenklet, målrettet og bæredygtig landbrugspolitik, der kan imødekomme fremtidens udfordringer inden for klima, fødevaresikkerhed, biodiversitet og generationsskifte.
Forslaget er en reaktion på de betydelige udfordringer, EU's landbrugssektor står overfor, herunder klimaændringer, socioøkonomisk pres, en aldrende landbrugsbefolkning og behovet for en mere bæredygtig produktion. Målet er at bygge videre på de seneste reformer ved at skabe en mere fleksibel og resultatorienteret politik, der giver medlemslandene større ansvar for at nå de fælles mål.
Danmark mangler reduktioner på 5,4 mio. tons CO2e for at nå 2030-målet, og regeringen fremlægger nu en konkret plan med fokus på landbrug og transport.
En ny rapport fra Den Europæiske Revisionsret afslører, at milliardstøtte til innovation i landbruget ofte overser landmændenes behov og mangler praktisk værdi.
Den mest markante ændring er integrationen af CAP i en ny National og Regional Partnerskabsfond (NRPF). Dette erstatter den nuværende struktur med to separate fonde (Den Europæiske Landbrugsgarantifond, EAGF, og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, EAFRD) med en enkelt fond. Dette skal forenkle administrationen, øge fleksibiliteten i brugen af midler og styrke synergien mellem forskellige politikområder. Der er øremærket et minimumsbeløb på 293,7 milliarder EUR til indkomststøtte for at sikre stabilitet for landmændene.
Forslaget lægger stor vægt på forenkling for både landmænd og nationale myndigheder. Dette opnås gennem færre interventionstyper og indførelsen af en ny degressiv arealbaseret indkomststøtte. Støtten reduceres gradvist for større landbrug og begrænses af et loft.
| Støttebeløb (EUR) | Reduktion |
|---|---|
| > 20.000 - 50.000 | 25% |
| > 50.000 - 75.000 | 50% |
| > 75.000 | 75% |
Det samlede støttebeløb kan ikke overstige 100.000 EUR pr. landmand pr. år. Der indføres også en forenklet særordning for små landmænd med en årlig betaling på op til 3.000 EUR.
Et nyt centralt koncept er 'Farm Stewardship' (Landbrugsforvaltning), som samler de grundlæggende krav, landmænd skal opfylde for at modtage støtte. Dette omfatter lovpligtige forvaltningskrav (SMR'er) inden for miljø, klima, folkesundhed og dyrevelfærd samt sociale standarder for arbejdsvilkår. Medlemslandene får fleksibilitet til at definere specifikke beskyttende praksisser, der er tilpasset lokale forhold, f.eks. for beskyttelse af kulstofrige jorde og vandløb.
For at imødegå den demografiske udfordring i landbruget skal hvert medlemsland udarbejde en national strategi for generationsskifte. Derudover introduceres en omfattende 'startpakke' for unge landmænd, som samler en række støtteforanstaltninger, herunder:
Forslaget styrker støtten til risikostyringsværktøjer for at hjælpe landmænd med at håndtere kriser som følge af f.eks. klimaændringer eller markedsudsving. Der er fortsat et stærkt fokus på at fremme innovation og viden gennem landbrugets viden- og innovationssystemer (AKIS) og EIP-AGRI. Endelig stilles der krav om forbedret dataforvaltning og interoperabilitet mellem nationale IT-systemer for at implementere 'collect once, use multiple times'-princippet og dermed reducere den administrative byrde for landmændene.
Dette EU-forslag indeholder en række målrettede ændringer til forordning (EU) nr. 1308/2013, som etablerer den fælles ma...
Læs mereLovforslaget har til formål at skabe en ny, samlet hovedlov for administrationen af Den Europæiske Unions (EU) fælles la...
Læs mere
Landbrugsstøtte og Krydsoverensstemmelse: Tilregnelse af Misligholdelse ved Overdragelse af Landbrugsjord